Radikale peger på forståelsespapir og kræver markant modsvar for at få opvejet de færre hænder på arbejdsmarkedet.
Det vil blive sværere for danske virksomhedsledere at finde arbejdskraft, hvis den socialdemokratiske regering får gennemført sit forslag om at sende nedslidte danskere på pension et til tre år før pensionsalderen.
Det fremgår af det udspil, som statsminister Mette Frederiksen (S) har præsenteret hos Danish Crown i Horsens flankeret af tre ministre.
Her står der, at udspillet til tidlig pension vil sænke arbejdsudbuddet med 5000 personer, når det bliver indfaset i 2022. Når ordningen er oppe i fuld flyvehøjde i 2025, vil det sænke arbejdsudbuddet med 8000 personer.
Pensionsudspillet, som koster 3,1 mia. kr. om året på sigt, skal samtidig finansieres ved bl.a. at hæve skatten på banker med 1,5 mia. kr. samt bl.a. at øge lagerbeskatning på ejendomsavancer og øge beskatningen på aktieindkomst. Finansieringselementerne vil ifølge Finansministeriet sænke arbejdsudbuddet med yderligere 1000 personer i 2025.
Så i alt vil det betyde, at udspillet inklusive finansieringen af det altså vil trække 9000 personer ud af arbejdsmarkedet.
Aftalen skal overholdes
De Radikales leder, Morten Østergaard, har gjort det klart, at hvis Socialdemokratiet “kommer med et forslag, der i væsentligt omfang trækker folk ud af arbejdsmarkedet, skal der findes nogen til at tage deres plads”, som det lød i tirsdagens Børsen.
Med det henviser Østergaard til det forståelsespapir, som er blevet lavet mellem regeringen og dens støttepartier, hvori der står, at hvis nogle initiativer reducerer beskæftigelsen, skal det modsvares af andre initiativer, der som minimum udligner.
Hvis De Radikale skal gøre alvor af sine ord, skal der altså i løbet af efteråret laves politiske initiativer, der øger arbejdsudbuddet med 9000 personer. For at sammenligne viser tidligere svar fra Finansministeriet, at arbejdsudbuddet vil blive øget med 8300 personer, hvis man fjerner hele topskatten.
På tirsdagens pressemøde gjorde finansminister Nicolai Wammen (S) det klart, at regeringen er opmærksom på forståelsespapiret.
“Vi har et forståelsespapir, hvor vi har gjort det meget klart, at hvis vi laver reformer, der trækker folk ud af arbejdsmarkedet, så vil vi også få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Så tror jeg, at det er vigtigt at holde fast i, at samtidig med at vi giver den her ret, så vil arbejdsudbuddet stige med små 60.000 personer i de kommende år,” siger Nicolai Wammen.
Det svar forstår De Radikale som om, at arbejdsudbuddet stadig skal hæves med 9000 ud over de 60.000, det vil stige med som følge af tidligere reformer.
“Jeg hørte ham sige, at der skal tages modsvarende initiativer, og det er den aftale, vi har, så det går jeg stærkt ud fra, at regeringen lægger op til,” siger Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører for De Radikale, og understreger, at de modsvarende initiativer som minimum skal hæve arbejdsudbuddet tilsvarende.
Pernille Skipper (EL) er ikke enig i den tolkning af forståelsespapiret.
“Der står ikke strukturel beskæftigelse eller arbejdsudbud i forståelsespapiret. Det var en helt central diskussion dengang. Dermed betyder forståelsespapiret, at der ikke skal laves de her klassiske reformer. Det betyder, at det skal handle om folk, der reelt får et arbejde og ikke bare øger det her tryllearbejdsudbud,” siger hun.
Hvilke politiske initiativer, der kunne give mening, hvis man vil hæve arbejdsudbuddet, vil Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professer i økonomi på Københavns Universitet, ikke fantasere om.
“Det er ikke sikkert, at den mest fornuftige finansiering er at hæve arbejdsudbuddet med lige så meget, som det falder med. Det kan også være, man kan spare på nogle andre offentlige udgifter eller hæve skatter,” siger han.
