Som øverste chef for Danske Bank gik en lang række af alarmklokker forbi Thomas Borgen, for opgaven med at holde styr på det, lå langt længere nede i organisationen.

Det er kernen i hans Thomas Borgens' forklaring mandag formiddag i søgsmålet på 2,5 mia. kr. imod ham, hvor hans forsvarer Peter Schradieck har styret slagets gang. Et af spørgsmålene gik eksempelvis på, om Borgen modtog en henvendelse fra det estiske finanstilsyn i foråret 2013, da Borgen endnu ikke var topchef.

“Nej, det var ikke naturligt. Danske Bank har en vis størrelse, og der er interaktion med mange myndigheder. Afhængig af sagens størrelse og væsentlighed kommer det op til direktøren,” siger Thomas Borgen.

Og Estland var sjældent væsentlig, for forretningen var lille, og indtjeningen i det samlede billede meget lille.

“Estland var helt ubetydelig for en CEO. Men jo længere man kommer ud i organisationen, jo mere betyder den,” siger Thomas Borgen, beredvilligt svarer og gestikulerer med hænderne.

Han sidder i Retten i Lyngby i sit koksgrå jakkesæt og kigger mod dommeren med ryggen til en fuld sal af tilhørere – hvor en radiator og et gulv i en periode udgjorde siddepladser.

På Borgens bord står vand og sagens dokumenter – ekstrakten. Den tæller 13 bind og lige over 6000 sider.

Sagsøgernes påstand er, at fordi Thomas Borgen ikke oplyste markedet om hvidvaskproblemer i Estland tidligere, så har de købt ind til en kunstig høj kurs – der så siden er drattet, hvilket har medført tab. Det er Kasper Westberg og Finn Lynge Jepsen fra advokatfirmaet Elmann, der repræsenterer denne side. Borgen og hans advokater kræver frifindelse.

Korrespondentbank siger stop

Historien har sidenhen vist, at der var massive udfordringer med at bekæmpe hvidvask i Danske Banks estiske filial.

En af sagsøgernes eksempler på, at noget burde have været galt, har været, at en korrespondentbank afbrød samarbejdet i 2013. Men da Thomas Borgen talte med korrespondentbanken, var hvidvask angiveligt iikke et tema.

“Jeg var til et relationsmøde i London med bankens vice chairman (næstformand, red.). Jeg blev orienteret om, at denne bank vurderede at trække sig ud af korrespondent-banking i Baltikum af strategiske årsager,” siger han.

Men da samarbejdet faktisk ophørte, var det et andet direktionsmedlem, der fik beskeden, og der var der hvidvaskbekymringer. Siden blev der iværksat initiativer i business banking området.

Pressen var foran

I 2017 kommer de første afsløringer af Danske Banks hvidvasksag, og direktionen – nu anført af Thomas Borgen – er på bagkant.

“Den første pressedækning står vældig tydeligt for mig. Vi forstod ganske enkelte ikke, hvad det var, for det var lukket ned for længe siden,” siger Thomas Borgen.

Derfor blev der sat gang i en undersøgelse fra et konsulentbureau, og der blev nedsat arbejdsgrupper.

“Pressen var foran med informationen. De ved mere om transaktionerne, end vi selv gør i begyndelsen,” siger Thomas Borgen.

Drøftede opsigelse med familien

Sidenhen blev advokatfirmaet Bruun & Hjejle hyret til at lave en omfattende rapport, og den kom i september 2018, hvor Borgen selv sagde op.

“Det er min erindring, at så sent som på bestyrelsesmødet i sommeren 2018 var det en stærk anmodning fra bestyrelsen, at jeg skulle lede banken i den svære periode,” siger han.

Men Thomas Borgen selv var kommet frem til, at det nok var bedre, at han ikke stod i spidsen for banken.

“Jeg vurderede, at det ikke var klogt (at fortsætte, red.). Jeg skulle trække mig. Jeg drøftede det med min familie i sommeren, og jeg havde lange diskussioner med formanden (Ole Andersen, red.) om det,” siger han.

Thomas Borgen er efter sin afsked med Danske Bank gået i gang med at læse en ph.d.