Der bliver alligevel ikke nogen Danske Bank-fond, der skal bekæmpe økonomisk kriminalitet.

For med dagens melding om, at banken skal bruge 14 mia. kr. ekstra for at betale samlede hvidvaskbøder på 15,5 mia. kr. til både danske og amerikanske myndigheder, er der ingen penge tilovers til fonden.

Det bekræfter banken overfor Børsen.

"Dette omfatter hensættelsen på 1,5 mia. kr., som vi foretog i 2018, da det er bankens vurdering, at afgørelsen vil omfatte konfiskation af minimum 1,5 mia. kr.," skrevbanken i meddelelsen.

Banken fortalte allerede i 2018, at man ønskede at oprette en fond til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i Danske Bank og Estland. Men det er aldrig sket.

“Som vi tidligere har sagt, så vil enhver indtægt fra non-resident-porteføljen, der bliver konfiskeret af myndighederne, blive fratrukket donationen. Fonden vil formentlig ikke blive oprettet, før vi har afsluttet drøftelserne med de relevante myndigheder,” skrev banken for to år siden til Børsen.

Samfundsgavnlige tiltag

Banken skrev i en pressemeddelese i juli 2018, at man ikke ønskede at tjene penge på det, der var foregået i den estiske filials non resident-portefølje.

"Direktionen og bestyrelsen er af den klare holdning, at banken ikke skal drage økonomisk fordel af mistænkelige transaktioner, der har fundet sted i non-resident porteføljen i bankens estiske filial. Det er således bankens hensigt at stille bruttoindtjeningen fra sådanne transaktioner til rådighed for samfundsgavnlige tiltag," lød det.

Danske Banks hvidvask sag så dagens lys i 2017, da Berlingske skrev en række artikler om bankens problemer med hvidvask i den estiske filial. Sagen er blevet betegnet som den største hvidvasksagen i verden og kostede daværende topchef Thomas Borgen jobbet, mens daværende formand Ole Andersen blev skiftet ud på en ekstraordinær generalforsamling