Flere af de største pantebrevsselskaber havde fremgang i 2021, og det gør sig også gældende for branchen som helhed.
Det skriver Finanswatch og henviser til brancheforeningen Dansk Ejendomskredit, der repræsenterer langt størstedelen af pantebrevslånerne i Danmark. De har for 2021 for første gang lavet en samlet opgørelse over nyudlån.
Sidste år var den samlede udlån på 2,3 mia. kr., hvor de 600-800 mio. kr. var til erhverv, hvilket betegnes som en stigning i forhold til tidligere.
”Udlånssummen er stigende, og det skyldes, at der er mange grupper, som har meget svært ved at få finansiering i realkreditten og banken. Det er især boligkøbere i udkantsdanmark, udlændinge og nystartede selvstændige. Det finansieringsbehov kan pantebrevsmarkedet løfte,” siger Søren Zak, formand for Dansk Ejendomskredit til Finanswatch