De større danske banker presses kursmæssigt en smule længere ned mandag formiddag af søndagens nedjustering fra Danske Bank af forventningerne til årets resultat.
Det vurderer analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen over for MarketWire.
"Der er generelt pres på de europæiske banktaktier mandag, hvor de europæiske banker i Stoxx 600-indekset falder 1,8 pct. De større dansk banker falder mere, og det kan sagtens tilskrives nedjusteringen fra Danske Bank," siger han.
Spar Nord-aktien falder knap 2 pct., Sydbank falder 3,6 pct. og Jyske Bank falder 2,7 pct.
Danske Bank sætter sig 3,8 pct. til 98,04 kr.