At forstå regnskaber er sjældent nemt, og det kan være endog være rigtigt kompliceret i forhold til store banker. For eksempel ligger der et milliardstort valutatab i Danske Banks seneste regnskab, som er mere end svært at få øje på. Man kan sige, at det er en dygtig måde at bruge regnskabsreglerne på, som Danske Bank følger. Men det er et godt eksempel på kompleksiten i at forstå en bank. Og det kan diskuteres, om det Danske Bank gør, er godt for aktionærerne. 

Det handler om Danske Banks eksponeringer i andre valutaer. Danske Bank har betydelige udlån i andet end danske kroner. Blandt andet på grund af bankens aktiviteter i Norge, Sverige, Finland og Nordirland.  

Og som bekendt kan andre landes valutaer svinge både op og ned i forhold til danske kroner. Det er noget, som både importører og eksportører skal forholde sig til, og det skal en bank som Danske Bank naturligvis også. Men det er et emne, hvor vi er helt inde i bankens maskinrum. Det er imidlertid også noget, som har stor betydning for bankens aktionærer. 

Danske Banks udenlandske lån 

Tag Danske Banks udlån i Sverige som et eksempel. Hvis den svenske krone blive styrket over for den danske, så vil det betyde, at bankens udlån i Sverige – der naturligvis er i svenske kroner – vil bankens udlån i regnskabet alt andet lige stige, fordi regnskabet aflægges i danske kroner.  

Det kan lyde positivt. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. For alle banker skal holde en andel af kapital, primært egenkapital, af udlånet, for at være sikker på, at man kan håndtere tab på udlånet.  

Og Danske Banks egenkapital er primært i danske kroner. Så hvis det svenske udlån stiger, målt i danske kroner, så skal der også holdes mere egenkapital, målt i danske kroner, for at leve op til bankens kapitalkrav.  

Valutaafdækningen

Men i maj 2019 indførte Danske Bank, hvad banken selv kalder en ”strukturel valuta-afdækning” med det formål at beskytte bankens kapitalkrav, solvenskravet, mod valutaudsving over for primært norske og svenske kroner, samt britiske pund.  

Afdækningen er sket ved at finansiere lån i f.eks. svenske kroner med danske kroner. Når svenske kroner falder i værdi, får man et valutakurstab, som i praksis svarer til et fald i bankens kapitalkrav på grund af ændringen i valutakursen.  

Det har imidlertid også en bagside. For i andet kvartal i år faldt alle tre valutaer i værdi over for danske kroner. Det betyder, alt andet lige, at den fremtidige indtjening i disse tre valutaer bliver mindre målt i danske kroner, hvilket reducerer værdien af Danske Bank aktien. Fordi svagere valutaer naturligvis også reducerer indtægterne fra Norge, Sverige og Nordirland.  

Da forretningsomfanget er faldet målt i danske kroner, falder behovet for solvenskapital også. Uden solvensafdækningen ville det efterlade Danske Bank med en højere solvens, som eventuelt kunne udbetales som et ekstraordinært udbytte og derved kompensere aktionærerne for den lavere fremtidige indtjening.

Milliardtabet

Men da Danske Bank har valgt at lave en sovlenshedge, taber man i stedet 1,4 mia. kr. før skat på sin valutaafdækning, og der er derfor ingen overskudskapital, der kan kompensere ejerne for lavere fremtidige indtjening.  

Men meget elegant så kan man ikke lige finde tabet på de 1,4 mia. kr., fordi det opgøres i noget, der hedder totalindkomsten, som er noget andet end det nettoresultat, som de fleste investorer holder øje med.   

Bestyrelsen i Danske Bank bør dog spørge sig selv, hvem den nuværende valutaafdækning gavner? Er det et udtryk for en Danske Bank, der har tabt fokus på ejernes interesse og alt gøres op i risiko-minimering? Jeg er uenig med rationalet for Danske Bank risiko-minimerende tilgang, da den i stedet blot efterlader ejerne med en stor valuta risiko.  

Såfremt det heldige skulle ske, at norske og svenske kroner pludselig skulle stige med f.eks. 10 pct. over for danske kroner, tror jeg da bestemt, at ejerne kunne acceptere en midlertidig reduktion i udbyttebetalingen, da man ville blive kompenseret af en højere fremtidig indtjening.   

Men det, som Danske Bank beskytter sig imod, vil primært være et problem, hvis Danske Bank havde en solvens tæt på målsætningen, hvilket er lidt teoretisk indtil en evt. amerikansk bøde-sag er afklaret.  

Svært at forstå

Overordnet set burde Danske Bank som minimum have reduceret sin såkaldte ledelsesbuffer (forskellen imellem det legale krav og bankens egen kapitalmålsætning), da man påbegyndte valutaafdækningen – simpelthen fordi en af de risici, der skal fanges af ledelsesbufferen, nu er afdækket. 

Valutaafdækningen, der skal beskytte solvensen – som ubetinget er regnskabsmæssig elegant – kunne give mening såfremt Danske Bank drev en betydelig del af sin forretning i højvolatile valutaer – som f.eks. norske DNB.  

Vi kan ikke af DNB’s regnskaber se tegn på, at de bruger valutaafdækning til solvensmæssig afdækning af specielt deres betydelige eksponering mod amerikanske dollar, og DNB vil ikke svare på spørgsmål om, hvad man gør. 

Nordea har ca. 30 pct. af sin forretning i andre valutaer end euro og danske kroner. Nordea oplyser, at de siden 2020 har anvendt en valutaafdækning for at beskytte solvensen. I andet kvartal havde Nordea et nettotab på 410 mio. euro bogført under anden totalindkomst, hvilket svarede til at 39 pct af nettoresultatet blev tabt, og derfor ikke kunne øge egenkapitalen.