Han er fanget mellem en klippe og et meget hårdt sted. Men nye beslutninger skal træffes, der er ganske enkelt intet hul at gemme sig i.

Klippen er USA’s tårnhøje inflation på 8,5 pct. Det hårde sted er en recession, der teknisk set allerede er undervejs. Fredag er Jerome Powell, chefen for Federal Reserve (Fed), i Jackson Hole, Wyoming, derfor ansigtet på at præsentere den pengepolitik, der skal løse cirklens kvadratur – bringe inflationen ned på målet om 2 pct. over mellemlangt sigt, men uden så store rentehop, at det sparker benene helt væk under USA’s økonomiske vækst med en større recession.

Uden sammenligning er Powell den afgørende figur på centralbankssymposiet i Jackson Hole, en af årets største pengepolitiske begivenheder. Fredag eftermiddag kl. 16.00 dansk tid taler han, og hans ord og vægtning af den kommende pengepolitik vil straks sætte sig i markederne.

Indtil denne uges begyndelse var der en voksende markedsforventning om en blødere pengepolitik i Fed, og derfor generelle stigninger i aktiemarkedet. Men så kiggede investorerne nærmere på inflationstallene, og forventningen om flere og større rentehop voksede igen, og derfor gik markederne generelt i rødt.

Nu er der generel usikkerhed om retningen. Ipek Ozkardeskaya, senioranalytiker i den schweiziske bank Swissquote, koger det ned til, at“Jackson Hole kan få større betydning end sædvanligt for investortilliden, fordi investorerne ikke rigtig ved, hvor markedet skal hen, fordi markedet ikke rigtig ved, hvor Fed skal hen.”

Det amerikanske renteniveau skal yderligere op. Så meget ligger fast. Uanset, at Feds ledende rente siden marts er steget fra 0-0,25 pct. til 2,25-2,50 pct. (i modsætning til bl.a. ECB bruger Fed et rentespænd) så skal der flere rentehop til for at få inflationen ned. På de to seneste rentemøder var der aggressive stigninger på hver 0,75 procentpoint. Uenigheden blandt iagttagerne handler nu fortrinsvis om, hvorvidt Powell fredag signalerer at Fed på rentemødet i september laver et hattrick med en ny stigning på 0,75 procentpoint eller i stedet reducerer tempoet til et hop på 0,50 procentpoint.

Jan Hatzius, cheføkonom i Goldman Sachs, tror, at Powell vil fortælle sine mange kollegaer i western-feriebyen Jackson Hole, at der nu er fare for at stramme pengepolitikken for meget. Hatzius forklarer på Bloomberg tv, at Powell vil argumentere for, “som han gjorde på sin seneste pressekonference, at tempoet i stigningerne skal ned, og at uden store overraskelser i nøgletallene bliver det en stigning på 50 basispunkter til september.”

Men to af Bloomberg Economics egne økonomer er dybt uenige. De tror, at Powell i Jackson Hole vil “forstærke sit vurdering om behovet for at tæmme inflationen på septembermødet og advare markedet mod at tro, at Fed har ramt et due-agtigt vendepunkt, (mod et blødere pengepolitik, red.)," skriver Eliza Winger og Yelena Shulyatyeva. De understreger, at Powells budskab vil afspejle retorikken fra andre Fed-medlemmer, nemlig at kampen mod inflationen slet ikke er overstået, så “vi venter, han læner sig til den høgeagtige side i Wyoming.”

Men bliver Powell en høg fredag eftermiddag – altså indikerer en endnu strammere pengepolitik – er det ensbetydende med mere recessionsalarm. Eftersom USA i årets to første kvartaler havde negativ økonomisk vækst er en recession rent teknisk en realitet, uanset bl.a. rekordlav ledighed og pæne forbrugstal. Men “Fed kan ikke blive ved med aggressive rentehop uden at udløse en recession,” mener seniorøkonom Brian Rose, storbanken UBS, der dog anbefaler “Fed at være fast besluttet på at genskabe prisstabilitet, selv på bekostning af økonomisk vækst.”

Tocifret inflation i Tyskland

Men hvis horisonten er lidt længere end de ellers meget åbne vidder i det tyndt befolkede Wyoming, så er der meget mere på spil end en snæver diskussion om, hvorvidt USA’s rente stiger med 50 eller 75 basispunkter næste måned. Eller om, hvorvidt denne cyklus med stigende renter betyder, at Fed-renten i første halvår 2023 topper på 3,5 eller 4 pct. før det går den anden vej. med de rentefald, der nu er indpriset i markedet. For slet ikke at tale om den voksende debat om, hvorvidt ECB i Frankfurt med sit enlige rentehop inden ferien er kommet alt, alt for sent i gang med at sætte renten i vejret – i betragtning af, at bl.a. den tyske Bundesbank advarer om snarlige tocifrede inflationsrater.

Nej, ifølge Pascal Blanqué, formand for Amundi Institute, Europas største kapitalforvalter, så står Fed, ECB og andre store centralbanker med en langt større udfordring, som de måske knap selv fatter omfanget af.

I sin optakt til symposiet i Wyoming skriver den franske økonom, at “det er ønsketænkning, at tro inflationen forsvinder af sig selv. For at tvinge priserne ned, er det nødvendigt med et troværdig og abrupt skifte i pengepolitikken.” Men Pascal Blanqué tror ikke på, at det vil ske, fordi de ansvarlige i centralbankerne har for megen tillid til deres “uholdbare politikker, hvor de oprigtigt tror, at de kan krediteres for de seneste årtiers lave inflation.”

På den baggrund venter Blanqué derfor, at konsekvensen bliver meget “senere, aggressive tiltag og derfor højere omkostninger,” for investorerne og for samfundsøkonomien. En såkaldt stop-and-go pengepolitik, der skaber dyb usikkerhed i markederne, fordi centralbankerne såkaldte guidance – anvisning af fremtidig pengepolitik – svigter. Pascal Blanque skriver det ikke direkte, men andre hæfter sig ved, at det ikke er mange måneder siden, at Jerome Powell betegnede den høje inflation som “et overgangsfænomen.”

Fredag skal Powell uddybe, hvad han nu mener inflationen er for et fænomen.