Kun Jyske Bank er nu tilbage i kampen om at overtage Handelsbankens danske forretning, skriverFinans.
Ifølge erhvervsmediets oplysninger fra ikke-navngivne kilder er konsortiet bestående af Spar Nord, Nykredit og Vestjysk Bank, hvis hovedaktionær er Arbejdernes Landsbank, nemlig ikke længere med i opløbet.
Spar Nord meldte tidligere fredag ud, at banken udbetaler det udbytte, som den nordjyske bank har tilbageholdt for at være klar til at deltage i et eventuelt opkøb.
Nyheden har sendt Jyske Bank-aktien ned med mere end 5 pct.
Jyske Bank og Nykredit har ingen kommentarer til sagen.