Hvis man undrer sig over, at forholdet mellem landets banker og politikere er så dårligt, som det er tilfældet, så er Danske Banks nye sag om fejlagtig gældsinddrivelse lærerig.
Det er belastende for banken, at den ikke har bedre styr på sine kunder, også selv om sagen er økonomisk overskuelig. Trods alt.
Det gør ondt værre, at bankens underdirektør Rob De Ridder er kommet med ufuldstændige oplysninger. I en kritisk situation gælder det om at kommunikere præcist og forståeligt. Det er en kompliceret sag, men det svækker troværdigheden, når man siger noget, som ikke er retvisende.
Forargelsen på Christiansborg er forudsigelig og stor.
Rob De Ridder er hollandsk og taler ikke dansk, men engelsk. Det er bankens valg, naturligvis, hvem banken vil stille med, når pressen henvender sig. Men i en situation, hvor den offentlige samtale mellem banker og politikere er brudt sammen, er det værd at overveje det signal, som man sender til såkaldt sårbare kunder, hvoraf nogle måske ikke forstår engelsk.
Danske Banks topchef, hollandske Chris Vogelzang, har sat sit eget hold i bankens ledelse. Otte ud af ti er ikke-danskere.
Den danske finansielle sektor har historisk været temmelig provinsiel, og der kan være god grund til at hente kommerciel inspiration udefra.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en bank er noget andet end en produktionsvirksomhed. En bank er kulturelt forankret i sit lokalsamfund, en bank hviler på nærvær med et folkeligt fællesskab og på langvarige personlige relationer.
Det giver god mening at globale forretninger som Novozymes, Chr. Hansen, Pandora, Carlsberg og FLSmidth, rekrutterer deres ledere globalt, og at disse ledere kun er her i landet i få år, før de rejser videre.
Omvendt forholder det sig for en bank, der har stort set alle sine privatkunder i Danmark, og som har brug for at forstå kundernes uformelle netværk, sociale koder, fornemmelser og særheder.
Hvem i Danske Banks ledelse løser den opgave? Hvem skal overbevise almindelige mennesker om, at bankens ledelse føler sig som en del af sit lokalsamfund?
Dette kan lyde provinsielt. Det er det også. Kommunikation har betydning for følelsen af nærvær, hvilket formentlig var grunden til, at Chris Vogelzang ved sin tiltrædelse lovede at fremlægge sit regnskab på dansk.
Chris Vogelzang taler stadig ikke dansk, Danske Bank har stadig et tillidsmæssigt underskud i forhold til sit omgivende samfund, og valget af kommunikation i endnu en alvorlig sag har ikke gjort situationen bedre.
Situationen er alvorlig. Landets største bank er politisk sårbar og holder lav profil i diskussionen om særskatten på den finansielle sektor. Banken vil ikke støde politikerne yderligere fra sig, mens man venter på en bøde fra USA i hvidvasksagen.
Den finansielle sektor står derfor svagt over for en magtfuldkommen regering, som ellers er ude af stand til at komme med saglige argumenter for en særskat, som alle kan se, er urimelig.
Denne sag, hvor lille den end er i økonomisk henseende, viser, at der er lang vej til at få genetableret et tillidsfuldt forhold mellem banker og politikere.
