Nedturen på aktiemarkedet risikerer at vokse sig betydeligt større, hvis historien gentager sig. Aktiemarkedet har allerede haft en hård start på 2022, og flere aktiemarkeder har budt på såkaldte bjørnemarkeder eller bear markets, hvor kurserne er faldet mere end 20 pct. fra toppen.

For to uger siden gik det ud over det amerikanske aktiemarked, der kortvarigt befandt sig i et bjørnemarked. Historisk data viser, at bjørnemarkeder typisk er begyndelsen på større kursfald, især hvis de får følgeskab af en recession, der lige nu er det helt store tema i markedet.

“Der er meget stor forskel på bear markets. Nogle gange falder markedet lige godt 20 pct., og så er det det. Men vi har også set bear markets, hvor de 20 pct. bare er begyndelsen. Det er vigtigt at holde sig for øje som investor: Markedet kan godt falde yderligere 20 pct., selvom man synes, at det allerede er faldet meget,” siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, der har undersøgt, hvordan perioder med bjørnemarkeder typisk udspiller sig.

Kigger man på de sidste 150 år, har det brede amerikanske S&P 500-indeks budt på 24 bjørnemarkeder med et gennemsnitligt kursfald på 36 pct.

Langt de fleste bjørnemarkeder går hånd i hånd med en recession. I bjørnemarkeder uden recession falder aktiemarkedet i gennemsnit 25 pct., mens bjørnemarkeder kombineret med recession udløser et gennemsnitligt kursfald på 39 pct.

â‹“Hvis vi undgår en recession, så kunne vi godt være tæt på bunden i aktiemarkedet. Hvis der til gengæld kommer en recession, så peger historien på, at der godt kan være lang vej endnu til bunden,” siger Frank Øland.

Finansiel orkan i sigte

Selvom S&P 500-indekset er steget omkring 5 pct. siden det kortvarige bjørnemarked, er det altså ikke sikkert, at kursfaldene er overstået. Jamie Dimon, topchef i amerikanske J.P. Morgan, har netop advaret om, at et stormvejr er på vej til at ramme de finansielle markeder som følge af pengepolitisk opstramning og krigen i Ukraine samt dens indvirkning på inflationen.

“Jeg har tidligere sagt, at det var stormskyer på vej, men det ændrer jeg nu. Det er en orkan,” sagde topchefen i USA’s største bank på en konference i New York City onsdag, ifølgeCNBC.

Aktiemarkedets udvikling afhænger i høj grad af, hvorvidt økonomien ramler ind i en recession eller ej, vurderer Frank Øland:

“Det store spørgsmål er, om vi får recession eller ej. Det afhænger virkelig af, hvorvidt den amerikanske centralbank Fed lykkedes med at lave en blød landing. Kan de lykkes med at tage tempoet ud af økonomien på en måde, så vi får inflationen ned, uden vi kommer ind i en recession? Bløde landinger er pokkers svære at lykkes med det, og Fed er kommet sent i gang.”

Recession på vej eller ej

Frygten for recession er stigende blandt investorer. Alligevel er det de færreste finanshuse, der reelt forventer en recession som deres hovedscenarie.

En undtagelse er Deutsche Bank, der ifølgeeget udsagner det første store finanshus til at forudsige, at USA vil ende i recession. Konkret forventer Deutsche Bank enmarkant recessionhen mod slutningen af 2023 som konsekvens af centralbankens aggressive opstramning af pengepolitikken i kampen mod den kraftige inflation.

Hos den britiske kapitalforvalter Schroders, der forvalter omkring 6875 mia. kr., ser man en 35 pct. sandsynlighed for global recession i 2023 og 12 pct. sandsynlighed for amerikansk recession i år. Det er nogenlunde på niveau med amerikanskeGoldman Sachs, der ser 15 pct. sandsynlighed for en amerikansk recession i løbet af de næste 12 måneder og 35 pct. sandsynlighed i de næste 24 måneder.

“Vores team forventer ikke en recession i år eller næste år, selvom vi forventer en svagere økonomisk vækst i USA i navnlig første halvår af 2023. Det skyldes, at der stadig er ophobet efterspørgsel i økonomien – især som følge af genåbning efter coronakrisen. Der er samtidig stadig opsparinger, der kan bruges på f.eks. rejser. Vi tror, at det vil bidrage til at holde væksten oppe, men vi ser stadig en meget høj risiko for recession næste år,” siger Tina Fong, strateg i Schroders.

Signaler blinker rødt

Schroders har sammensat et instrumentbræt med 20 recessionssignaler, hvoraf ni af dem lige nu blinker rødt. Indtil videre er det først og fremmest skyhøj inflation, der sætter gang i det røde blinklys, mens der stadig er grønt lys ved de monetære signaler, heriblandt pengepolitikken.

“Vi ser ikke rigtig risiko for recession i monetære målepunkter som rentekurven og pengemængden. I takt med at Fed strammer pengepolitikken, vil de målepunkter begynde at røre på sig. Jeg bliver endnu mere bekymret for recessionsrisikoen, når de monetære målepunkter også begynder at lyse rødt,” siger Tina Fong.

Hos Danske Bank har man ikke nogen officiel recessionssandsynlighed, udover at man ser “en pæn sandsynlighed” for recession.

“Der er mange, der taler om, at markedet allerede har priset recession, og aktierne ikke kan falde mere. Men markedet kan sagtens falde mere – det viser historien,” siger Frank Øland, der dog ikke nødvendigvis forventer større kursfald, da Danske Bank hverken har recession som hovedscenarie i 2022 eller 2023.

Om økonomierne undgår recession, afhænger dog i høj grad af, om inflationen kommer ned, lyder det.

“Vi forventer, at der snart kommer yderligere tegn på, at inflationen er på vej ned. Vi ser allerede, at metalpriser og visse fragtrater er faldende. De amerikanske forbrugere er meget robuste, og det er dem, der skal bære os igennem det her. Det ser ud til, at de godt kan leve med prisstigninger og rentestigninger,” siger han.

Har inflation toppet?

Hos Schroders holder man især øje med rentekurven i form af forskellen mellem den tiårige statsrente og den tremåneders statsrente. Hvis den tiårige rente bliver lavere end den tremåneders statsrente, er rentekurven inverteret. En inverteret rentekurve signalerer historisk set recession, som ifølge Schroders indtræffer 12 måneder efter, at rentekurven inverterer. Det er endnu ikke sket.

Hos Schroders forventer man, at inflationen i USA har toppet på 8,5 pct. i marts, og at den vil fortsætte med at aftage.

“Inflationen vil fortsat være et stykke over Feds mål på 2 pct., men vi vil se inflationen falde tilbage. Det vil formentlig betyde, at Fed vil sænke renterne i andet halvår af 2023, og det kan hjælpe med at forhindre en recession,” siger hun.

Hvis der kommer en recession, vil det imidlertid næppe resultere i historisk store kursfald, mener begge strateger.

De største kursfald i scenarier med bjørnemarkeder kombineret med recessioner har tidligere fundet sted ved den store depression, hvor aktiemarkedet faldt 87 pct. i 1929-1932. Under finanskrisen i 2007-2009 faldt aktiemarkedet 58 pct.

â‹“Vi kan forvente, at kursfaldene bliver i den lave ende af det historiske gennemsnit. I udgangspunktet har vi en ret stærk økonomi og medvind fra genåbningseffekten, særligt fra USA. Der er ikke store ubalancer som under finanskrisen eller i 1929, hvor der pludselig var børssammenbrud, fordi værdiansættelserne var kørt alt for langt,” siger Frank Øland, der møder opbakning fra Tina Fong:

“Hvis der kommer en recession, samtidig med at Fed hæver renterne, så vil aktiemarkedet ikke bryde sig om det. Men vi har ikke de samme ubalancer i økonomien nu som under finanskrisen, hvor der f.eks. var høj gæld i virksomhederne og husholdningerne. Det vil hjælpe denne gang.”