På en anden fløj siger tilhængere og investorer i de tusindvis af digitale, selvskabte betalingsmidler, at det er som en realistisk, ultraliberalistisk våd drøm, når man kan slippe for både bankernes gebyrer og myndighedernes kontrol.
Hvordan dommen falder ud, kan ingen vide. Men det er et ædrueligt bud, at den historisk lempelige pengepolitik og følgende risikovillighed har skubbet kraftigt til kryptomarkedet, hvis værdi formelig er eksploderet. Blandt de ubesvarede spørgsmål er så, hvad der sker i dette alternative marked, når inflation og renter på et tidspunkt begynder at stige.
Ifølge Pascal Blanqué, investeringsdirektør i Amundi, Europas største kapitalforvalter, er der ingen grund til at vente på hverken inflation eller højere rente. Hans dom over kryptofænomenet er hård, entydig og fuldstændigt uden finere, franske følelser:
“Det er en farce, der snart vil slutte. Kryptovalutaerne har ingen værdi. De kan ikke anvendes i klassisk forstand til hverken betalinger, prisfastsættelser eller til at gemme værdier,” siger den franske specialist i finansmarkederne over en Zoom-forbindelse.
Han mener, kryptovalutaerne er et symptom på bobler i finansmarkederne. Det eneste spor, de vil efterlade til eftertiden, er, at “bitcoin vil blive husket for at tvinge centralbankerne til at indføre digitale penge”. Hvis investorerne endelig vil diversificere deres investeringer, så skal de hellere investere i Kina og den kinesiske yuan end i kryptovalutaer, mener Pascal Blanqué.
Han har taget hele paletten af digitale valutaer med i sin afvisende vurdering, når han understreger, at “bitcoin og samtlige af de mange tusinde kryptovalutaer på markedet snart vil være fortid. De vil kun blive huske for at have bidraget til anvendelse af blockchains (lister med information forbundet til kryptografi, som er delt i et netværk af computere, red. ).”
Imens venter Pascal Blanqué blot på, at “myndighederne og regeringer snart vil stoppe musikken,” og at det bliver enden på kryptovalutaer.
Rohde, Powell og Lagarde
Blanqués synspunkt deles i vidt omfang af blandt andre Lars Rohde, direktør i Danmarks Nationalbank, der om fænomenet kryptovalutaer forleden fortalte Bloomberg TV: “Jeg kunne være fristet til at ignorere dem. Jeg mener, at udtrykket valuta er dårligt brugt her.”
Rohde henviser til, at de fleste valutaer bliver brugt til opbevare og sikre værdier eller til at foretage betalinger og transaktioner. Men han mener ikke, at bitcoin og de andre kryptovalutaer har nogen “stabilitet” og dermed “ingen garanti i forhold til værdien, hvorfor det i bedste fald er et spekulativt aktiv.”
En formulering og vurdering, der i øvrigt lægger sig tæt op ad ord fra verdens to vigtigste centralbankchefer, ECB’s Christine Lagarde og Federal Reserves Jerome Powell, der på hver deres digitale konference på samme dag sagde, at bitcoin ikke er “en valuta, men et aktiv.” Især fordi den digitale mønt kun bruges til uendeligt få betalinger.
Spørger man for sig blandt Danmarks største banker om vurdering af kryptomarkedet, er tilbageholdenheden usædvanligt stor hos eksperter, der normalt gerne forudser den finansielle og økonomiske fremtid.
En ekspert svarer ærligt, at han ikke får mange point hos sine chefer for at blande sig i kryptodebatten, mens man i Danske Bank henviser til en artikel fra 23. marts 2018, hvor det væsentlige er, at “vi er generelt negative over for kryptovalutaer, og vi anbefaler på det kraftigste, at vores kunder afholder sig fra at investere i disse.”
I april i år er der sket en opdatering, hvor banken skriver, at “vi har noteret en stigende interesse for kryptovalutaer blandt flere af vores kunder,” hvorfor man nu vil gennemgå tilgangen til dem, og “vi vil herefter kommunikere om eventuelle ændringer.”
Spørger man professor Jesper Rangvid, CBS, formand for Investeringsrådet, der sætter tal på, hvad danskerne kan forvente af afkast på deres investeringer, så er han slet ikke gået ind i debatten og ikke klar med nogen form for vurdering.
Økonom: Det er troværdigt
Det er til gengæld den uafhængige økonom Lars Christensen, som peger på teknologien bag bitcoin som et forsvar for den langsigtede troværdighed.
På sin blog på investeringsplatformen Nordnet peger Lars Christensen på, at den algoritme, der maksimerer antallet af bitcoin til 21 mio., er en for form “troværdig pengepolitik,” der endda kan være sikrere end en centralbank, der – som det i vid udstrækning sker i disse år – kan “trykke” uendeligt mange penge og dermed underminere troværdighed og værdi af deres valuta. Det er f.eks. et stort emne i dele af markedet, i forhold til om USA’s enorme pengeudpumpning på et tidspunkt vil svække dollaren.
“Det er i virkeligheden deri, at den virkelige innovation i bitcoin ligger – nemlig at man har fundet en teknologisk løsning til at skabe troværdighed om den “pengepolitik”, der ultimativt er fundamentet for bitcoins værdi,” skriver Lars Christensen.
Han forklarer, at f.eks. ECB og Federal Reserve har skabt en lignende “algoritme” med deres mandat til at holde inflationen tæt på 2 pct., hvilket i en længere årrække ikke er lykkedes, uden at det har haft rigtige konsekvenser for hverken euro eller dollar.
Er bitcoin så alligevel mere troværdig i Lars Christensens optik? Ikke mere end at han afslutter sit blogindlæg med, at “vi skal heller ikke sidestille bitcoin med aktier og obligationer, og det er bestemt ikke noget, man skal sætte hele sin pensionsopsparing i.”
Men på den anden side – og der er i kryptodebatten altid en anden side – mener økonomen også, at det “er forkert at tænke på bitcoin som svindel eller som en boble.”
Andre, som Amundis Pascal Blanqué, er modsat overbevist om, at vi ser på en boble. Nogle kalder det den største investeringsboble siden den hollandske tulipanboble. Illustreret af at den samlede markedsværdi af hele kryptomarkedet var på 1,65 billioner dollar fredag eftermiddag. Men for bare tre uger siden var samme markedsværdi helt oppe på 2,24 billioner dollar.
Lars Christensens afvisning af svindel er sværere at forholde sig til. Men det er indlysende, at svært sporbare kryptovalutaer er en optimal monetær løsning blandt kriminelle. Chainanalysis, en researchvirksomhed, har beregnet, at der i 2020 blev betalt mindst 350 mio. dollar i løsepenge til hackere. I år er det mest omtalte eksempel, at Colonial Pipeline, der på USA’s østkyst står for en vital del af olieforsyningen, måtte betale 100 mio. dollar i bitcoin for at få genåbnet deres rørledning.
Champagne og kaviar
Men fordi bitcoin også for kriminelle er svære at omsætte til forbrug af biler, kaviar, champagne og andre dagligvarer, skal de veksles til fiat-penge, altså lovlig valuta udstedt af centralbanker. Det er her, det bliver ømtåleligt. Også blandt danske storbrugere af kryptovalutaer hører man, at det absolut sidste, man ønsker, er at tage sine bitcoin ud af de særlige digitale wallets, fordi man så risikerer skattevæsenets søgelys. Men så kan man gå på den russisksprogede platform Hydra på det mørke net, hvor der er tilbud om assistance fra “treasure men” til omveksling.
“Bogstaveligt talt vil de efterlade bundter af kontanter til afhentning, begravet under jorden eller bag en busk, og så får du koordinaterne. Det er en udbredt profession,” fortæller Tom Robinson, chief scientist og stifter af Elliptic, til ft.com. Ligesom andre nye typer af virksomheder tilbyder de især myndigheder at spore, hvad der foregår i de blockchains, hvor kryptovalutaer udveksles og handles.
Den kriminelle anvendelse er en god grund til at tro på, at myndighederne vil stoppe eller inddæmme brugen af kryptovalutaer. I Kina, hvor de fleste kryptovalutaer bliver udvundet eller mined, tog Beijing forleden det første skridt og sagde, at bitcoin ikke kan bruges i erhvervslivets betalinger. Kinas centralbank advarede bankerne mod at acceptere kryptobetalinger. Det fik bitcoin til at falde med ca. 30 pct. Kort efter foreslog regeringen i USA, at alle transaktioner med en værdi på mere end 10.000 dollar skal indberettes til skattemyndighederne. Det fik prisen på bitcoin til at falde med 5 pct. Jerome Powell fulgte op med en opfordring til myndighederne om at holde øje med “innovative betalingsvirksomheder i den private sektor, der ikke reguleres som banker, investeringsvirksomheder og andre finansielle mellemmænd.” Med særligt øje på udbydere af de såkaldte stabelcoins, hvis værdi er bundet op på dollaren, men alligevel er en digital valuta.
Så hvor skal kryptomarkedet hen? Svaret blæser i en digital vind, der snarere er en storm. Bloomberg Intelligence tager ingen chancer i prognosen med overskriften “Junis kryptoudsigt – bitcoin på 20.000 eller 100.000 dollar.” I skrivende stund fredag eftermiddag er kursen på 36.720 dollar. Nye tweets fra Tesla-chefen Elon Musk kan sende prisen op eller ned med tocifrede procentsatser, og det er i virkeligheden den bedste forklaring på, hvorfor de danske banker ikke vil tale om et fænomen, der fylder enormt i den globale finanspresse.
I Forbes peger markedsveteranen Glen Goodman, forfatter til “The Crypto Trader”, på faren for, at de såkaldte “whales” (store beholdninger af kryptovalutaer) vil dumpe deres coins og sende markedet dybt ned, så de kan købe op igen, som de angiveligt gjorde i 2018-19.
Det er en slags advarsel, der er værd at lytte til. Eller, hvis man modsat bl.a. Lars Rohde tror på, at krypto er kommet for at blive, et rigtig godt tip.
