Nationalbanken og andre centralbanker verden spiller en afgørende rolle i udviklingen af nye betalingsmidler og bør overveje fordelene ved selv at udstede digitale penge.

Det skriver centralbankernes centralbank, Bank for international settlements, BIS, i en ny rapport, der er offentliggjort onsdag.

BIS, der er hjemmehørende i Basel i Schweiz, understreger dog, at nye centralbank-udstedte digitale valutaer ikke skal være konkurrenter eller alternativer til cryptovalutaer som bitcoins eller staple coin-udbud.

I stedet skal de skabe sikrere og hurtigere betalingsmidler og øge den finansielle inklusion i samfund, hvor det ikke er alle, der har adgang til bankkonti. Ifølge BIS vil behovet for den type betalingsløsninger kun stige i kølvandet på corona-pandemien.

"Digitale centralbankvalutaer har, hvis de er ordentligt designede, potentialet til at skabe en ny betalingsmekanisme, der som udgangspunkt er anvendelig af alle, skabe mere konkurrence mellem private aktører og udstikke høje standarder for sikkerhed og risikostyring," hedder det i rapportens konklusioner.

Myndighedernes første opgave på betalingsområdet bliver imidlertid at understøtte det private marked og aktører, der skubber på den digitale udvikling og nye betalingsformer.

Mens den svenske centralbank, Riksbanken, arbejder med udviklingen af e-kronar, har man fra Nationalbankens side tidligere afvist, at der er behov for en dansk digital centralbank-valuta som virtuel pendant til kronen.

Det skyldes dels, at den danske betalingsinfrastruktur allerede er digitaliseret, så sikkerheden er i top, og straksbetalinger er standard, dels at man på Havnegade 5 i København er bekymret for de problemer, det kan skabe. For en digital centralbankvaluta er lig med direkte fordring på centralbanken, og det kan skabe problemer f.eks. i krisetider, hvis befolkningen enten hæver mange penge eller flytter penge fra andre banker til centralbanken ved at bruge den digitale valuta.

De udfordringer anerkender BIS, der blandt andet foreslår et loft på de enkelte borgere og virksomheders adgang til centralbankerne, for at forhindre at bankrunsbliver tilrunspå centralbankerne.

Banken foreslår også, at en lavere rente på "indskud" på digitale indskud i centralbankerne vil sørge for, at brugerne ikke flytter så mange midler ind på deres centralbankkonti fra den private sektor.

"Fordelene skal nøje afvejes i forhold til, hvordan de vil påvirke den måde, det finansielle system fungerer på, som for eksempel risikoen for at der bliver færre aktører, voldsommere bankruns, når der er stress i systemet, og at centralbankerne får en større rolle i det finansielle system," skriver BIS, der også noterer sig, at centralbankerne er blevet gradvist mere positive overfor ideen om at udstede digitale valutaer de seneste år.

Endelig vil centralbanker, der udsteder deres egne digitale valutaer, også tage højde for, at de påvirker den måde markedet handler på bankernes pengepolitik. Et problem, der bliver særligt aktuelt, hvis de nye valutaer bliver rentebærende, for det vil lægge en bund under, hvor langt ned centralbankerne i praksis kan sætte deres pengepolitiske rentesatser, advarer BIS.