De store selskaber skal indenfor to år åbne helt op om løn og bonus for individuelle topledere. Ambu er duks - Mærsk og Vestas stritter imod 

Topchefen for Ambu, adm. direktør Lars Marcher, har en klar holdning, når talen falder på hans løn. Det er ikke en privatsag. Ikke, når man er topchef i en børsnoteret virksomhed.

Derfor kan man på hjemmesiden for den store producent af udstyr til hospitaler og redningstjenester finde en ni sider lang rapport, der ned til de mindste detaljer fortæller om Lars Marchers løn, bonus, opsigelsesvarsel og firmabil.

Her kan man blandt andet læse, at han i 2017/18 fik 18,5 mio. i samlet løn. At 6,2 mio. af dem var fast løn, resten bonus. Samt at hans løn steg 6,5 mio. fra det ene år til et andet. 

"Vi tog skridtet fuldt ud og indførte fuld lønrapportering ved seneste årsregnskab. Vi har intet at skjule. Det er ejerne, vi servicerer. Lønnen og dens udvikling er ligeså naturlige oplysninger som selskabets investeringer og afskrivninger," siger Lars Marcher.

Ambu er kommet lovgivningen i forkøbet. For med virkning fra juni i år bliver samtlige 154 børsnoterede selskaber i Danmark omfattet af nye og vidtgående regler i Selskabsloven.

Sagt lidt forenklet skal virksomhederne i løbet af de næste to år gøre nøjagtigt lige som Ambu. Det er ikke unikt for Danmark, men følger af et EU-direktiv om aktionærers rettigheder.

Stor spredning

Men få måneder før loven træder i kraft, er der stor spredning på praksis.

Mange selskaber har allerede offentliggjort detaljer om ledelsens præcise løn, strukturen på bonusordninger samt redegjort for bestyrelsens honorarer, som er et andet nyt lovkrav.

Det gælder eksempelvis Carlsberg og Ørsted.

Andre store børsselskaber stritter endnu imod, selv om presset vokser fra investorer og omverden om mere information.

Det gælder eksempelvis Mærsk, Vestas og Rockwool, der kun opgiver løntal for den samlede direktion. 

I Mærsks tilfælde er der hele seks nuværende og tidligere direktionsmedlemmer i opgørelsen, hvilket gør det umuligt for omverdenen at gennemskue, hvem der er egentlig får hvad.

Det har skabt debat. På Mærsks generalforsamling i forrige uge kritiserede investeringschef Anders Schelde fra MP Pension, der har investeret over 250 mio. kr. i Mærsk, at ledelsen afviser at give disse oplysninger.

Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe sagde fra talerstolen, at han er modstander af at oplyse de individuelle lønsummer:

"Det øger bare lønpresset. De fleste ledere er tilfredse med egen løn, indtil de ser de andres løn," sagde Jim Hagemann Snabe.

Vestas' bestyrelsesformand Bert Nordberg har givet udtryk for et lignende synspunkt.

Selvmål af Mærsk

Men det formilder ikke investeringschefen hos MP Pension:

"Det er et selvmål af Mærsk at øge transparensen lidt, men alligevel ikke gå hele vejen, når de alligevel snart bliver tvunget af lovgivningen," siger Anders Schelde, der roser andre:

"Flere andre har forbedret sig markant, herunder Ambu og Carlsberg. Netop de selskaber har store bonusprogrammer og har været ramt af kritik. Så aktivt ejerskab og presse ser ud til at hjælpe her. Transparens er et godt anker for topchefens løn."

Det modsatte synspunkt - at der slet ikke er behov for den store transparens om tophonorarer - begrundes ofte med, at man i Danmark har adskilt bestyrelse og direktion skarpt. Bestyrelsen kan holde en lidt for lønivrig direktør i skak. I lande som England og USA er der sammenfald mellem ledelse og bestyrelse, og derfor skal aktionærerne være i stand til at stoppe et tag-selv-bord.

Men ifølge Niels Kornerup, advokat og partner hos Bech-Bruun, tjener det ikke meget formål at debattere, hvorvidt oplysning om løn til ledelsen skal gives samlet eller individuelt. Loven er vedtaget og stiller krav om oplysninger på individniveau. Kravene om lønrapportering er "hard law" - ikke blød regulering som de hidtidige anbefalinger for god selskabsledelse.

"Man kan lige så godt indstille sig på, at vederlaget til ledelsen bliver blotlagt. Der vil med al sandsynlighed komme mere fokus og debat om aflønning på generalforsamlinger. Det ser vi allerede en tendens til i dag," siger Niels Kornerup, der selv er en hyppig anvendt dirigent.

Hos Ambu er Lars Marcher glad for at være i førerfeltet:

"Som topchef må man lære at leve med, at der er nogle, der vil stalke din løn. Det her er meget lettere for alle. Man spiller ikke med fordækte kort. Vi kan se aktionærerne i øjnene, hvis vi har performet godt. Og det har vi i al beskedenhed gjort i ti år," siger Lars Marcher, der også har et bud på, hvorfor andre selskaber har lidt uvilje mod kravet:

"Der er sikkert flere forskellige grunde, men en forklaring er nok, at vi i Danmark er meget private omkring vores løn."