I mange år var dankortet det klart dominerende betalingskort i Danmark. Men det er det ikke længere, og det er der nogle klare økonomiske grunde til, for både kortbrugerne og bankerne.

Hvilket betalingskort bruger du?

Indtil 2017 brugte jeg alene mit dankort. Fra 2018 har jeg stort set ikke brugt dankortet.

Jyske Bank har med sædvanlige store armbevægelser vendt ryggen til Dankortet. Spar Nord har gjort det på deres mere stille facon.

I dag vil jeg fortælle lidt om de økonomiske incitamenter, og ikke mindst hvorfor Dansk Erhverv (tidligere Dansk Handel) har mistet sin indflydelse.

Dankortets fødsel

Dankortet blev ”opfundet” i et samarbejde imellem Nets, bankerne og Dansk Handel, og lanceret i 1983. Dankort ejes at Nets og distribueres af alle danske banker. Frem til 2010 ejede de danske banker Nets og frem til 2014 var de medejere af Nets.

Agendaen fra bankernes side var at afskaffe de administrativt dyre checks – den øvelse er opfyldt 100 pct. med checkens afskaffelse ultimo 2016 – og reducere køen af kunder, der skal hæve kontanter i bankerne – den øvelse er vel opfyldt med 99,9 pct. Samtidig har det medført en betydelig lettelse for detailhandlen at slippe for alle checks og en væsentlig del af kontanterne.

På sidelinjen må man formode at Skat også står med et smil på læberne. En ubetinget succeshistorie.

Udgift for de fleste banker

For Dansk Handel var Dankortet oprindeligt gratis at tage imod bortset fra anskaffelse af fluesmækker/leje af dankortterminal – bankerne betalte stort set hele regningen. Løbende blev en stigende del af omkostningerne dog væltet over på modtagerne af betalingerne. Situationen var dog stadig i 2016/17 – da Nets var i fokus i forbindelse med børsnoteringen – at langt de fleste banker havde en nettoudgift hver gang en kunde betalte med Dankortet. Det var kun de allerstørste banker, der havde en nettoindtægt fra Dankortet – sikkert alene Danske Bank og Nordea.

Hvem husker det politiske drama om de 50 øre i gebyr for dankorttransaktioner, der blev en central del af valgkampen i 2005? Fra 2018 har butikkerne betalt hele omkostningen ved at drive dankortsystemet, herunder alle omkostninger ved det totalt fejlslagne mobile dankort.

I den mellemliggende periode havde Mastercard gjort sit indtog i Danmark, og mange bankkunder blev udstyret med et Mastercard udover det Visa-Dankort, vi alle havde.

Den store ændring

Gamechangeren kom fra EU's betalingsdirektiv, der trådte i kraft i 1. januar 2018. Hidtil var man blevet pålagt et ekstra gebyr i langt de fleste danske butikker, hvis man betalte med et internationalt kreditkort, hvilket man jo så oftest ikke gjorde.

Den politiske aftale fra 2005 forbød et sådant gebyr på dankortbetalinger. Med det nye direktiv blev sådanne gebyrer – i betalingsindustri jargon surcharging – forbudt for alle korttyper udstedt i EU. Til gengæld blev der indført et loft over, hvor meget kortudsteder (=din bank) måtte modtage i betaling for hver transaktion: 0,3 pct. for kreditkort og 0,2 pct. for debitkort.

Det betød, at som forbruger blev man indifferent overfor hvilket kort man brugte, når man stod i Netto. Nogle husker måske konkursen i flyselskabet Sterling – her lærte forbrugerne på den hårde måde forskellen imellem at betale med dankort og med et internationalt kreditkort: De første tabte deres penge – de sidste gjorde det oftest ikke.

Fordel ved kreditkort

Som forbruger er det svært at finde nogen god grund til ikke at tage den ekstra beskyttelse, der oftest følger med det internationale kreditkort, specielt når det fra 2017 ikke medførte en ekstra regning. Siden 2017 er 95 pct. af mine danske køb sket med mit Visa kreditkort fra Norwegian Bank, hvor jeg herudover optjener gratis bonus hos flyselskabet af samme navn.

Det bringer os tilbage til humlen: Ved at bankerne udfaser et dankort, der koster bankerne penge hver gang det bruges, og i stedet udstyre kunderne med internationale kreditkort, bliver kortbetalinger pludselig en indtægt for banksektoren. Jyske Banks Anders Dam har aldrig indrømmet, at det var en væsentlig årsag til Jyske Banks skifte – men jeg tror ikke, at pengesporet var uvæsentligt.

Forskellige interesser

Hvor stiller det Dansk Erhverv? Dansk Erhverv er fortsat stor fortaler for dankortet – det er markant billigere i brug specielt for deres store medlemmer, og endnu mere udpræget for medlemmer med store enkelttransaktioner.

Men samtidig vender forbrugerne og bankerne i stigende grad ryggen til dankortet. Hvorfor? Simpelthen fordi at Dansk Erhverv ikke har sammenfaldende interesser med bankerne, og forbrugerne er i denne sag mest på bankernes side. Måske ikke helt frivilligt, da selv banker, der officielt støtter dankortet, ofte hellere vil udlevere et Mastercard end et dankort.

Jeg har selv prøvet på at få udleveret et dankort til en foreningskonto, men fik i stedet tilsendt et Mastercard – ingen begrundelse, og efter at butikkerne ikke længere måtte surcharge var jeg i grunden også ligeglad. Jeg er næppe den eneste.

Dankort betyder mindre

Vi kan se af data fra Danmarks Statistik, at andelen af betalinger med dankort er faldet fra 78 pct. i 2016 til nu 68 pct., med et særligt stor fald i 1. kvartal 2017. Værdien af transaktioner er faldet fra 86 pct. til 75 pct.

En årsag til den højere andel af værdi i forhold til antal transaktioner er utvivlsomt, at forhandlere at store forbrugsgoder, som nogle af de eneste i detailhandlen, ikke tager imod internationale kreditkort. Ved mit sidste bilkøb ville bilforhandleren alene modtage dankort eller bankoverførsel – i grunden meget forståeligt. Overskriften ”en dødsspiral” var måske lidt tabloid, men trenden er klar.

Facit: Vi havde en unik og billig betalingsinfrastruktur i Danmark frem til 2017, hvor et EU-direktiv, der var tænkt som en hjælpende hånd til betalingsmodtagerne, i Danmark endte med det helt modsatte resultat.

Sådan er det indimellem, når EU blander sig i lokale sager. Men spørger I f.eks. Spanien eller England om betalingsdirektivet var en hjælp – her betalte de tidligere let 5 pct. for at modtage kortbetalinger. Priserne er kommet markant ned, og vi ser nu f.eks. Zettle tilbyde at modtage betalinger for kun 2 pct. af beløbet i det meste af Europa. Utænkelige priser før 2017.