Ledigheden skød i vejret 1. juli med største daglige stigning under krisen. Virksomheder sløjfer hjælpepakker og skal nu fyre ansatte, vurderer topøkonom
Chokbølgerne fra coronakrisen er for alvor begyndt at gøre ondt på arbejdsmarkedet. Udløbet af anden fase af lønkompensationsordningen betyder, at stadig flere virksomheder dropper ordningen og fyrer ansatte i et mere hidsigt tempo end tidligere set under krisen.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 8030 personer meldte sig ledige 1. juli. Det er 60 pct. flere end en normal 1. juli, og det er det højeste antal på en enkelt dag, siden krisen brød ud i marts.
Ifølge Michael Svarer, økonomiprofessor og tidligere overvismand, er der to forklaringer på, hvorfor ledigheden stiger så meget. Den ene er, at mange af dem der blev fyret i marts, først nu rammer ledighedskøen, da mange har tre måneders opsigelse og derfor først melder sig ledige nu.
Den anden forklaring er, at stadig flere virksomheder dropper lønkompensationsordningen.
DI vurderer, at før 8. juni var 100.000-120.000 job omfattet af ordningen. Det tal er i dag faldet til 43.853 ansøgninger. Konsekvensen af, at virksomhederne trækker sig fra ordningen, er store fyringsrunder, som vi blandt andet har set denne måned i SAS og ISS.
“Mange virksomheder går ud af lønkompensationsordningen nu. Nogle gør det, fordi de ikke har behov for den længere, mens andre gør det, fordi man ikke kan afskedige ansatte, mens man er i ordningen. Så vi har nogle virksomheder, som har indset, at det ikke er nok med lønkompensationsordningen, og de bliver nødt til at tilpasse sig den mængde arbejdskraft, de har brug for på længere sigt,” siger Michael Svarer.
Dropper hjælpepakke
En virksomhed, der har valgt at droppe lønkompensationsordningen, er JKF Industri A/S i Hadsund.
“For os var det en fin ordning i forhold til at styre os gennem de første hektiske måneder af krisen. Vi har så i sidste uge valgt at trække os ud af ordningen med lønkompensation og efterfølgende gennemført en tilpasning af organisationen, hvor der blev opsagt 11 funktionærer og syv timeansatte,” siger Kim Bomholt Nielsen, koncerndirektør JKF Industri, der har haft ca. 80 ansatte sendt hjem på lønkompensation. â‹â‹
Centralt i ordningen er, at ansatte hjemsendes med fuld løn, og at man ikke må fyre ansatte, mens virksomheden modtager lønkompensation. I ordningen ligger, at staten dækker 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct. af lønnen for timelønnede, dog maksimum 30.000 kr. pr. måned. Den resterende del af lønnen betales af virksomheden. â‹â‹
Beregninger fra DI viser, at lønkompensationsordningen har kostet 14,2 mia. kr. Staten har dækket de 10,1 mia. kr., de resterende 4,1 mia. kr. har virksomhederne selv betalt.
“Hvis der er en opfattelse af, at det kun er staten, der har betalt regningen for lønkompensationsordningen, så er det forkert. Virksomhederne har betalt en stor del af regningen, og snævert økonomisk set har det har været en elendig forretning for virksomhederne, der har betalt løn til ansatte uden at kunne bruge deres arbejdskraft. Så det er et klart udtryk for, at virksomhederne har udtrykt samfundssind og taget et ansvar. Men det har været dyrt, så mange af de virksomheder, der er under hårdt pres på indtjeningen, fravælger ordningen,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
JKF Industri har fået udbetalt 6,3 mio. kr. i kompensation fra staten, men Kim Bomholt Nielsen vurderer, at man reelt kun har brugt 4 mio. kr. Dermed skal der tilbagebetales ca. 2,3 mio. kr. til statskassen. JFK’s egenbetaling vurderes til ca. 1,5 mio. kr.
“Når vi sender folk hjem og betaler en del af lønnen uden, at de skaber noget værdi, så rammer det bundlinjen. Det er ikke en kritik af ordningen, der har fungeret fint, men fakta er, at det er en omkostning for os at have folk gående, hvor vi betaler en del af deres løn, uden at de kan producere noget,” siger Kim Bomholt Nielsen.
Børsen har forsøgt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Det kunne ikke ske inden deadline.
