Et kraftigt indhug i Ruslands årlige økonomi på meget tæt på 10 pct. År efter år. Men i Tyskland kun et beskedent tab på 0,4 pct. af bnp.

Alt imens fronterne i krigen i Ukraine er næsten fastlåste, så er det, hvad konsekvenserne vil være af et eskaleret opgør, en fuld skalaøkonomisk krig mellem Rusland og Vesten.

Vurderingen er baseret på, at næsten al samhandel mellem Rusland og de 38 lande, der for nærværende har sanktioneret Vladimir Putins Rusland, afbrydes. Altså også et fuldt stop for Ruslands entydigt vigtigste eksportvarer, kul, olie og naturgas, hvor EU’s udfasning en importen fra Rusland under alle omstændigheder er indledt.

I Moskva vil man utvivlsomt sige, at analysen er med udpræget vestligt bias, eftersom den er baseret på vurderingen fra Tysklands Kiel Institute for the World Economy og Østrigs Austrian Institute of Economic Research. Samt fordi præsident Putin jo har lovet sine landsmænd, at der er en selvhjulpen vej ud af sanktionerne og den økonomiske og handelsmæssige isolation. Russiske ingeniører vil snart være i stand at udvikle og producere f.eks. de avancerede computerchips og komponenter til flyindustrien, man nu må undvære på grund af Vestens sanktioner.

Opfattelsen i EU og USA er, at uanset russerne efter besættelsen af Krim i 2014 og de følgende sanktioner – der bl.a. stoppede den danske fødevareeksport til Rusland – er blevet dygtige til at producere bl.a. deres egen ost, så er der ualmindelig lang vej til selv at kunne producere de avancerede industri-komponenter, der nu indgår i stort set al russisk industriproduktion.

Men uanset om man tror på den tysk-østrigske analyse eller ej, så er den givet en god indikator for, hvilken forhandlingsposition EU, USA og resten af Vesten har, hvis krigen skal kunne stoppes med økonomiske midler.

Uanset at erfaringerne fra tilsvarende sanktioner mod eksempelvis Sydafrika eller Iran viser, at i bedste fald virker sanktioner kun på meget lang sigt, så er de samstemmende vurderinger udenfor Rusland, at den russiske befolkning på sigt vil komme til at lide, fordi de fælles tysk-østrigske tal og vurderinger ser ud over, hvad der vil ske på kort sigt, når og hvis EU beslutter sig for helt at afbryde køb af russisk olie og naturgas.

Beslutningen om at stoppe for importen af russiske kul er allerede truffet – uden at det havde nogen nævneværdig bredere økonomisk eller markedsmæssigt effekt.

Problemet med Orban skal løses

Hvad der sker med EU’s sanktioner på olie og naturgas kan man p.t. kun gætte om. Ungarn holder fast i afvisningen af et fuldstændigt stop for import af russisk olie inden årsskiftet, men det ligner en velkendt intern forhandlingssituation i EU, hvor de øvrige lande skal finde ud af, hvordan man holder Orbans regerings skadesløs.

I forhold til russisk råolie er EU på vej til at kunne gøre sig uafhængig, angiveligt uden alt for voldsomme konsekvenser. For Rusland er det økonomisk mere afgørende, at oliepriserne er høje, og det er en cashcow for Putins regime.

Naturgassen er derimod et større problem for Tyskland og andre EU-lande, fordi afhængigheden er større.

Holder russisk olie og gas snart op med at flyde i retning af Europa i de store rørledninger skal EU-landenes industrier og forbrugere selvfølgelig tilpasse sig. Og det vil blive dyrt, så længe det varer. I vurderinger fra bl.a. den tyske Bundesbank, IMK, Macroeconomic Policy Institute og de fem førende tyske økonomiske tænketanke forudser man fald i tysk bnp på mellem 2 og mere end 6 pct. i år og næste år.

IMK, der er tæt på de tyske fagforeninger, peger på et bnp-dyk på 6 pct. og de fem økonomiske tænketanke peger på et fald på 0,8 procentpoint i år, men derefter et stort dyk på 5,1 procentpoint i 2023. For hele EU forudser de et tab på 4 pct. af bnp.

Pessimistisk spionchef

Men Henry Tarr, energianalytiker, Berenberg Bank, tror, at tænketankene er for sortsynede. Ja, Tyskland og EU rammes af recession, men bl.a. rationering af gassen og med auktioner, over den gas, der er til rådighed, kan det økonomiske tab i hans optik halveres.

Det er den relativt kortvarige smerte. Men den går, ifølge Kiel Institute for World Economy og Austrian Institute of Economic Research, over. Hvad, der derefter sker, er i sagens og krigens natur forbundet med stor usikkerhed. USA’s “spionchef,” Avril Haines, chef for National Intelligence, sagde tirsdag i Kongressen, at hun tror præsident Putin er indstillet på en langvarig krig. At den russiske fokus på Donbas og den delvise tilbagetrækning “kun er en midlertidig ændring for at kunne genvinde initiativet.” Hun tror ikke på en forhandlingsløsning og forudser en eskalering i form af bl.a. gengældelse for Vestens økonomiske sanktioner.

Dermed er vi tilbage i den fælles tysk-østrigske analyse af de økonomiske effekter i en historisk ny situation, hvor samhandlen med Rusland stort set er ophørt. Russerne vil lide mest, men det vil også de tre baltiske lande, Litauen, Letland og Estland, med tab på henholdsvis 2,48 pct., 2,02 og 1,98 pct,. af deres bnp.

Men bemærk, at disse lande i retorikken er de mest militante overfor Rusland og kræver, at EU med energiindkøb stopper med at finansiere den russiske krigsmaskine.

Danmark er ikke medtaget i beregningen, men det danske økonomiske tab vil være minimalt. Måske på størrelse med Storbritannien, – et tab på 0,09 pct., eller Frankrig med et tab på 0,16 pct. af bnp.

“Rusland er den store taber, men de baltiske lande og nogle østeuropæiske lande bliver også hårdt ramt,” sammenfatter Henry Tarr.