ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analyse: Bankerne kom først indenfor, da rentefesten var forbi

Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

På mange måder har årene med negative renter været en fest for de danske bankkunder. Lån har været billige, og i de første mange år kostede det ikke noget at have penge stående på indlånskontoen.

Først i 2019 blev de første negative indlånsrenter indført for privatkunderne, og først i begyndelsen af sidste år betalte de almindelige bankkunder samlet set mere for at have indlån stående, end de modtog i renter.

Omvendt har bankerne stået ude i kulden til det meste af minusrentefesten og er kun lige kommet indenfor.

Nu er festen slut. Kun de helt korte renter er stadig negative, og også det kan ændre sig inden for en overskuelig fremtid.

Man kan godt forstå ærgrelsen hos bankerne, som endelig har fået indført negative indlånsrenter. Det er forståeligt, at de klamrer sig til baren for at hive de sidste milliarder hjem, inden de bliver nødt til at hæve renterne til over nul igen.

Men den slags kommer sjældent til at se elegant ud.

Da bankerne indførte minusrenterne, gjorde de meget ud af at fortælle, at de var presset til det, fordi det var dyrt for dem at placere deres overskudslikviditet. Det var ikke noget, de ville tjene penge på. De sendte bare en regning videre til kunderne.

â‹Siden er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om kundernes regning måske overgik bankernes en smule. Om det var tilfældet for et år siden afhænger af, om man stoler på bankernes egne beregninger eller dem fra en uafhængig ekspert.

Men i dag er der ingen tvivl. Bankernes egen regnemetode viser, at der nu slet ikke er en regning af sende videre. Når bankerne stadig kræver renter for at tage imod indlån, skyldes det altså, at de ønsker at tjene penge på det.

Man kan godt mene, at det er helt rimeligt for en privat virksomhed at ville tjene penge på et vigtigt forretningsområde. Omvendt kan kritikerne fremføre, at negative indlånsrenter er så skadelige, at de bør afskaffes, så snart de ikke er strengt nødvendige.

En forsigtig forudsigelse er dog, at bankerne får meget svært ved at vinde den debat i offentligheden. Det virker altid utroværdigt at finde et nyt argument frem, når det gamle forsvinder. Dermed risikerer banker, der fastholder de negative indlånsrenter, at forværre deres dårlige image yderligere.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis