Et større madbudget, dyrere dråber fra benzinstanderen og flere penge til elregningen. De stigende priser kan mærkes hos forbrugerne i hele verden, og i centralbankerne har man fundet det ultimative våben frem i kampen mod inflation: Renteforhøjelser. Men hvor langt vil centralbankerne gå i forsøget på at få inflationen under kontrol?
Fem økonomer giver deres bud på, hvilket niveau styringsrenterne i USA og Europa vil toppe i, og hvornår de vil gøre det.
Recession eller ej?
Det er ikke længe siden, at USA’s centralbank, Federal Reserve, tog en manøvre i brug, der ikke er set i 22 år. Banken hævede nemlig tidligere i maj sin rente med 50 basispoint i stedet for de sædvanlige 25 basispoint. Det var samtidig andet rentemøde i træk, hvor Fed hævede renten. Ved årsskiftet lå den amerikanske rente i intervallet 0-0,25 pct., mens den nu lyder på 0,75-1 pct.
De adspurgte økonomer er enige om, at Fed vil hæve renten til 3 pct., men hvad der skal ske herefter, er de uenige om.
Sydbank vurderer, at den amerikanske rente vil toppe i 3 pct. i første halvår 2023, og det er således det laveste bud.
“Vi vurderer, at den amerikanske centralbank kommer til at løfte renten ret aggressivt her på den korte bane, og at de vil nå 3 pct. allerede i første del af næste år. Herefter tror vi, at deres økonomi vil vise så mange svaghedstegn, at de vil stoppe med at hæve renten. Risikoen for recession i USA inden for to år er kraftigt stigende,” siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
Jyske Bank vurderer derimod, at Fed vil hæve renten til 4,25 pct., og at renteforhøjelserne vil fortsætte indtil starten af 2024. Ifølge Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, er den amerikanske økonomi nemlig rustet til en del renteforhøjelser:
“Vores bud bunder i en tro på, at det amerikanske opsving har lidt luft at løbe på endnu. Forbrugerne står stadig stærkt i USA efter et coronaforløb, hvor de har sparet meget op. Samtidig ser vi heller ikke nogen recessionssignaler i de amerikanske tal endnu.”
Permanent skifte
I Europa har centralbanken været mere tilbageholdende i sin tilgang til renteændringer. Ved sidste rentemøde i april valgte banken at holde fast i en rente på minus 0,5 pct. Men skal man tro økonomernes bud, vil den toneangivende europæiske rente kravle op i positivt terræn.
Det mest konservative bud kommer fra Danske Bank, der tror at den europæiske rente vil toppe i marts 2023 i 0,5 pct.
“Vi vurderer, at den europæiske centralbank vil hæve renten til juli, september, december og i marts. Vi vil allerede her nå en renteforhøjelse, der kan mærkes i økonomien. Derudover tror vi, at den amerikanske centralbank er ved at være færdig med at hæve renten på det tidspunkt, og hvis renteforhøjelserne i USA begynder at have en negativ indvirkning på økonomien, kan det smitte af på den europæiske økonomi,” siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank.
Nordea vurderer, at vi skal frem til slutningen af 2024 og et niveau på 2,25 pct., før den europæiske centralbank vil løsne grebet om renterne.
“Vi tror, at den amerikanske centralbank stopper renteforhøjelserne i midten af næste år, men fordi den europæiske centralbank kommer så sent i gang med at hæve renten, har de noget efterslæb, de skal have indhentet,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, og fortsætter:
“Vi vurderer samtidig, at der er sket et permanent skifte i inflationen, så vi fremover kommer til at have en inflation på ca. 2 pct., og det betyder, at renten på lidt længere sigt skal ligge højere end det, vi tidligere har været vant til.”
