ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Klarna fyrer dansk landechef og mindst halvdelen af de danske ansatte

Sebastian Siemiatkowski, adm. direktør og stifter af Klarna, fyrede i sidste uge hver tiende medarbejder. Arkivfoto: Supantha Mukherjee/Reuters/Ritzau Scanpix
Sebastian Siemiatkowski, adm. direktør og stifter af Klarna, fyrede i sidste uge hver tiende medarbejder. Arkivfoto: Supantha Mukherjee/Reuters/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Den svenske betalingsformidler Klarna sagde i sidste uge farvel til 700 medarbejdere af i alt 7000 på baggrund af den makroøkonomiske forværring og volatile finansmarkeder, som blandt andet krigen i Ukraine har været medvirkende til.

Denne forværring medførte en stigning i underskuddet på 220 pct. i første kvartal, hvilket betød, at Klarna har fyret den danske landechef, Martin Hein, sammen med mindst tre andre. Dermed er Klarna Danmark halveret.

Alligevel fastholder Klarna, at selskabet ikke er på vej til at lukke den danske afdeling, som man åbnede sidste sommer.

”Nej vore langsigtede ambitioner i Danmark er de samme,” lyder det i et mailsvar fra Filippa Bolz, der er nordisk presseansvarlig i Klarna.

De opsagte i Danmark, fremgår af et Excel-dokument, hvor 550 fyrede Klarna-medarbejdere har skrevet sig op i håbet om at kunne skaffe sig et ny job.

Klarna, der blev stiftet i 2005 af Sebastian Siemiatkowski, der siden har været topchef, entrerede det danske marked for 14 måneder siden med brask og bram med ordene om, at man ville udfordre de mere traditionelle banker, kreditkortselskaber og betalingsudbydere. Denne ambition - blev i hvert fald for en stund – slået i stykker med topchefens melding i sidste uge.

Rekrutteringsansatte fyres

En af de mest bekymrende faktorer ved Excel-arket er, at op mod 40 pct. er beskæftiget med ansættelser af nye medarbejdere. Det kan være et vink med en vognstang om, at Klarna nu skruer gevaldigt ned for væksten.

”I ledelsens arbejde har de identificeret de dele, som vi behøver at konsolidere og de dele hvor vi vil vokse. I den nære fremtid vil Klarna dog nøjes med at rekruttere til forretningskritiske roller,” svarer Klarna videre.

Den største svenske lønmodtagerforening på finansområdet, Finansforbundet, vil gerne diskutere listen med Klarna, da den ikke på forhånd var konsulteret om fyringerne og ikke er tilfredse med at læse om dette i medierne i stedet for at være kontaktet på et tidligt tidspunkt.

Modstandsdygtig

Klarna kalder øvelsen med at skære hver tiende medarbejder væk for en øvelse der skal gøre organisationen endnu mere modstandsdygtig i en verden der ændrer sig kraftigt.

”De ændrede organisationen mod den justerede plan for at sikre, at vi har det rette team på plads med de rette personer der har de rigtige kompetencer. Det ledte desværre til at 10 pct. af Klarnas arbejdsstyrke fik tilbuddet om at gå,” svarer Klarna.

De hurtigt voksende underskud og de efterfølgende afskedigelser bunder blandt andet i branchens beauty contest over for de store betalingsselskaber – PSP’ere - som Nets/Nexi, Worldline, Adyen og Stripe. For branchen, og dermed Klarna, er det helt essentielt at være attraktiv hos disse, som helst vil have så få integrationer som kan dække så mange markeder som muligt.

Derudover ”køber” man sig tit til de store kunder. Det er ikke unormalt at betale millioner i ”marketingbidrag” for at blive valgt som betalingsløsning hos de store brands.

Kommer man ind hos PSP’erne bliver man tilgængelig som betalingsløsning for deres mange tusinde kunder - butikker - som nemt kan vælge løsningen til.

Men disse store betalingsspillere er langtfra interesseret i at lave aftaler med mindre betalingsselskaber, der gør sig i ”køb nu – betal senere”-industrien. Man vil lave aftaler med udbydere der kan håndtere betalinger på mange markeder, som eksempelvis Klarna, der er inde på mindst 17 i øjeblikket.

Dyr vækst

Men denne ekspansive vækst er vanvittigt dyr, hvilket Klarna i øjeblikket betaler prisen for. Udover de direkte omkostninger med at ansætte lokalt osv, så skal kreditmodellen tit tilpasses det enkelte marked.

Klarna ser selv, at det som gør dem unikke blandt hurtigt voksende tech-selskaber er at selskabet i bunden kører en lønsom forretning, som man kan stille tilbage til når man vil.

”I vores 14 første år var vi lønsomme, og siden toges et strategisk skridt om at sætte vækst over lønsomhed,” svarer Klarna der blev stiftet i 2005.

Klarna har i de seneste år ekspanderet kraftigt, hvilket kan ses på de voksende underskud.

”Det strategiske spørgsmål er nu om hvor hurtigt vi vil stille tilbage til lønsomhed, og i hvilken udstrækning det vil påvirke væksten. At vi skal gøre noget anderledes fremover er indlysende,” skriver Klarna og fortsætter:

”Målet om at blive en af verdens 4-5 største detailbanker fortsætter, men vejen dertil kan blive ændret noget.”

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis