ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jyske Bank vil annullere aktier og frasiger sig udstedelsesgaranti

Jyske Bank vil annullere tilbagekøbte egne aktier svarende til 6,9 pct. af den udstedte aktiekapital, oplyser banken i en kort meddelelse mandag morgen.

Det vil ske ved en ekstraordinær generalforsamling den 22. august.

Samtidig har bankens bestyrelse med virkning fra 1. juli 2022 frasagt sig en udstedelsesgaranti på udvidelse af aktiekapitalen med op til 1,5 mia. kr., der blev etableret i maj i forbindelse med forhandlingerne om erhvervelse af Handelsbankens danske aktiviteter.

Ydermere fremgår det af meddelelsen, at Jyske Banks resultat i andet kvartal af 2022 er i overensstemmelse med forventningerne. For hele året venter banken et resultat efter skat på 3,0-3,4 mia. kr. og et resultat per aktie i den øvre ende af intervallet 44-50 kr.

Regnskabet for andet kvartal og første halvår offentliggøres 16. august.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis