Så skete det. For første i gang i fem år koster den amerikanske dollar nu mere end 7 danske kroner, helt præcist 7,06 kr. torsdag ved middagstid, og det sker efter et år, hvor der er lagt næsten en hel krone til dollarkursen. Eller en stigning på over 15 pct.
Trist nyt for de danskere, der flyver til USA på sommerferie og skal veksle sig frem til knitrende dollarbundter med billeder af Washington, Lincoln, Franklin og de andre ekspræsidenter.
Men faktisk godt nyt – samlet set – for dansk erhvervsliv og økonomi. Sådan lyder meldingen fra en række økonomer, Børsen har talt med.
“Det betyder, at når vi sælger vores varer i USA, bliver de relativt billigere. Virksomhederne får foræret noget konkurrenceevne, og USA er Danmarks største eksportmarked,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Han tilføjer:
“Bagsiden af medaljen er, at en styrket dollar er med til at løfte priserne herhjemme. Importen bliver dyrere, og mange råvarer bliver afregnet i dollar, så vi skal betale flere danske kroner, når vi for eksempel køber olie.”
Vi eksporterer langt mere til USA, end der kommer den anden vej i import.
Danske virksomheder solgte varer og services for hele 194 mia. kr. til USA i 2021, mens vi importerede amerikanske varer for 103 mia. kr. Så det vidner om et overskud i dansk favør på godt 90 mia kr.
Men med dollarens himmelflugt vinder vi faktisk konkurrenceevne på alle de markeder, hvor vi konkurrerer med amerikanerne.
Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, understreger, at eksporten til USA især er båret af medicinalbranchen, der tegnede sig for hele 56 pct. i 2020. Derfra er der ret langt ned til maskiner på andenpladsen, som tegner sig for 12 pct.
“Vinderne er især de virksomheder, der har en stor del af deres omkostningsbase i Danmark og et stort salg i USA. Det bedste eksempel er Novo Nordisk,” siger Palle Sørensen.
Børsen har bedt Novo Nordisk om en kommentar, men medicinalgiganten er gået i stilleperiode før regnskabet i starten af maj og vil ikke kommentere på valutagevinsterne.
I det omfang Novo Nordisk har produktion og dermed udgifter i USA, sænker det gevinsterne, men overskuddet har altså en højere værdi i danske kroner, når det føres hjem til Danmark.
Også Lundbeck er i stilleperiode. Men her henviser man til årsregnskabet fra februar, hvor det fremgår som en tommelfingerregel, at en styrkelse af dollaren på bare 5 pct. kan skubbe omsætningen i medicinalvirksomheden opad med hele 250 mio. kr. Og som nævnt er dollaren steget med 15 pct. på godt et år.
Lundbeck har dog afdækket en del af deres valutakursrisici, og samtidig er en del af udgifterne også i dollar, så det tager toppen af gevinsten.
Men hvem er egentlig taberne?
Ifølge Nykredits cheføkonom er det i sidste ende de danske forbrugere. Mange virksomheder, der har højere omkostninger til råvarer såsom olie, der afregnes i dollar, sender valutaregningen videre til kunderne. Det gælder for eksempel transportvirksomhederne. Og det skubber til en inflation, der i forvejen er problematisk høj.
“Danskerne oplever lige nu en inflation på 5,4 pct. og lønstigninger på 2,4 pct. Så der er en ret massiv reallønsnedgang. Når vi så også skal til at betale mere for råvarer og amerikanske varer og abonnementer, så gør det ondt værre,” siger Palle Sørensen.
