Anklager mod præsident Putins Rusland for “krigsforbrydelser,” “grusomheder” og endda for “folkemord” lyder på talrige sprog verden over. Men ikke på kinesisk. Styret i Beijing deltager ikke i de politiske fordømmelser af invasionen i Ukraine og slet ikke i de omfattende økonomiske sanktioner.

Men omvendt – og helt i tråd med traditionel kinesisk pragmatisme – så vil Kina heller intet gøre for at underminere Vestens officielle sanktioner, der er ledsaget af de såkaldte “selvsanktioner,” hvor nu over 600 globale virksomheder har trukket sig helt ud af Rusland.

“Vi kommer ikke til at se et kinesisk skifte, Beijing vil ikke trodse Rusland. Retorisk vil Kina blive ved med officielt at støtte Rusland, men i praksis vil man følge Vestens sanktioner,” siger Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d., lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

Andreas Bøje Forsby, ph.d., forsker, DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, deler den vurdering. “Den kinesiske støtte til Rusland er først og fremmest retorisk ved at viderekolportere den russiske udlægning af krigen,” siger han.

At Kinas økonomiske, største interesser er i Vesten er ubestrideligt. Sidste år eksporterede Kina for henholdsvis 576,1 mia. dollar til USA og for 472 mia. euro til de 27 EU-lande, mens Kinas eksport til Rusland kun var på 146,9 mia. dollar. Omsat i kroner betyder det, at Kina eksporterede for 7433,4 mia kr. til USA og EU, de to store blokke, der fører an i den økonomiske krig mod Rusland. Mens eksporten til Putins Rusland var på det 998,9 mia kr.

“Derfor”, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen, er det klart, at i krigen i Ukraine “er Kinas største interesse først og fremmest Kina.” Hun understreger, at Kina ikke har nogen interesse i, at det bilaterale forhold “skubber EU yderligere over på USA’s (mere konfrontatoriske, red.) linje, det er imod deres økonomiske interesser.

Andreas Bøje Forsby tilføjer, at “Kina har fra USA allerede fået en forsmag på, hvad det kan betyde, når eksempelvis Huawei bliver sanktioneret af USA. Hvad enten det skyldes brud på menneskerettighederne eller USA’s hensyn til den nationale sikkerhed. Dermed vil Kina næppe aktivt forsøge at bryde sanktionerne mod Rusland.”

Han understreger, at der eksempelvis tilsyneladende ikke findes eksempler på, at kinesiske virksomheder udnytter de store huller i det russiske marked, der opstår i takt med, at virksomheder fra især USA og Europa trækker sig ud.

“De kinesiske virksomheder, hvad enten de er statsejede eller privatejede, kunne f.eks. godt udnytte, at Rusland må dumpe sin olie for at komme af med den. Men Kina holder sig til eksisterende kontrakter – i modsætning til f.eks. Indien, som har øget olieimporten fra Rusland kraftigt,” siger Andreas Bøje Forsby. Han forklarer også, at Ruslands måske allerstørste problem på lidt længere sigt – og det er USA’s eksportforbud mod salg af avancerede computerchips – er der heller ikke tegn på, at Kina vil underminere.

Kina har brug for USA

“Kina har bl.a. brug for amerikanske komponenter for at fremstille mikroprocessorer, og USA holder meget nøje øje med, at de ikke sælges videre til russerne,” siger Andreas Bøje Forsby. Han kan heller ikke forestille sig, at eksempelvis det store kinesiske statsrederi Cosco vil forsøge at overtage de sejladser på Rusland, som bl.a. A.P. Møller-Mærsk har stoppet.

Han påpeger samtidig, at Rusland ikke nødvendigvis er helt så internationalt isoleret, som man kan synes i Europa. Og at “Kinas position på sidelinjen derfor heller ikke er helt så kontroversiel.”

“I kredsen af G20-lande er der ni lande, der ikke har tilsluttet sig sanktionerne. Foruden Kina selv er det store økonomier som Indien, Saudi-Arabien, Indonesien, Tyrkiet, Sydafrika og Mexico” siger Forsby.

Ruslands halv- og helhjertede venner bekendte også kulør i i FN 2. marts ved afstemningen om en resolution, der fordømte invasionen i Ukraine. Fire lande stemte imod: Belarus, Nordkorea, Eritrea og Syrien, miniputter i den globale økonomi. Men hele 35 lande afstod fra at stemme, bl.a. Kina, Indien og Pakistan. Altså lande, der kan bryde Vestens sanktioner ved at købe Ruslands olie, kul, gas og andre råvarer og sælge nogen af de forbrugsgoder i Rusland, der ikke mere kommer fra EU og USA.

Hvis de altså tør trodse USA og de åbenlyse trusler om også at blive ramt af sanktioner, der i Washington kommer fra Udenrigs- og Finansministeriet.

Xi skal snart levere

Fordi Kinas økonomi og vækst i forvejen er presset af bl.a. kampen for at holde covid-19 nede, argumenterer Camilla Tenna Nørup Sørensen for, at styret i Beijing gør meget for ikke at lægge sig ud med EU og USA.

“Xi skal på partikongressen til efteråret demonstrere sin magt, og han skal levere stabilitet på den korte og mellemlange bane. De strategiske interesser, at gøre Kina til verdens førende økonomiske og teknologiske magt, er i denne situation ikke så presserende. Derfor er styrets budskab til virksomheder og banker, at de ikke skal bryde sanktionerne,” siger hun.

Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, advarede på det nylige EU-Kina-topmøde præsident Xi Jinping mod en “masseflugt fra Kina” af vestlige virksomheder – som det som bekendt er sket fra Rusland – hvis Kina aktivt støtter Rusland i krigen mod Ukraine.

Om det er tom trussel er svært at forudsige. Men i Kina hører man givetvis efter. Alene fordi man i de seneste år efter handelskrigen med USA og efter covid-19 har mærket, hvad det betyder, når de “globale forsyningskæder forkortes,” når hele eller dele af produktion trækkes hjem til EU og USA.

Omvendt er det kinesiske marked imidlertid en helt anden og langt vigtigere størrelse end Rusland for langt de fleste virksomheder. Globalt er det blevet et mantra, at man ikke kan kalde sig international, hvis man ikke er til stede i Kina. Det russiske marked kan man – trods de 140 mio. indbyggere – langt nemmere undvære. Det kan styret i Beijing spille på.

Andreas Bøje Forsby understreger, at “Kina tager sanktionstruslen meget alvorligt. Amerikanske regeringsmedlemmer, bl.a. handelsminister Gina Raimondo, har leveret tilsvarende advarsler, og derfor tror jeg ikke på, at det bliver til nogen masseflugt. USA er tilfreds med, at Kina sidder på sidelinjen. På den ene side har man ingen illusioner om, at Kina vil gå op imod Rusland og følge sanktionerne. På den anden side ved vi også, at Kina ikke har opnået den fornødne strategiske autonomi, forstået således at de stadig er afhængig af adgang til vestlige markeder og teknologi.”

Sanktionslov i Kina

Men for Gary Clyde Hufbauer, senior fellow, og analytiker Megan Hogan, Peterson Institute for International Economics, PIIE, er truslen om kinesiske sanktionsbrud ikke overstået. De forklarer i en analyse, at Kina med en ny lov, Anti-Foreign Sanctions Law, forbyder kineserne at efterleve udenlandske sanktioner.

“Eftersom Rusland importerer ca. 68 pct. af sine computere, computerchips og smartphones fra Kina, vil loven, hvis den efterleves, tillade Rusland at undgå USA’s handelsministeriums eksportkontrol, der er rettet mod russisk forsvar, rumfart og søtransport,” skriver de to eksperter fra PIIE og forklarer, at “amerikanske embedsmænd påstår, at Rusland allerede har bedt Kina om militær hjælp.”

Men den påstand er der ikke ført bevis for. Muligheden har været omtalt i internationale medier med unavngivne amerikanske regeringskilder som afsendere. I Beijing sagde Zhao Lijian, talsmand for udenrigsministeriet, i marts, at “USA har med onde hensigter spredt disinformation mod Kina flere gange i forhold til Ukraine.” Kina har mere avancerede våbentyper end Rusland.