Regeringens tilbagetog i sagen om kødfrie dage i statslige kantiner er et lille, men ikke ubetydeligt eksempel på S-dilemmaet
Den største tilbagetrækning siden Napoleons Waterloo, lød det med vanlig sans for grandiose billeder fra DF's klimaordfører Morten Messerschmidt, da finansminister Nicolai Wammen (S) trak et forslag om tvungne vegetardage tilbage. Efter pres fra bl.a. fagbevægelsen har regeringen opgivet at gøre det obligatorisk for statslige kantiner at diske op med to kødfrie dage om ugen og derudover begrænse lamme- og oksekød til bare én dag til de 85.000 ansatte.
Forslaget indgik i et udspil om indkøbspolitik i det offentlige – et område, der skal bidrage til den overordnede målsætning om at nedbringe CO2-udledningen.
I praksis får det droppede forslag ikke stor betydning. Men kampen for at nå i mål med ambitionen om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 er i forvejen præget af to ting: At det er mange bække små, der skal anskueliggøre realismen i målet. Og at Socialdemokratiets bekymring for at lægge sig ud med almindelige lønmodtagere eller Produktionsdanmark kun synes at være vokset i år.
Bange for at provokere
Der mangler ikke indikationer på retningen:
De aktuelle forhandlinger om omlægning af skatter og afgifter, der skal føre til en grønnere bilpark med langt flere elbiler, ministerreaktioner på støttepartiernes krav og forslag på klimaområdet, attituden i forbindelse med diskussionen om en grøn skattereform med ensartet CO2-afgift – alt peger samme vej: En ulyst til at tage kontroversielle skridt, der kan provokere vælgere eller besværliggøre andre målsætninger.
En del af de vælgere, Socialdemokratiet gik målrettet efter i opposition, var mennesker i provinskommuner og mennesker, der tidligere havde forladt partiet til fordel for især Dansk Folkeparti. Ved kommunalvalget lykkedes det Socialdemokratiet at få fremgang i det “gule Danmark”, og ved folketingsvalget sidste år rykkede omkring 10 pct. af DF's vælgere til Socialdemokratiet.
Det er logisk, at Socialdemokratiet er varsom med at lægge sig ud med netop de vælgergrupper, der ikke prioriterer den grønne dagsorden over alt andet. Mon ikke en del af dem nikkede taknemmeligt, da daværende S-gruppeformand Henrik Sass Larsen i 2019 udpegede teknologiske fremskridt og energilagring som “nøglen til det meste”:
“Der er folk, som arbejder med miljø, som mener, at vi skal se os selv som katolsk syndige typer, der har forbrudt os mod en aftale mellem Gud og menneskeheden, så derfor skal vi betale for vores synder ved at fryse noget mere og spise noget mindre. Sådan en attitude, hvor man tøffer rundt med bøjet hoved, har jeg aldrig haft,” sagde han til Jyllands-Posten.
Foreløbig har finansministeren måttet bøje sig for offentligt ansattes lyst til kød og selvbestemmelse. Senere på efteråret venter flere opgør om klimamålene. En for regeringen parlamentarisk lækkerbisken er dog, at De Radikale ikke længere truer med valg, hvis skridtene bliver for små.
