Efter i årevis at have afvist enhver spekulation i offentligheden om, at de medvirkede til hvidvask af svindelformuer fra de tidligere Sovjet-republikker, er den 49-årige russiskfødte Irene Ellert og hendes 56-årige litauiske makker, Arunas Masenas, nu havnet på anklagebænken i Københavns Byret.

Her forsøger anklagemyndigheden at få duoen sendt flere år bag tremmer for i løbet af otte år frem til marts 2016 at have hvidvasket over 29 mia. kr. gennem 40 kommanditselskaber med konti i Danske Banks estiske filial.

Men allerede ved anklagemyndighedens første spørgsmål fredag eftermiddag satte Irene Ellert hælene i.

Her ville Lisette Rostgaard Jørgensen, der er specialanklager hos National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, gerne høre, hvad Irene Ellert oprindeligt hed, før hun skiftede navn.

â‹“Jeg vil helst ikke fortælle, hvad jeg hed. Jeg vil gerne fortælle det til dig, men ikke til journalisterne,” lød det fra Irene Ellert.

Hendes forsvarer Christian Kirk Zøllner brød ind og spurgte anklagemyndigheden, om det virkelige var relevant.

Det mente Lisette Rostgaard Jørgensen, at det var, men hun måtte dog tage til takke med at få navnet skrevet på en lap papir, lod Zøllner hende vide.

Drev russisk restaurant

Men Irene Ellert hed oprindeligt Irina Nikiforova, men skiftede navn til Irina Larsen, da hun, efter at være kommet til Danmark fra Rusland i 1994, blev gift og sammen med sin mand drev den russiske restaurant Matrioshka i det centrale København.

Vejen fra den københavnske restaurationsverden til jobbet som en af de mest benyttede selskabsadministrator for russiske, usbekiske og ukrainske finansfolk gik først over en kandidatuddannelse i selskabsledelse på RUC, hvor hun blandt andet havde fag som bogholderi, statistik og jura. Her mødte hun sin kommende mand, Torben Ellert, og skiftede det slaviske fornavn Irina ud med Irene.

Efter studiet fik hun job hos Edwin George Shelton, der drev Sheltons Tax i København, som specialiserede sig i skatterådgivning og selskabsadministration for udenlandske klienter med ondt i skatten.

Som marketingassistent rejste hun rundt til messer i blandt andet Rusland og Ukraine og skaffede kunder til Shelton, men ifølge hendes egne oplysninger kunne hun ikke se en reel karrierevej for sig i den marketingstilling, hun havde.

Hun stoppede derfor og stiftede et lille års tid efter – i 2007 – sammen med sin mand firmaet CPH Consulting, der er central i den store hvidvasksag.

â‹Anklagemyndigheden mener, hun sammen med stråmandsdirektøren Arunas Masenas var ansvarlig for at stille danske kommanditselskaber til rådighed for russiske bagmænd, der brugte selskaberne til at kanalisere milliarder igennem.

Fik habit på tilbud

Arunas Masenas blev indsat som direktør i selskaberne, men han havde ingen reel indflydelse og skulle kun underskrive dokumenterne, herunder regnskaber og generalforsamlingsprotokollater. Selvom han ikke forstod dansk, og nogle af dokumenterne kun var på dansk.

Han kom typisk ind på kontoret og skrev under i sit arbejdstøj, men Irene Ellert købte et jakkesæt til ham på udsalg, så han kunne tage sig præsentabel ud, hvis han skulle med på en messe i Rusland eller Ukraine, eller til når nogle af de østeuropæiske kunder en gang om året var inviteret til at komme forbi kontoret i København.

Lisette Rostgaard Jørgensen ville vide, om kunderne i Rusland så talte med Arunas Masenas eller med Irene Ellert, hvis de var uenige i de oplysninger, revisorerne eksempelvis skrev i regnskaberne.

“Nej, dialogen var mellem kunden og den revisor, som var tilknyttet. Jeg ville ikke selv tale med dem om det, for jeg er ikke uddannet revisor, og så hader jeg alt det med bogholderi og statistik,” sagde Irene Ellert i retten.

Hendes forsvarer, Christian Kirk Zøllner, mener ikke, Irene Ellert har begået noget kriminelt. Blandt andet fordi hun ikke har haft adgang til de bankkonti, hendes kunders danske selskaber har brugt.

Han brugte desuden en stor del af fredagens retsmøde på at skyde på anklagemyndighedens måde at tilrettelægge sagen. Eksempelvis kaldte han det en “retssikkerhedsmæssig katastrofe” og “en kæmpe efterforskningsmæssig brøler”, at politiet ikke har ransaget hos Danske Bank, der selv er sigtet i sagskomplekset, men blot stillet sig tilfreds med det materiale, banken frivilligt har udleveret.

I det røde felt

Ifølge Zøllner har anklagemyndigheden indgået en studehandel med Danske Bank, som betyder, at politiet ikke har kunnet få udleveret den fulde advokatrapport fra Bruun & Hjejle om forholdene i den estiske filial, men kun den anonymiserede version, som er offentlig tilgængelig.

“De vil ikke udlevere den uden overstregninger. Og I vil ikke hente den, fordi I har en gentlemenagreement med banken,” lød det fra Zøllner, hvilket fik Lisette Rostgaard Jørgensen helt op i det røde felt.

“Nej, nej. Nu stopper det der! Nu har du sagt det flere gange. Det er ikke en eller anden aftale, og det vil jeg godt frabede mig, at du bliver ved med at sige”, lød det spidst fra specialanklageren.

Zøllner mener slet ikke, man kan fæste lid til det materiale, banken har valgt at udlevere til brug for sagen.

Afhøringen af Irene Ellert fortsætter mandag, hvor den litauiske håndværker og stråmandsdirektør Arunas Masenas ventes at skulle afgive forklaring.

14 år med artikler

Begge afviser at have begået noget ulovligt, og den melding er langt fra ny.

I 2010 satte Dagbladet Børsen fokus på de tos parløb i firmaet CPH Consulting, hvor Irene Ellert sammen med sin mand, Torben Ellert, var direktør ogstiftede danske firmaer til russiske og østeuropæiske klienter,og hvor Arunas Masenas blev indsat som stråmandsdirektør i knap 90 af firmaerne.

Dengang lød meldingen fra Torben Ellert, at de mange danske firmaer med Arunas Masenas i spidsen var stiftet for, at primært russiske, ukrainske og belarusiske kunder kunne gemme aktiver af vejen for tyvagtige myndigheder i deres hjemlande.

Han kunne dog ikke svare på kritiske spørgsmål om eksempelvis et af firmaerne, Kastel Holding, der ifølge regnskaberne over tre år havde modtagetet trecifret millionbeløb fra et påstået ejerskab af en Skoda-fabrik i Ukraine, men hvor revisorerne i årevis ikke kunne revidere regnskaberne på grund af stribevis af forbehold.

To år før havde Ekstra Bladet også stillet skarpt på Irene og Torben Ellerts forretninger i regi af CPH Consulting ogkonfronteret ægteparret med, at transaktionerne “ligner hvidvaskning”, hvilket blev pure afvist.

â‹Også Jyllands-Posten havde på det tidspunktbeskrevet problemer med Irene og Torben Ellerts selskabsadministrationfor russiske rigmænd.

Skal tie stille

I 2014 kom Irene Ellert og stråmandsdirektøren Arunas Masenas igen i fokus i Børsens artikelserie Svindlernes Slaraffenland. Her undveg Arunas Masenas de kritiske spørgsmål om sin og Irene Ellerts mange suspekte russiske kunder ved blandt andet at henvise til, athan havde fået mundkurv påaf Irene Ellert.

“Jeg har modtaget et brev fra Irene, om at jeg skal tie stille,” forklarede Masenas dengang til Børsen.

â‹Irene Ellert havde nemlig hørt, at Arunas Masenas ville gå til de danske myndigheder, og hun skrev derfor til ham: “En sådan beslutning kunne åbne en Pandoras æske, hvilket kan føre til en række negative konsekvenser både for dig som person og for dine kolleger,” fremgår det mailen, som Irene Ellert skrev til Masenas.

Over for Børsen afviste Irene Ellert dengang, at hun havde pålagt ham tavshed.

“Det er bullshit, han må sige lige, hvad han vil, også om sine sorte penge,” sagde hun.

I retten fredag kom det frem, at Arunas Masenas allerede i 2014 var blevet “tiltagende bekymret over udviklingen” og havde valgt at tage kontakt til Politiet, der afhørte ham i oktober 2014 og igen i 2017.

“Men det gav ikke Politiet anledning til at starte en mere omfattende efterforskning,” påpegede hans forsvarer, Henrik Stagetorn, i retten.

Han afviser, at Arunas Masenas vidste, der foregik noget strafbart i de selskaber, han var indsat som direktør i.

“Men hvis retten er uenig i det, skal det have en betydning, at man faktisk var bekendt med det allerede i 2014 og ikke gjorde noget ved det,” lød det fra Henrik Stagetorn.

Efter fredagens retsmøde, hvor Arunas Masenas havde lyttet tålmodigt til sin litauiske tolk og siddet tilbagelænet i retslokalet, lod Arunas Masenas forstå, at han på ingen måde var interesseret i at stille op til et interview.

“Nej! I tror jo ikke på mig. Ingen tror på mig. Det var mig, der gik til Politiet, men ingen tror på mig. Og mit barn spørger mig, hvorfor tror de ikke på dig far! Shit!” lød det kort, inden Masenas med en række fagter gjorde det klart, at yderligere anmodninger om en kommentar var uønskede.

Mistede stemmen

Foruden Irene Ellert og Arunas Masenas er litauiske Camilla Christiansen involveret i den store hvidvasksag. Camilla Christiansen, der tidligere hed Svetlana,har allerede erklæret sig skyldig i forsøg på hvidvaskaf de mange milliarder kroner og har fået en dom på fire år og en måneds fængsel, som blev lagt oven i en dom, hun allerede afsoner for hvidvask af 140 mio. kr.

Da Børsen i 2014 forsøgte at få Camilla Christiansen til at svare på kritiske spørgsmål om de mange russerselskaber, hun var involveret i at administrere, lød beskeden fra en af hendes kolleger, at det var helt umuligt, eftersom Camilla Christiansen fuldstændig havde mistet stemmen.

I marts 2017 afdækkede Berlingske i samarbejde med en række internationale medier suspekte milliardstrømme gennem Nordea og Danske Bank, hvoraf en del af pengene gik til danske firmaer, som Arunas Masenas var stråmandsdirektør før.

Herefterstod Arunas Masenas fremi Berlingske og forklarede, at han havde været stråmandsdirektør i 250 firmaer, men at det var Irene Ellert, der styrede det hele, hvilket Irene Ellert siden forsøgte at afvise over for Berlingske i et interview, hvor hun mente sig uretmæssigt hængt ud og erklærede, at“alt var lovligt”.

Agurketid

Samtidig afdækkede Berlingske lag på lag af hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial, hvor der fra 2007 til 2015 flød 1500 mia. kr. gennem konti tilhørende 10.000 kunder i bankens non-resident portefølje. Størstedelen af transaktionerne strammede fra 6200 mistænkelige kunder.

I september 2018 slog Bruun & Hjejle-rapporten fast, at en del af de mistænkelige transaktioner løb gennem 53 danske kommanditselskaber på syv centrale adresser i København, der stort set alle gjorde brug af de samme direktører.

Da Børsen dengang konfronterede Irene Ellert med de oplysninger, slog hun det hen med henvisning til, at det stadig måtte være agurketid i Danmark, hvis nogen syntes, det var interessant. Men det gjorde Politiet, der siden sigtede og tiltalte trioen.