ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

ECB fastholder renten - opkøb slutter i tredje kvartal

Den Europæiske Centralbank, ECB, besluttede på sit rentemøde skærtorsdag som ventet at lade den ledende rente i eurozonen være uændret. Ingen af 53 økonomer, der havde givet forventning til Bloomberg News, havde ventet en ændring.

På det efterfølgende pressemøde understregede topchefen Christine Lagarde på video, grundet corona, at bankens støtteopkøb af obligationer nok slutter i slutningen af tredje kvartal, og at den første renteforhøjelse kommer herefter. Det kan ske fra en uge til flere måneder efter, præciserede hun.

- Vores "forward guidance" vil bestemme og hjælpe os med at afgøre på mødet i juni, om vi beslutter os for at afslutte vores opkøb og hvad der præcist vil være politikken fremadrettet med hensyn til renter, sagde hun.

ECB fremhævede, at under de nuværende forhold med høj usikkerhed vil styrelsesrådet bevare valgfrihed og fleksibilitet, i måden pengepolitikken gennemføres på.

ECB fastholder dog umiddelbart, at de almindelige obligationsopkøb (APP) nedtrappes til 40 mia euro i april, 30 mia. euro euro i maj og 20 mia. euro euro i juni.

- Opkøbene i tredje kvartal ventes nu at blive indstillet i tredje kvartal, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

Christine Lagarde vurderede også på pressemødet, at den opadgående risiko mod udsigterne for inflationen er øget, specielt på kort sigt, og at banken er meget opmærksom på de nuværende usikkerheder og nøje følger udviklingen i offentliggjorte data.

Ifølge Nordea er der i markedet indpriset 50 pct. sandsynlighed for at ECB allerede til juli hæver renten.

Blandt flere danske økonomer er der mere enighed om, at der kommer to renteforhøjelser i år.

Økonomerne i Nordea, Danske Bank og Sydbank venter dog ikke, at den første rentestigning kommer før september og den næste derefter i december i år. Det fremgår af kommentarer fra de tre banker skærtorsdag.

Får de ret, så vil den ledende pengepolitiske rente hos ECB være 0,00 pct. ved årets udgang mod minus 0,50 pct. for nuværende.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis