Onsdagens opgørelse over de amerikanske forbrugerprisstigninger viste sig markant højere end ventet og understøtter forventningen til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, endnu en gang vil løfte renten med 75 basispoint senere på måneden.

Sådan lyder det fra flere økonomer, efter at inflationstallene for juni blev opgjort til 9,1 pct. mod ventet 8,8 pct. og 8,6 pct. i maj.

- Inflationstallene understøtter casen for, at den amerikanske centralbank vil levere endnu en 0,75 pct.point renteforhøjelse, når de mødes senere på måneden. Arbejdsmarkedet er stærkt, og inflationen er alt for høj og ikke mindst langt over 2 pct.-målsætningen, så begge ben i Federal Reserves mandat taler for en langt strammere pengepolitik, skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank.

Det samme lyder fra Sydbanks cheføkonom Kim Blindbæk:

- Inflationsrapporten understreger, at den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, skal fortsætte med at stramme pengepolitikken. Renten er allerede blevet hævet flere gange, og i juni så vi den største renteforhøjelse siden 1994. Her blev renten nemlig hævet med 0,75 pct.point. Det vurderer vi, vil ske igen på rentemødet den 27. juli, skriver Kim Blindbæk.

Det eneste lyspunkt i dagens tal var, at kerneinflationen viste et fald til 5,9 pct. fra 6,0 pct. Det er dog fortsat et alt for højt prispres.

- Den amerikanske centralbank er lettede over at se det underliggende prispres aftage en anelse. Men inflationen er slet ikke aftaget nok til, at de vil ændre kurs på pengepolitikken. Der venter stadig adskillige renteforhøjelser ude i den nærmeste fremtid, vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Det ligger dermed i kortene, at Federal Reserve for anden gang i træk vil hive et renteløft på 75 basispoint op ad hatten på mødet i slutningen af juli.

- Det er altafgørende for den amerikanske centralbank, at man får inflationen bragt ned igen, så den høje inflation ikke bider sig fast. Det er sværere at bekæmpe høj inflation, hvis først inflationsforventningerne begynder at stige til uholdbare niveauer, og det begynder at afspejle sig i blandt andet løndannelsen, lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

Det er dog ikke uden risiko, vurderer Danske Banks cheføkonom.

- Vi synes, det er svært at se, at man undgår at bremse efterspørgslen så meget, at det udløser en recession inden for et års tid. USA er verdens største og vigtigste økonomi, og derfor vil det også ramme resten af verden, herunder Europa og Danmark, hvis det sker, skriver Mikael Olai Milhøj.