Proceduren i en gruppe investorers sagsanlæg mod Danske Banks tidligere topchef, Thomas F. Borgen, er nu afsluttet, og vi afventer domstolens afgørelse.

I sidste uge skrev jeg om mine betragtninger fra retssagens procedure og afsluttende bemærkninger. Af pladsmæssige årsager fik jeg ikke omtalt tabsopgørelsen.

I en erstatningssag er tabsopgørelsen naturligvis helt central, men hvordan påviser man et tab som følge af påstået mangelfuld information til markedet i perioden 2014 til 2018.

Sagsøger argumenterede for at tabets størrelse skal opgøres baseret på Danske Bank aktiens kursfald fra primo februar 2018 til godt en måned efter offentliggørelsen af Bruun & Hjejle rapporten (offentliggjort 19 september 2018). Om der skulle gives kredit for at andre bankers aktiekurs også faldt i den samme periode blev debatteret.

Uenighed om aktierne

Sagsøgers argumentation var at alle aktier købt i perioden 2014 og frem til februar 2018 var købt til oppustede kurser, og der heraf forårsagede tab skulle godtgøres. Samtidig blev det understreget at aktier solgt i den samme periode (til ligeledes oppustede kurser) ikke skulle godskrives sagsøgte.

Naturligvis var der ikke enighed, og der blev præsenteret et væld af forskelllige skæringsdatoer og sammenlignelige aktier fra sagsøger. Og gennemgangen viste, at metode for opgørelse af gevinst og tab spillede en stor rolle. Sagsøgte argumenterede, at med sagsøgers opgørelsesmetode ville den norske oliefond have en gevinst på over en mia. kr. fra salg af aktier til oppustede kurser fordi der blev solgt en del aktier i perioden 2014 til 2017. Kan man blot se bort herfra?

Hvis der dømmes til fordel for sagsøgere, skal dommerne løse den gordiske knude der hedder tabsopgørelse. Sagsøgte efterspurgte et manglende syn- og skøn på tabsopgørelsen, hvilket sagsøger naturligvis var helt uenig med.

Hvordan opgører man hvad den bagvedliggende årsag til en kursbevægelse er? Naturligvis har Estland sagen haft en negativ indflydelse på Danske Banks aktiekurs. Men hvad skyldes sagens faktiske forhold, og hvad skyldes de mange artikler især offentliggjort i Berlnigske, som afdækkede 85 mia. kr. af de mistænkelige 1500 mia. kr. i transaktioner. Havde myndighederne uden Berlingske foretaget sig yderligere, og kunne Borgen i 2014 forudse at Berlingske ville kaste sig over sagen?

Har der været andre årsager? Husk at indtjeningen fra Estland var begrænset og non-resident porteføljen var nedlukket ultimo 2016. Hvis vi kigger på ændringen i forventet indtjening pr. aktie for regnskabsåret 2018 der sker i købet af kalenderåret 2017 (husk det er primært forventningen til næste års indtjening der driver aktiekurser) øges forventningen til Danske Bank med 8,4 pct, hvilket er klart mere end for andre banker. Ser vi på 2018 frem til 1. oktober falder indtjeningsforventningen med 7,8 pct., hvilket er et større fald end for andre banker.

Advokatvalget

Lidt filosofi om advokat-valg. Borgen stiller med seks advokater fra Plesner, men Deminor stillede med halvdelen fra advokatfirmaet Elmann. Elmann har iflg. deres hjemmeside seks partnere og i alt 33 medarbejdere.

Hos Plesner starter fornavnet forsat med A når vi når til medarbejder nr. 33. Økonomisk Ugebrev opgør årligt en liste over de 40 største advokatfirmaer. På den liste der blev offentliggjort 17. oktober 2021 var Plesner nr. 3 og Elmann nr. 32. Bruttofortjenesten i 2020 var hhv. 602 mio kr og 35 mio kr og antal ansatte henholdsvis 333 og 17. David mod Goliat synes at være en fair analogi.

Mange inhabile

Hvorfor har Deminor valgt Elmann? Det kan naturligvis skyldes en unik indsigt. På Elmanns danske hjemmeside fremgår børsret som et speciale sammen med immateriel ret og kommuners regres. På den engelsk sprogede hjemmeside er børsret ikke nævnt som ”areas of business”.

Det er ikke til at vide, hvorfor advokatvalget faldt som det gjorde. Men det er ingen hemmelighed, at ganske mange advokatfirmaer i Danmark arbejder for Danske Bank, og derfor er inhabile.

Adgang til retssalen

Retsplejelovens § 28a siger at retsmøder er offentlige. Ved første fremmøde bliver jeg spurgt om jeg har reserveret plads. Jeg kommer ikke ind men får at vide at jeg kan bestille plads til fremtidige retsmøder. Som sagt så gjort, men svaret er nu: ”Det er som udgangspunkt pressen samt parter og advokater i tilsvarende sager, der kan reservere plads til retsmøderne. Andre tilhørere kan tage plads efter først til mølle princippet”.

Jeg får dog plads til de 3 sidste retsmøder, da jeg henviser at jeg skriver for Børsen. Mine spørgsmål om hvorfor reglerne ikke oplyses, hvorfor reglerne bliver ændret/oplyses mangelfuldt undervejs og hvorfor retten ikke giver denne information på deres hjemmeside ignoreres alle af retten – både mundtligt og skriftlige spørgsmål. Hvordan harmonerer reglerne med retsplejelovens offentlige adgang?