Lønudviklingen i toppen af dansk erhvervsliv går den forkerte vej, og derfor skal bestyrelserne træde i karakter og sænke farten, før det kører helt af sporet, lyder det fra ATP
Bestyrelserne i Danmarks største virksomheder skal træde i karakter og bremse udviklingen i lønningerne til deres direktioner. Sådan lyder kravet fra pensionsgiganten ATP, der bakkes op af flere institutionelle investorer.
"Vi kan konstatere, at der i de senere år har været en opadgående udvikling i lønniveauet, og det indgår i vores løbende dialog med den enkelte virksomhed," siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, og fortsætter:
"Vi mener, at bestyrelserne skal have modet nu til at stoppe den udvikling."
Markante lønstigninger til C25-direktører
Udmeldingen kommer efter et par år, hvor lønniveauet til direktionerne i C25 Cap-indekset er steget markant. En opgørelse, som Børsen har lavet ud fra de nye årsregnskaber, viser, at næsten samtlige topchefer har fået markant mere i lønposen de seneste 24 måneder. Det til trods for, at det ledende aktieindeks på Københavns Fondsbørs i 2018 oplevede den værste udvikling siden 2011. Hos PFA Pension følger man udviklingen nøje, selvom aflønningen af danske topchefer fortsat er et godt stykke efter lande som England og USA. Koncernfinansdirektør Anders Damgaard hæfter sig dog ved, at der i disse år sker en lønglidning.
"Hele verden taler om større ulighed, og her er Danmark et forbillede for det modsatte. Men det er som om, at det trækker i den forkerte retning," lyder det fra koncernfinansdirektøren, der dog understreger, at det er vigtigt, at danske selskaber kan tiltrække dygtige topledere.
"Men jeg vil gerne bakke op om ATP's udmelding i den forstand, at der skal være en grænse for, hvor langt man kan gå. Det er meget individuelt, men trenden skulle hellere være, at de angelsaksiske lønninger skal ned mod de danske end omvendt."
Blandt andet kritik af Carlsberg-direktørs lønprogram
Hverken ATP eller PFA pension ønsker at sætte navne på, hvilke selskaber der bevæger sig i den forkerte retning. Men Claus Wiinblad har flere gange kritiseret Carlsbergs lønprogram til cheferne, hvilket senest var tilfældet på bryggeriets generalforsamling 13. marts.
Siden 2016 er den bogførte lønpakke til adm. direktør Cees 't Hart steget med 45,4 pct. til 52,5 mio. kr., hvilket har fået ATP til at råbe vagt i gevær. Carlsbergs bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, afviste på årets generalforsamling kritikken, men slog samtidig fast, at bortset fra minimale lønreguleringer forventer han "ikke at se stigninger i næste årsrapport". Flemming Besenbacher ønsker ikke at uddybe sin holdning til kritikken over for Børsen.
Det samme er meldingen fra Jørgen Buhl Rasmussen, bestyrelsesformand for Novozymes, der i 2017 blev kritiseret for at have givet direktionen lønforhøjelse trods en afdæmpet vækst i forretningen. Sidste år fik selskabets topchef, Peder Holk Nielsen, 26,1 mio. kr. i løn, svarende til en stigning på 25,5 pct. siden 2016.
Også fokus på GN Store Nord
GN Store Nord er en anden koncern, der tidligere har været i skudlinjen for sin aflønningspolitik. Siden 2016 er lønpakken til direktøren i GN Audio, René Svendsen-Tune, steget med 44,2 pct. til 15 mio. kr., men ifølge bestyrelsesformand Per Wold-Olsen er det væsentligt mindre, end da han tiltrådte i 2008.
"En af de ting, som ATP - som dengang ejede 12 pct. af selskabet - sagde vældigt klart til mig, var, at jeg skulle fikse det, for det var uhørt," siger Per Wold-Olsen og uddyber:
"Jeg vil påstå, at vi har ordnet det. Det, vi har, er et benchmark, hvor vi ser, hvad de andre C25-firmaer betaler deres topchefer. Ser du på årslønnen, ligger vi midt i feltet."
