For snart en del år siden skrev medierne – specielt Berlingske – en del artikler om nye aktører på forsikringsmarkedet.

Oftest agerende medierne mikrofonholdere uden nogen form for modspil. GNFF og Next var hotte navne, som internationale investorer gerne ville møde, når de var i København.

Men hvordan er det gået siden medierne tabte interessen?

GNFF – eller Gerda Nielsen Familie forsikring – blev lanceret med store ambitioner om at underbyde de eksisterende spillere med forsikringspræmier der var mellem 30 og 50 pct. lavere, og havde et mål om at opnå en markedsandel på 40 pct. på privatforsikringer. The sky was the limit.

Specialforsikringer

På ryggen af et af verdens største skadeforsikringsselskaber, amerikanske AIG, kunne GNFF tilbyde både mere traditionelle forsikringer, samt specialdækninger man ikke havde set før, f.eks. tankning med forkert benzin type eller tab af nøgler til ens hoveddør.

Jeg købte på et tidspunkt selv en forsikring imod selvrisiko ved billeje i udlandet fra GNFF – noget som i dag er en integreret del af min rejseforsikring fra Tryg-ejede Alka.

Next havde en mere traditionel indgang til at tegne forsikringer – bortset fra at alt var on-line. Next var på samme måde som GNFF et agentur, og forsikringsrisikoen blev båret af Nem-Forsikring – en 2011 fusion af Forsikring Fyn og Midtjysk Forsikring, der samtidig ejede 46 pct. af Next Forsikring.

Den frække aktør

GNFF var den frække dreng i klassen, og direktør Michael Buchholz talte om paralleller til mobiltelefonimarkedet, og hvordan pris og brug af internettet ville revolutionere forsikringsmarkedet, på samme måde, som det var sket med telemarkedet.

Pelle Smidt, direktøren og stifteren af Next, hørte man mere beklage sig over ufine metoder fra den etablerede branche, og hvor svært det var at få kunder ud af de gamle selskabers kløer.

Hvad var problemet for Next forsikring? I grunden rvar det relativt enkelt. Når man tegner en ny forsikring har man en 14 dages fortrydelsesret fra man modtager policen. Men da det nye selskab typisk opsiger ens gamle forsikring umiddelbart efter, at aftalen er indgået, er det et vindue for ens gamle selskab til agere i.

Det centrale problem

Det bringer os til de nye aktørers største problem – og udfordringen for alle der ønsker at ekspandere.

Ens gamle forsikringsselskab har betydeligt mere viden om dig som kunde end ens nye selskab. Ofte er ens gamle selskab villige til at lave en særlig deal til de gode kunder, der er på vej ud, men naturligvis ikke til de dårlige kunder.

Det er det, man kalder negative risiko selektion, og er lige netop problemet ved at indtegne forsikringspolicer for nye ukendte kunder – man risikere alene at ende med de dårligste risici. Afhjælper såkaldte mikro-tariferinger, hvor der fastsættes individuelle præmier, ikke på det? Jo naturligvis mindsker den problemet, men den fjerner det ikke.

Hvor aktive er selskaberne i forhold til genvinde opsagte kunder? Det er mit klare indtryk at det har været et stigende fokusområde de seneste fem-ti år hos alle de større selskaber, hvilket igen har gjort det sværere for nye spiller at opbygge en profitabel portefølje.

Gerda forsvandt

GNFF er i dag forsvundet fra nettet.www.gnff.dkfindes ikke længere. På virk.dk er seneste regnskab fra 2020, hvor selskabets aktiver er opgjort til nul, og ledelsen har fravalgt revision fremadrettet. For 2021 har virk.dk registreret samme regnskab som for 2020.

Mediomtalen af GNFF's ophør er ikke eksisterende. Selskabet er blot forsvundet fra markedspladsen, efter at have akkumuleret underskud på 3,4 mio. kr. fra 2011 til 2018, hvorefter selskabet får eftergivet 2,2 mio. kr. i gæld i 2019 der er sidste år med driftsaktivitet, og generelt er regnskabstallene meget smål.

Der kom ikke en forsikringsbranchens svar på TDC og købte kundebasen, som det skete med først Telmore og efterfølgende så mange andre tabsgivende startups i telebranchen, der alligevel endte med at give grundlæggerne store salgsgevinster – gevinster der klart oversteg underskuddene frem til salget.

Norske Troll til Tryg

Lad os i den forbindelse tage et stop ved norske Troll forsikring, som Tryg købte i 2018. Initialt nægtede Tryg at oplyse salgsprisen. Jeg skrev i april 2018:

”Vi er fortsat bekymrede for, at Tryg betaler for meget for opkøbet af Troll - efter vores mening er en af de vigtigste attraktioner ved det nordiske skadeforsikringsmarked de disciplinerede aktører. I modsætning til telesektoren, hvor tabsgivende start-ups er blevet opkøbt til høje priser af de etablerede aktører."

Det lykkes på denne måde at ryge Tryg ud, og de fortalte senere på måneden at man ud over den resterende egenkapital i Troll alene havde betalt for værdien af det akkumulerede underskud. Dvs grundlæggerne af Troll gik tomhændet væk.

Efterfølgende blev det meget svært for forsikringsstartups at rejse kapital i det norske marked – et marked hvor spillerne udenfor top-4firevar gået fra 7 pct. markedsandel i 2001 til 25 pct. i 2016. Forsikringssektoren havde endnu engang bevist sin disciplin, ved ikke at tillade teleindustriens forretningsmodeller at blive rentable.

Next solgt videre

Hvad blev der af Next? Selskabet akkumulerede i perioden 2012-2019 et underskud på 23 mio. kr. Men i 2020 kom prinsen på den hvide hest og betalte 176 mio. kr. for Next – et selskab der ultimo 2019 havde en negativ egenkapital på 15 mio. kr.

I handlet indgik en ret til at overtage den forsikringsportefølje som Next havde opbygget, og som var en del af Nem Forsikring. Nem Forsikring oplyste at porteføljen udgjorde 29 pct. af deres samlede præmier, svarende til 79 mio. kr.

Som vi forstår det, er denne ret ikke udnyttet. Goodwill svarede således til 240 pct. af præmiebestanden. Pt. betaler markedet en tilsvarende implicit goodwill på 260 pct. for Trygs præmiebestand, mens det betales 240 pct. for Topdanmark, og mere beskedne 110 pct. for Alm. Brand.

Var Nexts forsikringsporteføljen rentable? Det ved vi ikke, da den forsikringsmæssige risiko var hos Nem, og Nem oplyste ikke om resultatet på denne del-portefølje.

Hvem var køberen? Sydafrikanske interesser, der ville bruge Next som platform til en Europæisk ekspansion. Dvs. et fintech selskab der køber et andet fintech selskab.