Siden starten af coronakrisen har dansk eksport været i fremgang, men nu ser vi for første gang siden juni 2020 en tilbagegang i eksporten ifølge Danske Banks eksportbarometer.
Eksportbarometeret for august faldt til 49,9, hvilket peger mod en tilbagegang i eksporten. Siden coronakrisen begyndte, har eksportbarometeret været over 50, hvilket omvendt betyder fremgang i eksporten.
Tilbagegangen kommer på et tidspunkt, hvor den effektive kronekurs er på det laveste niveau siden 2017. Den lave kronekurs gør det ellers lettere at eksportere til udlandet, fordi det øger konkurrenceevnen.
Ifølge Danske Bank kommer vi til at se mere tilbagegang i eksporten.
“Fremadrettet peger pilen for eksportbarometeret yderligere ned. Inflationen er ikke under kontrol i hverken USA eller eurozonen, så centralbankerne vil fortsætte med at stramme pengepolitikken, også selvom økonomierne skulle gå i recession,” skriver Danske Bank i sin analyse.
Lavere konkurrenceevne
Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vidner samtidig om et fald i lønkonkurrenceevnen. I Danmark er lønningerne i danske fremstillingsvirksomheder steget med 3,2 pct. i andet kvartal 2022.
På Danmarks største eksportmarked, Tyskland, er lønningerne steget med blot 1 pct. og i udlandet med 2,7 pct. i samme periode. Cheføkonom i DA, Anders Borup Christensen, mener, at det påvirker vores konkurrenceevne.
“Udviklingen udfordrer vores ellers gode konkurrenceevne, og danske virksomheder får sværere ved at holde et konkurrencedygtigt prisniveau sammenlignet med udenlandske virksomheder. Det risikerer at svække eksporten i en tid, hvor der i forvejen er risiko for, at EU er på vej ind i en periode med økonomisk tilbagegang,” skriver Anders Borup Christensen.
Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, ser også en tilbagegang i den danske konkurrenceevne.
“Lønvæksten i Danmark er til den høje side i forhold til andre lande i Europa, og det passer godt med, at dansk økonomi også er mere ophedet end så mange andre. Vores coronakrise var mindre dyb, og vi har fået sat ordentligt fart på herhjemme med udbetalingen af feriepenge. Det betyder, at konkurrenceevnen bliver udhulet for tiden,” skriver Las Olsen.
Men ifølge Las Olsen er det ikke konkurrenceevnen, der bliver vores største problem.
“Vi har ikke et akut konkurrenceevneproblem, men derimod et stort betalingsbalanceoverskud. Udhuling af konkurrenceevnen, der ender i en krise, er sådan set en klassiker i dansk økonomi, og hvis det bliver ved længe nok, kan vi selvfølgelig ende der igen. Men vi er allerede på vej ind i en krise, eller i hvert fald en afmatning, som ikke har så meget med det at gøre, men mere den alt for høje inflation i både Danmark og resten af Europa,” skriver Las Olsen.
Stærk dansk industri
Dog er der godt gang i produktionen ifølge Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal. Han er ikke urolig for den danske konkurrenceevne.
“Den danske industriproduktion klarer sig på trods af de højere lønstigninger også markant bedre end den tyske industriproduktion. Den danske industriproduktion er ca. 23 pct. højere end før coronakrisen, mens den tyske er 6 pct. lavere end før coronakrisen. Den danske industriproduktion giver altså den tyske industriproduktion baghjul,” skriver Erik Bjørsted i en kommentar.
Erik Bjørsted mener yderligere, at lønstigninger kunne have været endnu højere herhjemme.
“I forhold til den store mangel, der er på arbejdskraft i industrien herhjemme, er jeg faktisk overrasket over, at lønstigningerne herhjemme ikke har været kraftigere. Arbejdsgiverne herhjemme er faktisk sluppet billigt,” skriver Erik Bjørsted.
