De største danske virksomheder har under torsdagens krigshandlinger reageret ved at udbetale ekstra løn, indstille maskineâ‹riet og hjælpe
ansatte væk

Missilregn, russiske tropper og kampklare kampvogne i Ukraine har for alvor fået de største danske virksomheder op af stolen.

Mens Mærsk torsdag valgte at lukke ned for sin sejlads til og fra landet midlertidigt, og Carlsberg har stoppet ølbrygningen på to bryggerier, har den eskalerende situation i Ukraine fået DSV til at trække stikket for dele af it-infrastrukturen for at sikre sig mod hackerangreb.

Og over hele linjen forsøger virksomheder med ukrainske aktiviteter at komme deres lokale medarbejdere til undsætning, blandt andet i Grundfos.

“Nogle er vågnet op til lysglimt på himlen og artilleristøj i baggrunden. Det er meget, meget voldsomt. Men jeg synes, at de klarer det fantastisk, og vi havde en medarbejder, der meget tidligt i morges sørgede for, at lønudbetalingen kom nogle dage tidligere,” siger Peter Trillingsgaard, kommunikationsdirektør i Grundfos.

Efter uger med forsigtig skelen til udførlige beredskabsplaner i Ukraine har Ruslands aggressive angreb ikke efterladt noget valg hos topledelserne hos danske virksomheder.

Tidligt torsdag angreb Rusland Ukraine efter længere tids spændinger mellem de to lande, og ifølge flere internationale medier har russiske styrker bl.a. affyret missiler rettet mod flere byer i Ukraine. Lande, der forsøger at blande sig, vil få konsekvenserne at mærke, lød det fra den russiske præsident, Vladimir Putin, i en tv-transmitteret tale torsdag.

Flere penge

En tydelig fælles reaktion fra mange danske virksomheder er, at mange har sørget for at kanalisere flere penge end normalt til deres ukrainske medarbejdere.

“Vi sørger for, at der bliver udbetalt løn for både februar og marts, så adgang til likviditet ikke bliver et problem. Det er helt basale ting, som plejer at fungere, som lige pludselig ikke fungerer,” siger Flemming Ole Nielsen, chef for investor relations hos DSV, der har 230 ansatte i landet.

Det handler simpelthen om, at medarbejderne har mulighed for at fylde skabene og købe de nødvendige fornødenheder – hvis de altså ikke har lyst til at bruge pengene på at forlade landet.

Hos Grundfos er der nedsat et kriseteam til at håndtere situationen i Ukraine, hvor selskabet har godt 30 ansatte.

“De er alle sammen i sikkerhed for nuværende. Men vi har sikret, at de har fået deres løn for februar, så pengene er på kontoen allerede nu. Derudover har vi stillet ekstra midler til rådighed for dem, som de kan bruge i den her krisesituation,” siger Peter Trillingsgaard.

Også industrikoncernen Danfoss forsøger at hjælpe sine 91 medarbejdere i Ukraine ved at tilbyde dem økonomisk hjælp og anden støtte.

Helt konkret har både Grundfos og Danfoss overført ekstra penge til medarbejderne, så de kan købe det fornødne og få deres familier samlet, i det omfang det er nødvendigt.

â‹GN Store Nord har også gennemført en række initiativer, der skal hjælpe selskabets medarbejdere i Kiev.

“Vi har i Kiev en udviklingsenhed med 25 medarbejdere, som naturligvis er meget påvirkede. Vi har gennemført en række initiativer for at hjælpe vores medarbejdere og deres familier så godt som muligt – nogle er allerede relokeret, mens andre har valgt at blive,” oplyser GN i en mail.

Initiativerne indebærer bl.a., at GN forudbetaler løn til medarbejderne i Ukraine, ligesom selskabet har tilbudt dem ekstra finansiel støtte. Selvom GN har en udviklingsenhed i landet, så er det danske selskabs forretningsomfang i både Rusland og Ukraine “beskedent”, lyder det.

Indstillet produktion

Mens de fleste virksomheder har faciliteret hjemmearbejde for de ukrainske ansatte, har Carlsberg besluttet sig for indtil videre at stoppe produktionen på to af sine tre bryggerier i landet.

“Vi har indstillet produktionen på vores bryggerier i Zaporizjzja og Kiev og har informeret vores medarbejdere om at blive hjemme og følge instruktionerne fra de ukrainske myndigheder,” skriver Nina Brønden Jakobsen, kommunikationschef hos Carlsberg, i en mail.

Virksomheden har også gennemført sikkerhedsinitiativer for sine 1350 ansatte i Ukraine. I Rusland råder selskabet over 9200 ansatte.

En anden risikofaktor i Ukraine drejer sig om it-systemerne. En bølge af hackerangreb har de seneste uger op til den russiske invasion af landet ramt Ukraine og blandt andet lagt ministerier og banker ned, og som standardprocedure har DSV derfor lukket ned for sine it-systemer i landet i stor udstrækning.

“Jeg tror sådan set ikke, det ville være anderledes, hvis der skete tilsvarende et andet sted, men Ukraine er kendt som et område, hvor cyber security er en stor faktor. Det er risiko for hackerangreb og lignende, som gør, at vi lukker ned for systemet,” siger Flemming Ole Nielsen fra DSV.

Mærsk-koncernen har bitre erfaringer med et hackerangreb, der i 2017 lagde shippingkoncernen ned, og som var målrettet virksomheder i Ukraine. Virksomheden har ikke meldt noget ud om sine it-beredskabsplaner, men Mærsk har besluttet sig for at indstille al sejlads til og fra Ukraine og at lukke sit kontor i Odesa, så medarbejderne i stedet for kan arbejde hjemmefra.

“Vores ansattes sikkerhed og velbefindende er af altafgørende betydning for A.P. Møller-Mærsk, og vi har planer og politikker på plads, så de får den støtte, de har brug for,” skriver Mærsk, der har over 60 medarbejdere på kontoret i Odesa, i en mail.

Sendt væk

300 ud af softwarekoncernen Simcorps 2000 ansatte har base i den ukrainske hovedstad, Kiev, og de og deres familier har alle fået tilbudt muligheden for relokering til andre steder i landet.

Hos Novo Nordisk skriver pressechef Mette Kruse Danielsen i en mail også, at medicinalkoncernens fokus er på medarbejderne i Ukraine og deres familiers sikkerhed.

“Vi er i løbende kontakt med kontoret i Kiev. Som lægemiddelvirksomhed er vi ansvarlige for at levere livsvigtig medicin til patienter med kroniske sygdomme, og vi vil gøre alt for at opretholde forsyningen af medicin i landet,” lyder det fra selskabet, der beskæftiger ca. 100 medarbejdere i sit ukrainske datterselskab.

Hos store dele af erhvervslivet er øjnene ikke kun rettet mod Ukraine. Virksomhederne venter også på, at Nato-lande og sammenslutninger som EU melder ud, hvilke sanktioner de har tænkt sig at implementere mod Rusland – hvilket ikke var sket før avisens deadline.

Og for selskaber med omsætning i og handel med Rusland kan det komme til at få konsekvenser.

“Vi har ingen mennesker i (Ukraine,red.), men har aktiviteter og igangværende projekter i Rusland og regionen omkring og har udarbejdet scenarier for de forskellige sanktionsregimer, der må komme i spil,” skriver Rasmus Windfeld, pressechef i FLSmidth.

Tørlast- og tankrederiet DS Norden, der har flere skibe i og omkring Ukraine og Rusland, har gjort organisationen klar til at handle på sanktionerne. Og hos Rockwool arbejder den lokale organisation på planer, der kan håndtere mulige scenarier.

“Vores russiske forretning er meget lokalbaseret, hvilket vil afbøde konsekvenserne fra nuværende, internationale sanktioner. Vi har tiltro til, at vores altovervejende, lokale forsyningskæder vil fortsætte med at servicere vores fire fabrikker og mange russiske kunder,” skriver René Tronborg, pressechef i Rockwool, i et mailsvar.