Blockchain har længe været et buzzword i finansverdenen.
Men efter en periode med hype omkring teknologien - særligt i kølvandet på bitcoin-guldfeberen i 2017 - er det konkrete gennembrud for teknologien tilsyneladende udeblevet.
Det skorter ellers ikke på initiativer og investeringer i teknologien.
Ifølge konsulenthuset McKinsey bruger den globale finansielle sektor ca. 1,7 mia. dollar (11 mia. kr.) årligt på at eksperimentere med blockchain.
Et væld af storbanker har indgået blockchain-partnerskaber, bl.a. har den schweiziske storbank UBS indgået i et partnerskab med blockchain startup’en Clearmatics, JP Morgan har etableret et Blockchain Center of Excellence, og på dansk grund arbejder både Danske Bank, Nykredit, Nordea og Sydbank med blockchain ifølge enrundringning fra Berlingske.
Den spanske bank Santander har estimeret, at finansindustrien kan spare 20 mia. dollar (ca. 130 mia. kr.) årligt ved at implementere blockchain, og en rapport fra konsulenthuset Accenture har estimeret, at investeringsbanker ved brug af blockchain kan spare 70 pct. i rapporteringsomkostninger og 30-50 pct. omkostninger på compliance, bl.a. fordi blockchain sikrer transparens og gør det lettere at revidere finansielle transaktioner.
En blockchain er en slags digital database. Teknologien består af "blokke", der indeholder data. Det kunne f.eks. være information om en finansiel transaktion. Når en ny data-blok kommer ind i et system, bliver den tilføjet til en kæde af data-blokke og danner dermed en "blockchain". Hver enkelt blok indeholder en kode, der repræsenterer al den data, der er i hele kæden. Blockchains er synlige for alle i det netværk, som bruger databasen, og hver gang en ny blok bliver tilføjet, skal alle i netværket tjekke og verificere informationen.
Fintech, partnerskaber og kannibaliseringsfrygt står i vejen
Konsulenthuset McKinsey giver i enartikelen række bud på, hvorfor blockchain endnu ikke for alvor har fået luft under vingerne i den finansielle sektor.
For det første summer et voksende fintechmiljø af nye teknologiske innovationer inden for betaling, udlån og løsning af diverse påtrængende udfordringer hos finansielle virksomheder. Når de mange nye fintech-teknologier allerede forenkler transaktioner og værdikæder, skrumper det akutte behov for blockchain som problemknuser.
For det andet former blockchainbaserede selskaber som Ripple ofte partnerskaber med virksomheder, der ikke er banker eller bankrelaterede. De ikke-bankerelaterede selskaber kan ifølge McKinsey have lettere ved at integrere blockchain hurtigt i deres forretning.
En frygt for at kannibalisere på egen indtjening kan desuden udgøre en tredje stopklods for at investere i en disruptende teknologi som blockchain.
Kræver samarbejde med konkurrenter
Endnu en væsentlig barriere for implementering af blockchain er, at teknologien stiller krav om, at den skal bruges af et netværk af forskellige aktører, der arbejder sammen om at tjekke og verificere den information, der bliver delt. Det vil sige, at flere virksomheder – typisk konkurrenter – skal blive enige om at samarbejde om en blockchain.
Desuden forsvinder et af de typiske incitamenter til at investere i ny teknologi, nemlig at få en konkurrencemæssig fordel. Hvis man som virksomhed tager teten og går forrest med at investere i at udvikle og implentere blockchain for derefter at indlemme en række andre selskaber i netværket, forsvinder det teknologiske "forspring". Og det kan naturligt nok bremse lysten til at gå all in på en "dele-teknologi" som blockchain.
McKinsey oplever i sit arbejde med ledere inden for finansielle services også en udbredt tvivl på blockchains potentiale. Mange fra den finansielle sektor så ifølge McKinsey i slutningen af 2017 teknologien som enten umoden eller unødvendig.
Mulighed for spredning af fejl og bevidst bedrag
Teknologien har trods sine store løfter også flere indbyggede begrænsninger og udfordringer.
Jo flere "blokke", der tilføjes til en blockchain, og jo flere brugere der kommer til, jo mere ineffektiv og langsom bliver databasen, bl.a. fordi hver enkelt blok typisk skal findes af en "miner", hvilket kan tage lang tid. Derfor vil centraliserede databaser – som vi kender i dag - i flere tilfælde være mere effektive end blockchains.
Et eksempel på denne udfordring er det digitale betalingsselskab Stripe, der sidste år droppede at bruge blockchain, fordi teknologien ifølge virksomheden var "langsom og overhypet".
Blockchain bliver også kritiseret for at indebære sikkerhedsrisici. Informationerne i blockchains godkendes af et flertal i det netværk, som bruger blockchainen. Den præcise betegnelse for dette koncept er "konsensus", som betyder, at mindst 51 pct. skal godkende informationen. Men flertallet kan blive enige om at godkende noget, der er er forkert eller at blokere andres transaktioner.
Spredte falsk information om Mona Lisa
Desuden er blockchains helt afhængige af, at den information, der kommer ind i hver enkelt blok, er korrekt. Hvis falsk information lægges ind i en blok og godkendes af netværket, bliver den spredt og sikret i hele kæden.
MagasinetThe Economistnævner et eksempel på dette.
Firmaet Verisart, der ville reducere bedrag i kunstverdenen ved brug af blockchain, blev selv bedraget.
Det skete ved, at en medarbejder fra Britain’s Government Digital Service, Terence Eden, tilføjede falsk information til en blockchain for at udstille svaghederne ved den hypede teknologi.
Konkret tilføjede han information til blockchainen om et maleri, som han angiveligt selv havde malet. Informationen blev sikret og spredt i blockchainens netværk. Men maleriet var i virkeligheden det berømte Mona Lisa-maleri af Leonardo da Vinci, som Terence Eden havde fundet digital information om på Wikipedia og lagt ind i blockchainen. Selvom informationen var falsk, blev den dog bekræftet af blockchainen, og løgnen blev spredt i det netværk, der ellers skulle modvirke bedrag.
Potentialet er der – planer og forretningsmodeller skal på plads
Trods teknologiens begrænsninger udpeger McKinsey i sin artikel tre områder, hvor blockchain her i starten af 2019 har praktisk værdi.
1. Som nicheprodukt, der f.eks. bruges til at spore ejerskab af aktiver, f.eks. inden for forsikringsbranchen eller på kapitalmarkeder.
2. Som en "moderniseringsværdi" i virksomheder, der er strategisk orienteret mod modernisering og har høje ambitioner om at digitalisere, forsimple processer og samarbejde. Det gælder f.eks. inden for shipping og betalingsapplikationer. For mange af disse aktører spiller blockchain dog kun en mindre rolle.
3. Som imageværdi. Mange virksomheder fokuserer ifølge McKinsey på blockchain for at overbevise deres investorer og konkurrenter om, at de er innovative – dog uden at blockchain nødvendigvis har stor forretningsmæssig værdi.
På trods af det udeblivende blockchain-gennembrud i den finansielle sektor, peger McKinsey på, at teknologien i dag begynder at blive brugt på andre områder, bl.a. til at dokumentere forsyningskæder, i offentlige registre og inden for containerfragt.
Det betyder, at teknologien udvikles og kan vise sin værdi på stadig flere områder fremover.
Konsulenthuset peger desuden på tre kriterier, der skal opfyldes, før at blockchain giver mening at bruge i en finansiel virksomhed:
Der skal være et konkret, påtrængende problem, som teknologien kan løse.
2. Der skal være en klar forretningsmodel og et mål for return on investment, ROI.
3. Virksomheder skal lægge en konkret plan og afsætte de nødvendige ressourcer for at teknologien kan implementeres.
JP Morgan: Handel bliver første åbning
Blockchain er også på radaren hos den amerikanske investeringsbank JP Morgan, der forventer, at blockchain i mindre grad vil have en effekt på finansverdenen - og primært inden for handler.
"Blockchain kommer ikke til at genopfinde den globale betalingsindustry, men det vil skabe marginale forbedringer," udtalte JP Morgan's globale formand for research Joyce Chang i et interview mandag ifølge Bloomberg.
Chang forventer, at blockchain vil gøre sit første finansindtog inden for handel, da der er store effektivitetsfordele at hente netop dér. Hun forventer ifølge Bloomberg, at blockchain vil begynde at gøre sig gældende på dette område inden for tre til fem år.
Fire blockchain-udfordringer
Joyce Chang peger i en rapport, som JP Morgan fornyligt har udgivet, på de to spanske banker Santander og BBVA som pionerer inden for blockchain i finansverdenen. Bl.a. er BBVA den første bank i verden, der har brugt blockchain i hele processen med at udstede et lån på 75 mio. euro, svarende til 560 mio. kr.
Der er ifølge Chang lige nu fire hovedudfordringer, som står i vejen for, at blockchain for alvor bryder igennem: "Scalability" - altså evnen til at bruge teknologien i stor skala -, integration, omkostningseffektivitet og regulering.
Teknologien er stadig for mange en abstrakt teknologi i eksperimentfasen. Måske kan PSD2, det nye betalingsservicedirektiv fra EU, og et mere åbent banksystem blive en fødselshjælper for teknologiens gennembrud.
IfølgeAccentureer nøglen til at forløse potentialet, at banker i højere grad arbejdet sammen for at skabe et netværk for betalinger. En unavngiven direktør, som konsulenthuset har talt med, stiller det skarpt op:
"Teknologien vil kun virke, hvis alle tager det til sig. Det er alt eller intet."
