Det er resultatet, efter at skatteministeren nu har tegnet linjerne på en ny måde i lovforslaget om de såkaldte CFC-regler, så der nu både er et bredt flertal i Folketinget og mærkbar lettelse i erhvervslivet.
“Vi står stærkt nu. Vi har strammet lovgivningen, men også lyttet til virksomhederne, så de, der har reelle aktiviteter, der støtter det globale forretningsmæssige setup og sikrer arbejdspladser i Danmark, ikke bliver ramt. Det er en god og sund balance,” siger Morten Bødskov.
Dansk Industri, der har advaret mod det tidligere forslag, er helt på linje.
“Det er et supervigtigt resultat for virksomheder med hovedsæde i Danmark, for deres internationale konkurrenceevne var truet med det tidligere forslag. Nu har man har løst problemet på en måde, så det i praksis kan fungere for de danske virksomheder,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
De nye regler indfører resterne af et EU-direktiv i dansk lov. Det handler om regler, der skal forhindre, at en koncern kan placere et datterselskab i et land med lav skat, pumpe penge ind og derefter lade selskabet låne penge ud til at finansiere koncernens drift i andre lande.
På den måde ville koncernen slippe med lav skat på renteindtægter, mens renteudgifterne kunne trækkes fra i lande med høj skat. Og på samme måde ville der være en skattefordel i at overføre patenter og varemærker til lavskattelande, mens omkostninger til forskning og udvikling bliver trukket fra i højskattelande.
Men EU-direktivet jagter kun de datterselskaber i udlandet, der er designet til at flytte skat, og hvor der ikke er reel økonomisk substans – altså f.eks. personale, lokaler, udstyr og aktivitet. Derfor har de andre EU-lande indført en substanstest, hvor man lader de rigtige selskaber være.
S-regeringens første forslag fangede derimod alle danske koncerners døtre i alle EU-lande, og da kriterierne samtidig bliver strammet, havner flere helt almindelige datterselskaber i skattenettet.
Derfor var blandt andre Ørsted, Danfoss, Novo Nordisk og Carlsberg i efteråret fremme med kraftige protester.
Karl Berlin, skattechef i Ørsted, advarede dengang om, at for eksempel en havvindmøllepark i Storbritannien kunne blive omfattet af dansk CFC-skat, og at det ville udløse en ekstra omkostning på op mod 1 mia. kr. over bare dét projekts levetid. Noget som Ørsteds konkurrenter i resten af Europa vel at mærke ikke ville blive ramt af.
Ny dansk test
Men nu er der også indført en delvis substanstest i de nye, danske regler, som i praksis fjerner risikoen for den ekstra milliardregning.
“Jeg synes, at det er fantastisk positivt, at der er blevet lyttet til vores bekymringer. Intentionen bag EU-direktivet var jo at forhindre skatteundgåelse. Nu er det lykkedes at finde en lovgivning, som opnår det, men uden at skade vores konkurrenceevne unødvendigt. Og det er meget tilfredsstillende,” siger Karl Berlin, skattechef i Ørsted.
Han tilføjer, at det stadig er administrativt bøvlet for Ørsted, at Danmark grundlæggende har valgt en anden tilgang til CFC-beskatning end resten af EU.
“Men man skal ikke lade det gode være det bedstes fjende. Nu har vi fået en løsning, vi er tilfredse med,” siger Karl Berlin.
