Henrik Sass Larsen, direktør i brancheorganisationen Aktive Ejere, blander sig nu i valgkampen med en række forslag til at forbedre kapitalfondenes vilkår i Danmark
For første gang siden 1998 stiller Henrik Sass Larsen ikke op til et folketingsvalg, men den tidligere socialdemokratiske toppolitiker blander sig nu alligevel i valgkampen.
I sin nuværende rolle som direktør for superkapitalisterne i brancheforeningen Aktive Ejere, der repræsenterer de danske venture- og kapitalfonde, forsøger han at råbe partilederne op med en række forslag.
De skal ifølge ham sikre bedre rammer til at skabe vækst og velstand i Danmark.“Politikerne skal give os plads til at skabe værdi for samfundet,” siger Henrik Sass Larsen, der blev direktør for Aktive Ejere i begyndelsen af 2020.
Et af forslagene, som bliver fremsendt til partilederne, skal sikre, at der ikke længere bliver oprettet fonde i områder, der opfattes som skattely.
Det gælder f.eks. øen Jersey eller Luxembourg, som særligt Aktive Ejeres medlemmer gennem årene er blevet kritiseret heftigt for.
“Når jeg taler med mine medlemmer, så stifter de ikke fonde ude på de der berømte øer på grund af skatteplanlægning. De gør det, fordi det går hurtigt, og fordi de kender beskatningen af fonden, både når de etablerer den, og når de afslutter den,” siger Henrik Sass Larsen.
Har ikke regnet på det
Derfor beder han politikerne om, at den samme skattepolitik er gældende under hele fondens levetid, som typisk er op til 10 år, og en administration, der kan etablere fondene hurtigere end i dag.
“Med en skatteforudsigelighed risikerer man ikke at stå med håret i postkassen, hvis noget bliver lavet om. Desuden tager det ofte omkring 11 måneder inde på papirnusserkontoret at stifte en fond i Danmark, og det burde gå langt hurtigere. Men hvis sikrer de to ting, så er der intet til hinder for at registrere fondene i Danmark, og så ville man jo faktisk også opnå nogle ganske fine indtægter til den danske statskasse,” siger Henrik Sass Larsen.
I har vel så regnet på, hvor mange penge Danmark kan få ud af det for at kunne argumentere over for politikerne?
“Nej, det har vi ikke. Men når fondene først er i Danmark, så kommer der jo flere penge ind.”
Imageproblem
Henrik Sass Larsen medgiver, at det imageproblem, som nogle kapitalfonde har i visse dele af befolkningen, er med til at drive ønsket om ikke at etablere fondene i skattelylande.
“Der er mange mennesker, der tror, at det handler om skatteplanlægning. Men vores medlemmer betaler den skat, de skal, og hvis de eneste årsager til, at fondene ikke registreres i Danmark er, at det går smølende langsomt, og at man ikke kan få udenlandske investorer med, fordi de ikke kender skattereglerne, så burde vi jo ordne det,” siger han.
“Fuldstændig grassat”
Aktive Ejere foreslår desuden en såkaldt myndighedsreform, fordi både store og små virksomheder er ved at “segne i helt unødvendig bureaukrati.”
Ifølge Henrik Sass Larsen oplever erhvervslivet ofte meget rigide og ufleksible afgørelser, som ingen nytte gør.
“Vi foreslår at skyde et led ind mellem ministeren og myndigheden, så man kan appellere til en instans, og at den kan indstille noget til ministeren. Hvis man ikke gør det, så vil myndigheden altid indtage det hårdest tænkelige standpunkt, som situationen er nu, og ministeren vil aldrig turde gøre noget. Folk er ved at gå fuldstændig grassat over underlige ting, der foregår hos f.eks. Finanstilsynet eller i forbindelse med skat,” siger han.
Forlæng coronalån
Under coronapandemien optog en lang række mindre virksomheder lån via staten i bestræbelserne på at overleve.
De samme virksomheder befinder sig nu i en ny krise med skyhøje energiregninger og en inflation, der kan tvinge dem til prisstigninger, mens forbrugerne samtidig får færre penge mellem hænderne.
Det presser enormt mange virksomheder, og derfor er der behov for at udskyde tilbagebetalingsfristerne for coronalånene, mener Henrik Sass Larsen.
“Det kan være, at de har 24 måneder tilbage nu, men der kunne man fordoble det og sige 48 måneder, så man har en chance for at slæbe den hjem. Jeg tror ikke, at de private banker er så vilde med at give store likviditetsudskydninger lige nu, men så bør staten træde til.”
Men hvis virksomhederne har lånt de penge med en tilbagebetalingsfrist, har de så ikke også et ansvar for at betale dem tilbage ligesom almindelige mennesker?
“Det er klart. Men de lånte penge under krisen, fordi vi sagde, at det var en meget anormal situation. Så kommer de igennem den, og så går Putin i krig. Jeg ved ikke helt, om de er skyldige i det. For staten er det jo heller ikke sikkert, at det er en super god idé at stramme bardunerne nu, fordi det formentlig vil medføre ret mange tab. Det vil være min vurdering,” siger Henrik Sass Larsen.
Stadig socialdemokrat
Han mener desuden, at den kommende regering bør afskaffe den sidste del af iværksætterskatten, som ellers løbende er blevet skåret ned.
“Den er virkelig skadelig, og vi vil gerne forpligte os på at finde finansiering til den via en øget ramme for skattesaneringsforslag på Erhvervsområdet,” siger Henrik Sass Larsen.
Hvad tænker du så f.eks. om, at Venstre nu freder Arne-skatten?
“Vi mener ikke, at vejen frem er at øge beskatningen på erhvervene overhovedet.”
Du har vel selv været erhvervs- og vækstminister i en regering, der øgede skatter og afgifter, og så har du vel også selv fejlet?
“Det var meget lidt, de blev hævet. Jeg tror, at Bjarne Corydon (tidligere S-finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, red.) stod i spidsen for nogle skattelettelser, som de andre partier i regeringen blev sure over,” siger Henrik Sass Larsen med henvisning til bl.a. selskabsskatten, der blev sænket i 2013.
Det lyder meget liberalt det hele. Er du egentlig stadig socialdemokrat?
“Ja, jeg er stadig socialdemokrat. Jeg har siden jeg var DSU-formand slået på nogenlunde de her takter. Jeg har aldrig sagt, at man bare skulle udvide den offentlige sektor. Jeg har sagt, at det faktisk var en fejlagtig socialdemokratisk opfattelse.”
