ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Efter #metoo: Vi skal ikke fikse kvinderne, men arbejdspladsens kultur

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt debatterede sexismeopgør på folkemødet. Her i en paneldebat hos Egmont. Foto: Walther Bølge
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt debatterede sexismeopgør på folkemødet. Her i en paneldebat hos Egmont. Foto: Walther Bølge

I kølvandet på #metoo-debatten er mange ledere i gang med implementere nye omgangsformer og en kulturændring på arbejdspladserne for at forebygge, at krænkelser og sexchikane finder sted.

Men for at opnå lige karrieremuligheder for kvinder og mænd skal lederne være parat til at gå skridtet videre og helt skrotte idéen om, at kvinder skal være bedre til at tilpasse sig arbejdspladsernes nuværende strukturer. Det mener bl.a. Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og Danske Banks HR-direktør Karsten Breum.

“Det er ikke kvinderne, vi skal fikse. Det er mindsettet, det er biasen, det er alle de ting, der på en eller anden måde gør det svært for kvinder at få en karriere på samme vilkår som mænd,” siger Karsten Breum.

Som en mand

Danske Banks HR-direktør og Helle Thorning-Schmidt deltog begge på weekendens folkemøde i Allinge, hvor et af de gennemgående temaer var, hvordan virksomhederne holder fast i og kommer videre med sexismeopgøret.

Ifølge Danmarks tidligere statsminister er det vigtigt, at lederne ikke stopper virksomhedernes arbejde med sexisme, fordi man er blevet enige om, at “nu er der nogle ting, vi ikke siger til hinanden mere.”

For at få lige så mange kvinder som mænd i virksomhedernes ledelseslag, skal der også gøres plads til, at kvinderne kan udfolde deres faglige kompetencer og undgå at blive sat tilbage i karrieren, fordi de ofte har en længere barselsorlov på cv’et end mænd.

“Vi har haft en tendens til at sige, at kvinder skal være hjertelig velkommen, bare de kan præcis det samme som mændene, opfører sig som mændene og tager samme barsel som mændene. Jeg mener, at vi skal ændre vores arbejdspladser, og den måde vi arbejder på, så kvinderne bedre passer ind,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Data gør det synligt

Danske Bank har iværksat en række tiltag for at få flere kvinder på lederposter. Banken har nedsat et “aktivistisk tænkende team”, der arbejder med diversitet og inklusion, direktion og ledere har fået bias-træning, og ved rekruttering skal der både være en mand og en kvinde på shortlisten.

“Samtidig bruger vi data til at synliggøre problemerne. Bl.a. har det vist, at den gennemsnitlige evaluering en kvinde skal have for at få bonus er højere, end den er for mænd,” siger Karsten Breum.

I 2020 satte Danske Bank et mål om, at der skal være 35 pct. kvinder blandt bankens mere end 700 seniorledere i 2023. Siden er tallet steget fra 27 pct. til 33 pct., og når målet er nået, skal banken videre af den vej, lyder det fra HR-direktøren.

Mere diversitet

Danske Bank ønsker ikke alene flere kvinder på lederposterne, men en større diversitet i det hele taget.

“Vores indsats lige nu er klart fokuseret på kønsdiversitet. Men vi ved, at hvis vi lykkedes med det, så får det også en effekt på alle mulige andre aspekter af diversitet,” siger Karsten Breum.

En pointe som bakkes op af Helle Thorning-Schmidt, der har bestyrelsesposter i flere virksomheder, og som mener, at vi er nødt til at ændre arbejdspladserne, så flere forskellige mennesker, typer og livserfaringer kan passe ind.

Den kulturændring vil blive hjulpet på vej, hvis der kommer flere kvindelige ledere i erhvervslivet, mener hun.

“Når man kommer væk fra det homogene ledelsesbillede, der i lang tid har været af, hvordan magt ser ud, så vil det brede sig ud på en lang række områder. Så vil der blive plads til mere etnisk diversitet, diversitet i forhold til køn og seksualitet. Det hele hænger sammen,” siger Helle Thorning-Schmidt.









Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis