Overalt i Europa har inflationen fået fat. I april steg forbrugerpriserne på tværs af EU med 8,1 pct., fra 5,4 pct. i Frankrig, til massive 19,1 pct. på årsbasis i Estland. Det har fået renterne til at stige, og aktierne til at falde.
Men på nuværende tidspunkt får det ikke alarmklokkerne til at ringe i Frankfurt, hvor den Europæiske Centralbank, ECB, ikke kun fastsætter den officielle rente i eurozonen, men også fører direkte tilsyn med de 114 største banker i de 19 lande, der bruger euroen.
Det er meldingen fra Thomas Broeng Jørgensen, der er vicegeneraldirektør i ECB's banktilsyn. Han har ansvaret for at føre tilsyn med blot otte eurozone-banker, men de er til gengæld de otte klart største, og står for mere end halvdelen af aktiverne i de 114 banker, ECB holder øje med.
I forbindelse med corona-nedlukningerne udstedte ECB et generelt forbud mod at de banker, som der blev ført tilsyn med, afstod fra at udbetale udbytter. Af frygt for at der kunne komme store nedskrivninger. Men det komer ikke til at ske igen.
En kompleks situation
"Det er en overraskende kompleks situation vi står i for tiden, især for banker, der på den ene eller anden måde har en eksponering mod Rusland. Men man kommer ikke til igen at se et generelt forbud mod udbyttebetalinger," lød det fra Thomas Broeng Jørgensen på en bankkonference i Stockholm, arrangeret af Børsens svenske søsteravis, Dagens Industri.
Thomas Broeng Jørgensen har intet med ECB's rentepolitik at gøre. Men også som tilsynsmyndighed med de største banker, følger ECB naturligvis med i den økonomiske udvikling.
"Vi så en meget hurtigere økonomisk fremgang efter corona-nedlukningerne end vi havde forventet i efteråret 2020, hvilket i høj grad skyldes den massive finanspolitiske støtte der blev iværksat. Men man skal naturligvis være opmærksom på mulige nye pandemi-bølger, krigen i Ukraine og chock fra energipriserne, der har sænket forventningerne til den fremtidige økonomiske vækst," sagde Thomas Broeng Jørgensen.
Afgrænsede risici
Overordnet set mener han dog, at risiciene for de største euro-banker er afgrænsede, lige som han fremhæver, at de, i modsætning til under den globale finanskrise, har rigeligt med likviditet, og solid adgang til at finansiere deres udlån.
"Vi tror at økonomien i Europa vil få en langsom landing, og vi konstaterer, at bankerne har nogle solide balancer. Men det er naturligvis vigtigt at håndtere de risici, der er," var meldingen fra Thomas Broeng Jørgensen på konferencen.
Han fortalte, at ECB's banktilsyn for tiden har tre fokusområder, hvoraf kun det ene er en klassisk tilsynsdisciplin: Bankernes styring af kreditrisici.
"Man skal ikke undervurdere, at nogle brancher er blevet mere følsomme efter corona-pandemien, herunder flyselskaber, og der kan også være sektorer, der ikke kan hæve priserne trods det inflationære pres," lød det fra vicegeneraldirektøren, der fortsatte:
"Fremadrettet bliver vi også nødt til at fokusere på ejendomsmarkedet. På tværs af eurozonen er priserne steget 10 pct. på et år, hvilket er den største stigning i 20 år," sagde Thomas Broeng Jørgensen, der også pointerede, at de mindst velstillede boligejere ikke kun kan blive ramt af stigende renter, men også bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af de kraftigt stigende energipriser, hvilket kan give dem store økonomiske problemer.
Fokus på forretningen
ECB's anden prioritet i tilsynsarbejdet handler om bankernes mangler i forhold til at kunne gennemføre succesfulde digitale transformationer af deres forretning, og bankledelsernes strategiske evner.
"Der er for mange banker, der ikke har en høj nok forrentning af deres egenkapital, og som vi ser det, så er de største risici for tiden kreditrisikoen og bankernes forretningsmodeller, mens det vi er mindst bekymrede forbankernes likviditet og løbende finansiering," lød det fra Thomas Broeng Jørgensen.
Den tredje risiko, som banktilsynet i Frankfurt holder nøje øje med, handler om it. Noget, som også andre myndigheder, som det danske finanstilsyn og de fleste centralbanker, også gang på gang fremhæver som en betydelig risiko for bankerne.
Ifølge Thomas Broeng Jørgensen handler det ikke kun om den direkte risiko for cyberangreb, som blandt andre Nordea for nyligt oplevede, men også om, at bankerne skal være mere opmærksomme på risici relateret til outsourcing af it-opgaver.
