Bankerne har i årevis forsvaret de negative indlånsrenter til kunderne med, at bankerne også betaler for at placere indlånsoverskuddet i Nationalbanken og sikre obligationer. Men den tid kan nu være forbi.
Det viser beregninger, som bankernes interesseorganisation Finans Danmark tidligere har brugt til at retfærdiggøre de negative indlånsrenter, og som Børsen nu har gentaget med de nyeste tal.
Det skyldes, at bankerne ikke kun har placeret deres indlånsoverskud i Nationalbanken, hvor de betaler 0,6 i rente. En del af pengene er placeret i statsobligationer og realkreditobligationer, hvor renten nu er nul eller positiv. Dermed er den samlede rente krøbet over nul for den typiske bank, viser beregningen.
Når man spørger indehaveren af et af landets største indlånsoverskud, ordførende direktør Gert Jonassen i Arbejdernes Landsbank, om han ikke i dag kan placere pengene til en positiv rente, så er svaret “både og”. De stigende renter på obligationer gør det muligt at genvinde nogle af de penge, som banken betaler i Nationalbanken.
“Vi skal jo på en eller anden måde forsøge at tjene lidt penge. Folk siger jo, at den finansielle sektor skal lære at tjene penge igen,” siger Jonassen.
I marts alene betalte danske husholdninger 157 mio. kr. i negative renter på deres indlån, erhvervskunderne måtte ryste op med 222 mio. kr.
Nye beregninger
Den seneste udvikling har også fået bankernes brancheorganisation Finans Danmark til regnemaskinerne. Her har man valgt at justere metoden til at opgøre bankernes udgift, så den tager hensyn til, at bankerne også har nogle gamle obligationer med en lavere rente. Den nye metode giver i modsætning til den gamle stadig en lille udgift på 0,25 pct. i snit til bankerne ved at placere kundernes indlån.
“Vi er tæt på nul, så det vil være fjollet at have en stor diskussion om det,” siger Niels Arne Dam, der er cheføkonom i Finans Danmark.
Faldet betyder, at kundernes rentebetaling nu er større end bankernes udgift.
“Hvis man ser på de private kunder, så finder vi stadig, at det er en underskudsforretning, og hvis du tager erhvervskunderne med i betragtningen, så har det skiftet fortegn,” siger Dam.
Alt i alt giver brancheforeningens nye beregning et overskud til bankerne på de negative indlånsrenter på 1,1 mia. kr. på årsbasis.
Mens bankernes eget regnestykke først nu viser, at de tjener på indlånet, har det ifølge en bankekspert længe været tilfældet. Nicholas Rohde, der er indehaver af analysefirmaet Bankresearch, står bag den nok mest grundige uafhængige gennemgang af de danske bankers regnskaber.
Hans beregninger viser, at bankernes indtægter på kundernes indlån allerede i 2020 overgik udgiften ved at placere pengene i bl.a. Nationalbanken. Og at det overskud sidste år var vokset til 3,1 mia. kr. Og de stigende renter vil gøre det endnu større i år, hvis kundernes negative indlånsrenter ikke sløjfes.
“Bankerne kommer både til at tjene penge på, at de opkræver negative renter fra kunderne, og at de kan placere en større del af overskudslikviditeten til en positiv og højere effektiv rente,” siger Rohde.
Selv når Nationalbanken på et tidspunkt sætter renten op, forventer han ikke, at bankerne straks vil følge med.
“Jeg tror ikke nødvendigvis, at bankerne kommer til at følge Nationalbanken én til én, når styringsrenterne forventeligt sættes op. På den måde bliver der etableret en lille rentemarginal, og jeg tror egentlig også, at bankerne ville være kede af at undvære de 3,1 mia. kr., som de tjente sidste år,” siger Nicholas Rohde.
