ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Krypto-iværksætter betalte 30 mio for en frokost med Warren Buffett

Den prominente investor Warren Buffett har udtalt sig skeptisk om kryptovaluta, men skal nu spise frokost med en krypto-entusiast. Arkivfoto: David Williams/Bloomberg
Den prominente investor Warren Buffett har udtalt sig skeptisk om kryptovaluta, men skal nu spise frokost med en krypto-entusiast. Arkivfoto: David Williams/Bloomberg

Milliardæren og investeringsguruen Warren Buffett har kaldt kryptovalutaen bitcoin "formentlig rottegift i anden potens".

Dét syn på digital valuta bliver måske udfordret, når han skal spise frokost med Justin Sun, der står bag Tronix, verdens 10. største kryptovaluta,skriver Bloomberg.

Sun har nemlig vundet retten til en frokost med Warren Buffett, efter Sun bød 4,57 mio. dollar, eller godt 30 mio. kr., i et velgørenhedsprojekt, hvor de, der har lyst til at skåle med Buffett over en "lunch", kappes om at byde den højeste pris. Pengene går til organisationen Glide, der uddeler mad til hjemløse, skriver Bloomberg.

Både Warren Buffett og hans partner Charles Munger har ved flere lejligheder kritiseret den nok mest velkendte kryptovaluta, bitcoin, i skarpe vendinger, men Justin Sun er fortrøstningsfuld med, at de prominente investorers hjerter måske stadig kan vindes.

"Selv nogen af de mest succesfulde investorer gennem tiden kan overse en ny bølge," har Sun skrevet i et åbent brev til støtter af kryptovaluta. Han peger på, at Buffett har indrømmet, at han har overset potentialet i teknologiselskaber som Amazon, Googles moderselskab Alphabet og Apple, skriver Bloomberg.

Warren Buffett skriver i en emailkommentar, ifølge Bloomberg:

"Jeg er glad for, at Justin har vundet frokosten og ser frem til at møde ham og hans venner...Vi kommer til at få en god stund, og Glide vil bruge dette bidrag til at hjælpe tusinder af mennesker."

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis