For de danske forsikringsselskaber har sommeren budt på ekstra travlhed med klager på grund af aflyste fly, mistet bagage og sygdom. Det sker som følge af en fornyet rejselyst, en længerevarende SAS-konflikt og strejkende medarbejdere.
Det skriverDR Nyheder, som har talt med landets fem største forsikringsselskaber.
"Vi har haft en af de travleste somre i mange år. Vi har tydeligt kunnet mærke, at danskernes rejselyst er vendt tilbage. Antallet af rejseskader i 2. kvartal steg markant sammenlignet med 2. kvartal sidste år. Den øgede rejselyst gav cirka 30.000 kald i Rejseskade DK, hvilket er over tre gange så mange som samme tidspunkt sidste år," siger Susanne Lindhage, der er pressechef i Tryg Danmark, til DR.
Ifølge Topdanmarks skadedirektør, Rasmus Ruby-Johansen, har forsikringsselskabet i første halvår af 2022 oplevet en stigning i antallet af henvendelser, som ligger 46 pct. højere end i 2019 før corona ramte. Det tal er oppe på 56 pct. alene i juli måned, skriver DR.