Fredag afholder Realkredit Danmark en ekstraordinær generalforsamling, og her skal to nye bestyrelsesmedlemmer præsenteres.
De to ny medlemmer bliver Linda Fagerlund og Peter Smith, der begge har baggrund i Danske Bank, der ejer Reakkredit Danmark. Linda Fagerlund som global chef for erhvervsejendomme i banken, og Peter Smith som chef for boligområdet i Danske Bank og tidligere direktør i Lunar Bank.
De to nye medlemmer bliver erstatninger for Mark Wraa-Hansen, direktør for privatkunder i Danske Bank, og Line Munkholm Haukrogh, der er strategichef i banken.
Bestyrelsen består udover de to nye medlemmer af Glenn Söderholm, Magnus Thor Agustsson og Jesper Koefoed, der enten er nuværende eller tidligere ledende medarbejdere i Danske Bank, samt de medarbejdevalgte medlemmer Christian Hilligsøe Heinig og Majken Hammer Sløk.