ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jysk firma vinder international finanskonkurrence

Det aarhusianske iværksætterselskab Vibrant.io har vundet Mastercards årlige Lighthouse Finitiv-program for fintech-virksomheder i Norden og Baltikum.

Vibrant leverer en løsning, der lader brugere omdanne en Android-smartphone til en kontaktløs betalingsterminal - en såkaldttap on phone-betalingsløning. Løsningen er i dag sikkerhedsgodkendt af både Mastercard og Visa.

"Vibrant vokser hurtigt, og Mastercards globale netværk og dybe indsigt har været en sand gamechanger for os, og det giver os energi til at gå endnu hurtigere på tværs af Europa," siger Kasper Krog, adm. og medstifter hos Vibrant, i en pressemeddelelse.

Fra Mastercard lyder det, at der nu bliver adgang for en lettere måde til betalinger for særligt mindre virksomheder.

"Heldigvis er disse muligheder i stigende grad tilgængelige gennem virksomheder som Vibrant, der leverer en tap-on-phone betalingsterminal til små og mellemstore købmænd. Vi har været imponerede over teamets ambitioner og hurtighed, og vi håber på et frugtbart samarbejde", siger Mats Taraldsson, chef for innovation og fintech- engagement i Mastercard i Norden og Baltikum, i meddelelsen.

Lighthouse-programmet er støttet af flere storbanker, herunder Danske Bank, DNB og SEB.

"I Danske Bank omfavner vi åbne data og tror på, at samarbejdet med fintechs vil være med til at definere fremtidens finansielle produkter og services. Vores partnerskaber spænder over mange forskellige områder – fra open banking til samfundsmæssig indvirkning, fra fintech-startups til etablerede virksomheder. Vi tror på samarbejde med partnere kan skabe bedre produkter og tjenester til vores kunder," siger Morten Schwaner, products owner for kortprodukter i Danske Bank, i meddelelsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis