ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

ATP tager magten i mediko-guldklump med to danske kæmper

Rasmus Hother, adm. direktør i Ferrosan Medical Devices (t.v.) og Peter Kürstein formand for bestyrelsen i Ferrosan (t.h.). Foto: Esther Kofoed Sørensen
Rasmus Hother, adm. direktør i Ferrosan Medical Devices (t.v.) og Peter Kürstein formand for bestyrelsen i Ferrosan (t.h.). Foto: Esther Kofoed Sørensen Esther Kofoed Sørensen

Tre store, danske aktører, Lego-pengetanken Kirk Kapital, Lundbeckfonden og ATP, slår sig nu sammen og skaber en af de største virksomhedshandler i år.

De tre pengestærke spillere overtager aktierne i den over 100 år gamle guldklump Ferrosan Medical Devices, der udvikler og sælger produkter til at stopper blødninger under operationer.

“Set fra en bestyrelsesformands vinkel synes jeg, at det er en virkelig suveræn løsning for Ferrosan. Dels fordi, at Kirk fortsætter, men også fordi, at vi får to nye ejere ind, som er langsigtede ejere, og som principielt ikke har en deadline,” siger Peter Kürstein, bestyrelsesformand i Ferrosan Medical Devices og fortsætter:

“De her medtech-guldklumper, vi har i Danmark, er selskaber, hvor man skal investere, både i produktudvikling og i kapacitet. Det kræver langsigtede ejere.”

Indtil nu har kapitalfonden Impilo siddet på aktiemajoriteten i selskabet, og kapitalfonde anses typisk ikke som langsigtede investorer.

â‹“Ferrosan er et utroligt spændende selskab med masser af potentiale, også i et langsigtet perspektiv. Og jeg tror, at vi tre partnere ser ens på det i et fælles ejerskab, der i princippet kan række mange år frem,” siger Kim Gulstad, adm. direktør i Kirk Kapital, der forvalter milliardformuen hos Kirk Johansen-familien, efterkommere af Lego-stifter Ole Kirk Christiansen.

Ingen af parterne ønsker at fortælle, hvad handlen værdisætter Ferrosan til, men ifølge Børsens oplysninger er der tale om et beløb lige omkring 5 mia. kr.

Stiftet i 1920

Ferrosan har rødder tilbage til 1920, da det blev etableret på grundlag af et jerntilskud, udviklet på Bispebjerg Hospital. Først 25 år senere begyndte produktionen af det forretningsområde, selskabet hviler på i dag.

I 1986 blev Ferrosan opkøbt af Novo Nordisk, som ejede selskabet i knap et årti, indenledelsen med Novo-direktør Sonnich Fryland i spidsen, købte 75 pct. af selskabet.

Siden overtog kapitalfonden Altor selskabet i 2005, og i 2011 blev delen med håndkøbsmedicin og kosttilskud solgt til medicinalgiganten Pfizer for omtrent 4 mia. kr., indenImpilo blev aktionær i 2017.

“Det var ingen nem beslutning at sælge,” siger Fredrik Strömholm, partner i Impilo, der har fulgt selskabet siden 2005, da han er medstifter af både Altor og Impilo.

Lego-familie løfter andel

Kirk Kapital har været aktionær i Ferrosan siden 2016 med en aktiepost på 30 pct. Den andel bliver nu hæver til lige knap 40 pct., mens Lundbeckfonden og ATP hver kommer til at sidde med lidt under 30 pct. hver, fordi en række ledende medarbejdere i Ferrosan også har investeret og tilsammen får en mindre aktiepost.

“Jeg tror, at vores to partnere i processen lagde vægt på, at vi var villige til at investere mere i forretningen,” siger Kim Gulstad, der har været med til at strikke handlen sammen i et turbulent M&A-marked.

“Volatiliteten i markedet har været med i vores overvejelser, men selskabet opererer jo overordnet set inden for healthcare og sælger produkter, der er brug for i gode og dårlige tider, og derfor er vi komfortable med investeringen,” siger Gulstad.

Det er ATP’s nye investeringsben ATP Langsigtet Dansk Kapital, som blev lanceret i 2021, der står bag investeringen i Ferrosan.

â‹“Det er en virksomhed, der har været igennem en flot udvikling og har skabt nogle unikke produkter. Selskabet har etableret nogle gode partnerskaber, som de sælger igennem, og det har været vigtigt for os. Derudover ser vi et stort vækstpotentiale, både med eksisterende og kommende produkter, og det giver samlet set et godt miks for os,” siger ATP’s ansvarlige, Anja Bach Eriksson.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis