ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Finanstilsynet advarer igen igen: Kryptovaluta er et Eldorado for svindlerne

FILE PHOTO: FILE PHOTO: A representation of virtual currency Bitcoin is seen in front of a stock graph in this illustration taken January 8, 2021. REUTERS/Dado Ruvic/File Photo
FILE PHOTO: FILE PHOTO: A representation of virtual currency Bitcoin is seen in front of a stock graph in this illustration taken January 8, 2021. REUTERS/Dado Ruvic/File Photo Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Kryptovaluta, som Bitcoin, Etherum, Tether og Binance Coin, er noget som forbrugerne skal være endog meget opmærksomme på , da det uregulerede kryptomarked er en magnet for svindlere.

Det skriver Finanstilsynet i en advarsel, som de igen er på gaden med.

Modsat investeringer i aktier og obligationer har forbrugeren ingen særlig beskyttelse på kryptomarkedet.

Samtidigt risikerer forbrugere og også i højere grad at få stjålet deres opsparing eller på anden måde blive narret.

Finanstilsynet anfører at de europæiske tilsynsmyndigheder netop har udsendt en advarsel til de forbrugere der investerer i kryptovaluta.

”Det er desværre et budskab, som vi ikke kan gentage ofte nok - hvis du investerer i kryptovaluta, skal du være forberedt på at kunne tabe alle dine penge, og du skal være mere end almindelig vaks for at undgå at købe katten i sækken," skriver kontorchef, Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynet i en meddelelse til markedet,.

Hun fortsætter:

"Kryptovaluta er meget volatile investeringer, der kan både stige og falde meget på kort tid. Derudover er det uregulerede marked et Eldorado for svindlere"

Finanstilsynet plejer at sige, at forbrugeren skal have en berettiget tillid til de finansielle produkter, og det er desværre ikke altid tilfældet på krypto-markedet.

Ofte befinder svindlerne sig omme på den side af jorden, og forbrugeren kan ikke regne med samme hjælp, som hvis forbrugeren handler med regulerede finansielle produkter som aktier og obligationer. Forbrugeren kan anmelde svindel til dansk politi, men ofte vil efterforskningen bliver givet videre til udenlandske myndigheder.

”Kryptovalutaer, kryptobørserne og investorerne, er yndede mål for hacking og svindel. Det skyldes kombinationen af mediehypen om kryptovalutaer, en fortælling om den hurtige og store gevinst, samt at det er en svær teknisk øvelse at investere i kryptovalutaer. Derfor søger forbrugere hjælp til disse investeringer. Men på grund af den manglende regulering, er det svært for forbrugerne at skille skidt fra kanel. Svindlere udnytter denne situation. Derfor ser vi frem til, at der er ny EU-lovgivning på trapperne, siger Jon Hasling Kyed, vicekontorchef i Finanstilsynets fintech kontor.

Finanstilsynet er opmærksom på problemerne på kryptomarkedet og arbejder i EU med nye regler, som skal beskytte forbrugerene bedre. EU-parlamentet har netop stemt for et udkast til de nye regler. Derefter skal der opnås enighed mellem alle EU-landene. Finanstilsynet forventer, at reglerne træder i kraft fra 2024.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis