Torsdag eftermiddag sagde Danmarks Nationalbank farvel til de negative renter – da man fulgte i kølvandet på Den Europæiske Centralbank og hævede den danske rente med 0,75 procentpoint til 0,65 pct.
Negative centralbankrenter er stærkt usædvanligt – men til trods for, at negative renter ikke er hverdagskost, har vi alligevel gennem næsten ti år skullet forholde os til det. Nu er det slut – og forhåbentligt kommer de negative centralbankrenter ikke tilbage.
At den danske rente var negativ gennem en så lang periode, skyldtes kombinationen af to forhold. For det første har Den Europæiske Centralbank, som vi er bundet til via fastkurspolitikken, sat det europæiske renteniveau lavt. Indtil for at par år siden bøvlede Europa med lav inflation grænsende til deflation, hvorfor centralbanken forsøgte at stimulere den økonomiske aktivitet ved både at sætte renten lavt og gennemføre såkaldte kvantitative lettelser.
Dertil kom, at den europæiske statsgældskrise for ca. ti år siden gjorde, at mange investorer søgte mod Danmark, da Danmark med styr på både offentlige finanser og betalingsbalance fremstod som en sikker finansiel havn. For at fastholde fastkurspolitikken blev vores nationalbank derfor nødt til at sætte renten ned for at gøre det mindre attraktivt at holde danske kroner. Da den europæiske rente var nul eller negativ blev resultatet altså en lang periode med negative danske renter. Men den periode stopper nu.
At vi nu er tilbage i positivt territorie, skal vi ikke være kede af. En så lempelig pengepolitik, som de negative renter var udtryk for, øger risikoen for en ubalanceret udvikling både på de finansielle markeder og på boligmarkedet. Når det risikofrie afkast er negativt, vil investorerne i jagten på afkast tage mere risiko. Det giver en betydelig risiko for bobledannelser. Vi kan aktuelt være i gang med at lukke luft ud af flere mulige bobler. Både boligpriserne og aktiekurserne er under pres – og der er en betydelig risiko for så store prisfald, at mange husholdninger og virksomheder kan komme under pres.
â‹Selvom renten nu igen er positiv, er den dog ikke høj. Renten er lavere end lønvæksten – og korrigerer man for inflationen, så er der endda tale om en ekstremt lav realrente. En højere rente vil derfor ikke være uvelkommen, og det kommer der sandsynligvis også over de kommende måneder.
â‹I den danske debat om negative renter har der været stor fokus på, at bankerne siden 2019 har haft opkrævet renter på indlån fra husholdninger. Når centralbankrenten er negativ, er der dog ikke noget odiøst i negative indlånsrenter i bankerne, men det har været meget upopulært hos kunderne.
Med torsdagens renteforhøjelse vender vi tilbage positive indlånsrenter i bankerne. Det pudsige er dog, at bankerne har udsigt til en væsentligt bedre indtjening, når renterne er positive, end når de er negative. Forskellen mellem ind- og udlånsrente vokser nemlig typisk, når renten stiger. Så hvis man som kunde var sur på bankerne, da renten var negativ, bør man være rødglødende nu, hvor renterne bliver positive. Men sådan fungerer verden ikke. Og netop derfor er bankerne nok dem, der fejrer enden på de negative renter mest intensivt.
