Danske virksomheders kontantbeholdning - særligt de mindre af slagsen - er steget kraftigt efter finanskrisen. Det gælder især de mindre virksomheder, skriver Nationalbanken i et memo mandag formiddag.
"Vi finder, at kontantbeholdningen i den typiske danske virksomhed er steget efter finanskrisen i 2007/08 – det gælder især for de mindre virksomheder. Stigningen i beholdningen af kontanter er sket samtidigt med, at den typiske virksomheds brug af lånefinansiering er faldet," står der.
Virksomheder betaler ofte løn og indkøb af materialer i bestemte intervaller. Men deres kassebeholdning har det med at variere, og eksterne finansieringskilder som banklån og måske aktiesalg er ikke altid mulige på den korte bane.
Som et resultat holder mange virksomheder en del penge på indlånskonti som et modsvar til udsvingene på deres udgifter. Eksempelvis viste corona-pandemien, at det kunne betale sig at have kontanter stående til uforudsete udgifter.
Studerede udviklingen fra 2003 til 2018
To økonomer fra Nationalbanken har valgt at studere udviklingen i virksomhedernes likvide beholdninger i perioden 2003-2018 og fandt frem til flere resultater.
For det første har en stor del af danske virksomheder relativt lave likvide beholdninger over hele perioden. Det gælder store virksomheder, virksomheder med lave overskudsgrader, selskaber med stabile pengestrømme og selskaber i produktionsindustrien.
Dernæst fandt de frem til, at mange små og mellemstore virksomheder prioriterede kraftigt stigende likvide beholdninger i kølvandet på Finanskrisen, der begyndte i efteråret 2008. Renten faldt også kraftigt i årene derefter, så derfor var det måske mere attraktivt for mange at holde kontanter i forhold til at sætte dem i banken til meget lave renter eller måske endda negative renter.
I den forbindelse finder økonomerne, at median-virksomheden i Danmark fordoblede de likvide beholdninger fra 2-2,5 pct. af omsætningen i 2003-2007 til mere end 5 pct. i perioden 2008-2018.
Her finder Nationalbanken, at ændringen er tæt knyttet til udviklingen på kreditmarkederne, hvor brugen af lånefinansiering for mange af de små- og mellemstore virksomheder dykker. Deraf følger, at virksomheder med næsten ingen banklån holder betydeligt større likvide baser i forhold til dem med store låneporteføljer fra bankerne. Den sammenhæng er stabil over tid, skriver økonomerne.
"Dette antyder, at den underliggende årsag til stigningerne i de likvide beholdninger ligger enten i en forværret adgang til kredit i banken eller en tredje ikke identificeret faktor, der driver både stigningen i likvider og faldet i gæld," skriver Nationalbanken.
