Ordene i rubrikken kommer fra Lars Sandahl Sørensen, DI ’s nye chef, og med de ord er der ingen tvivl om, at landets største og mest magtfulde erhvervsorganisation har fået en ny og anderledes mand på posten, efter at Karsten Dybvad forlod stillingen for at blive bestyrelsesformand i Danske Bank.

Lars Sandahl Sørensen har hele sit voksne liv arbejdet i forskellige industrier i diverse topstillinger, og han var senest koncerndirektør og vicekoncernchef i flyselskabet SAS, og årene som erhvervsmand i SAS har sat deres præg på Lars Sandahl Sørensen.

"Jeg ved fra mine mange år i dansk erhvervsliv, hvor krævende og brutalt det er at drive virksomhed. Jeg ved, hvor brutal den internationale konkurrence er, og jeg ved, hvor mange ting du som virksomhedsleder skal prioritere og gennemtænke hver eneste dag," siger Lars Sandahl Sørensen i sit første store interview, siden han trådte ind ad DI’s døre på Rådhuspladsen i København som chef for en erhvervsorganisation med over 11.000 medlemmer.

Hvad er din ambition som ny DI-chef?

"Jeg har senest været i SAS, som er i en industri, der er ekstremt konkurrenceudsat, hvor man kæmper fra hus til hus hver eneste dag for at fastholde en relevans over for kunderne. Det er den bagage, jeg kommer med, og jeg kommer med ét eneste mål. Det er sammen med mine kollegaer her i huset at give de danske virksomheder og erhvervslivet de bedst mulige forudsætninger for at være konkurrencedygtige og relevante i samfundet. Det er min ambition, og det jeg vil arbejde for," siger Lars Sandahl Sørensen.

Da Dybvad stoppede som DI-direktør i december 2018, var udsigterne på flere områder anderledes positive for dansk erhvervsliv – med fine vækstudsigter og stabil fremgang i beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige, eksklusive SU-modtagere, faldt til det laveste niveau i de 12 år, DST har opgjort tallene. Dertil kom, at på Christiansborg sad Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister for en borgerlig regering.

I dag er vækstudsigterne mere dystre med udsigt til recession i Tyskland, og herhjemme er fremgangen i beskæftigelsen bremset op. Dertil kommer, at Mette Frederiksen (S) er blevet statsminister med støtte fra De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

For Lars Sandahl Sørensen er kodeordet, både i forhold til det politiske og i forhold til erhvervslivet, samarbejde.

"Tidligere kunne virksomheder og lande mere eller mindre klare sig selv. Sådan er det ikke i dag. I dag er alle fuldstændigt – og det gælder også verdens største virksomheder og nationer – afhængige af samarbejdspartnere. Morgendagens vinder er ikke den, der kan klare sig selv, men den, der samarbejder med andre," siger han.

Den nye regering har varslet, at den er klar til at hæve skatterne – også på erhvervslivet – for at skaffe flere penge til øget velfærd. Enhedslisten har op til finanslovforhandlingerne bl.a. foreslået at hæve skatterne med 8 mia. kr. ved at hæve aktie- og kapitalskatten og få flere til at betale selskabsskat.

Hvordan ser du på udsigten til højere skatter?

"Vi er i det her land helt afhængige af virkelyst. Jo mere man begrænser virkelysten, jo sværere står vi også i forhold til landene omkring os, så vi mener ikke, at det er den vej, vi skal gå. Der skal være en balance og en lighed, men at fjerne virkelysten for virksomhederne og for individet, er at skyde sig selv i foden," siger Lars Sandahl, der opfordrer til brede politiske aftaler.

"Brede aftaler giver mere langsigtede aftaler, og det er afgørende for virksomhedernes investeringslyst, at de ved, hvilke forudsætninger der er for deres investeringer."

Hvad siger du til den diskussion, der kører om et tættere politisk samarbejde mellem V og S?

"Set fra vores side er det sådan, at jo stærkere fundamentet er for de politiske aftaler i Folketinget , jo bedre er det. Det kræver, at der bliver samarbejdet hen over midten så meget som overhovedet muligt. Det har vi i Danmark, inklusive under socialdemokratiske regeringer, en god tradition for."

Så du ser gerne, et tæt samarbejde mellem S og V?

"Jeg ser gerne, at regeringen får så gode aftaler på tværs af Folketinget som overhovedet muligt. Bogstavkombinationen vil jeg ikke gå ind i."

Skal selskabsskatten sænkes?

"Som udgangspunkt ja. Når vi så taler topskat, kan jeg godt tælle til 90 og se, at det er der ikke flertal for i Folketinget. Det ændrer dog ikke på, at i en helhedsbetragtning er det det rigtige at gøre."

Generelt er der en diskussion, om det skal være lettere at hente arbejdskraft fra lande uden for EU, hvad siger du til det, og hvad er din holdning generelt til reformer, der øger arbejdsudbuddet?

"Vi mener fortsat beløbsgrænsen skal sænkes. I forhold til behovet for reformer, der vil jeg gerne vente med at svare på det. Der er en række initiativer i gang, og jeg har ikke sat mig grundigt nok ind i det, til jeg vil komme med et reformkatalog, men grundlæggende gælder det om, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, der sikrer, at vi har en arbejdsstyrke, der er motiveret, veluddannet," siger Lars Sandahl Sørensen.