Torsdag var det Finansministeriet, som kiggede i krystalkuglen og printede sin prognose. Senere er det Nationalbankens tur. Oven i kommer bankerne som perler på en snor med deres forudsigelser.
Der er dog forskel på, hvilke økonomer der kan tale med den største troværdighed i stemmen, når de skal forsøge at give den økonomiske vejrudsigt.
En opgørelse foretaget af Børsen viser, at økonomiinteresserede med fordel kan lytte med, når vismændene fremlægger forårsprognose den 31. maj.
Set over de sidste fem år er det nemlig De Økonomiske Råd, som har været bedst til at forudsige bnp-væksten.
“Det er med økonomiske prognoser, som det er med vejrudsigten: De tager ofte fejl. Det er irriterende, når de tager fejl, fordi så har du glemt din paraply, når du går en tur i skoven, og det begynder at regne,” siger John Smidt, direktør i De Økonomiske Råd.
Børsens opgørelse over de bedste prognosemagere er simpel: Vi kigger i Danmarks Statistiks opgørelser fra 2017 til 2021, for at se hvem der kom tættest på at forudsige vækst, boligpriser, beskæftigelsesvækst og den offentlige saldo.
Finansministeriets regnemaskine er bedst til at forudsige huspriserne og den offentlige saldo. Danske Bank er stærkest på beskæftigelsen.
For bankerne er prognosearbejdet i høj grad et spørgsmål om at forstå markedsudviklingen og kundernes økonomiske helbred, mens det for Finansministeriet, Nationalbanken og vismændene i højere grad handler om at sætte rammen for den økonomiske politik.
“Meteorologer laver også forudsigelser, som folk kan tilrettelægge deres liv efter. Hvis du f.eks. inviterer folk til fest, er det vigtigt at vide, om du skal invitere til grill eller indendørsmad,” siger Troels Kromand Danielsen, chef for prognosearbejdet i Nationalbanken, og tilføjer:
“Hvis du skal føre en økonomisk politik, som er fornuftig for samfundet, er det også vigtigt at vide, hvad tilstanden er i økonomien, og hvor den er på vej hen.”
Bnp-bundskraber
Mens vismændene er bedst til at forudsige bnp-væksten, ser det værre ud hos kollegaerne i Nationalbanken og Finansministeriet. Nationalbanken og Finansministeriet er nemlig de dårligste til at forudsige væksten i dansk økonomi, viser opgørelsen.
“Det, vi er allermest sikre på, når vi udkommer med en prognose, er, at tingene ikke kommer til at gå præcis som beskrevet i prognosen,” siger Troels Kromand Danielsen og tilføjer:
“Hele vejen igennem har vores prognoser talt om, at der var fremgang i dansk økonomi og beskæftigelsesvækst, og at den bevægelse skulle ligge til grund for den økonomiske politik. Derfor har prognoserne leveret, hvad de skulle.”
Finansministeriet ønsker ikke at stille op til interview, men henviser i et mailsvar til en evaluering fra 2020, som ministeriet selv har foretaget. Evalueringen viser, at ministeriets skøn “ligger i den bedre ende sammenlignet med andre institutioner”.
Wammens nye prognose: Trods krig og høje priser står vi til vækst på 3,4 pct.
Der er dog flere ting, som kan påvirke, hvem der er den bedste spåmand eller spåkone. Der er f.eks. mere information tilgængelig i december end i september, bl.a. fordi Danmarks Statistik i mellemtiden udsender første version af nationalregnskabet for tredje kvartal.
Vismændene og Nationalbanken fremlægger f.eks. årets sidste prognose i september og oktober, mens Finansministeriet udsender årets sidste prognose i december.
Mange af prognosemagerne læner sig samtidig op af tal fra Danmarks Statistik. Her hører det også med til historien, at Danmarks Statistik de senere år har foretaget store revisioner af bl.a. bnp-tallene. Det gør udslag i de mange prognoser, som sendes på gaden i løbet af året.
Renteforvirring
Mange sidder i øjeblikket på kanten af stolen, i forhold til hvad stigende renter vil betyde for boligmarkedet og -priserne. Mens vismændene var bedst på bnp, er den finanspolitiske vagthund derimod dårligst til at forudsige boligpriserne.
“Vi har haft en tendens til – fejlagtigt – at forvente rentestigninger. Derfor har vi haft for lave boligprisstigninger flere gange,” siger John Smidt fra De Økonomiske Råd.
Boligejerne bør derimod lytte til Finansministeriet, som – set over de seneste fem år – har sat flere boligøkonomer på plads og klaret sig bedst. Men også Sydbank har haft succes med at forudsige boligpriserne de senere år, viser opgørelsen.
“Vi havde en lang periode op til andet halvår 2019, hvor vi snakkede om mangel på arbejdskraft og lønpres i Europa. Derfor kiggede mange mod renteforhøjelser. Det er uhyre nemt at sige nu, men den udlægning var vi ikke enige i,” siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
Inflationen var fortsat lav, og arbejdsløsheden høj flere steder i Europa. Ingen nævneværdige tegn på lønpres samt skrøbelige økonomier i Sydeuropa betød, at Sydbank ikke forudså de store rentehop på daværende tidspunkt.
Svær genopretning
Hvad angår beskæftigelsesvæksten er der særligt én grund til, at Danske Bank her rammer mere plet end de øvrige prognosemagere:
“Vi har været mere optimistiske omkring beskæftigelsen end så mange andre,” siger Las Olsen.
Gennem de seneste fem år har Danmarks største bank nemlig ventet højere beskæftigelsesvækst end kollegaerne. Det er bl.a. en stor stigning i deltidsarbejde, som har gjort udslag i beskæftigelsestallene, fremhæver Las Olsen.
â‹â‹Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,3 mio. lønmodtagere, er derimod den prognosemager, som er længst fra at ramme beskæftigelsesskiven, viser opgørelsen.
“Der, hvor vi rammer forkert, er på genopretningen i 2021, hvor vi har en for lille vækst i beskæftigelsen. Vi undervurderer, hvor hurtigt genopretningen sker,” siger Jonas Schytz Juul, cheføkonom i FH, som fremhæver, at det var svært at forudse betydningen af hjælpepakker og trepartsaftaler under corona, som i høj grad lykkedes med at holde hånden under beskæftigelsen.
Jonas Schytz Juul fremhæver samtidig, at FH lavede sin prognose på et tidspunkt i 2020, hvor der kun forelå beskæftigelsestal for andet kvartal. De tal blev siden opjusteret. Samtidig viste tallene for tredje kvartal en stor fremgang i beskæftigelsen. Danske Bank lavede dog også sin prognose på det tidspunkt.
Støj fra PAL-skat
Hvis vi tager den offentlige saldo, er det Finansministeriet, som er bedst til forudsige, hvor statsfinanserne ender, mens Nordea er dårligst.
Ifølge Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, skyldes det bl.a., at banken udsender årets sidste prognose i september og ikke senere på året.
“Der har samtidig været nogle ekstraordinære forhold, der har gjort sig gældende omkring de offentlige finanser i de senere år. Det er nok der, at vi har ramt galt,” siger Helge Pedersen.
Det er bl.a. PAL-skatten – beskatning af pensionsafkastet – som driller. Jo senere du laver din prognose, des senere kender du nemlig udviklingen på de finansielle markeder og dermed pensionsafkastet. Udbetalingen af de indefrosne feriemidler har også skabt støj, fremhæver Nordeas cheføkonom.
