Rusland skal ikke tjene penge på deres virtuelle valutamineindustri.
Sådan lød meldingen fra det amerikanske finansministerium, da man i denne uge præsenterede en række sanktioner rettet mod kryptomineselskabet Bitriver, der opererer fra tre kontorer i Rusland.
Bitriver er et såkaldt “miningselskab”, som har store serverfarme, hvor computerkapacitet bruges til at verificere transaktioner med kryptovaluta som bitcoin.
Mere præcist lød meldingen fra ministeriet, at Bitriver ved at drive store serverfarme, der sælger virtuelt valutaminekapacitet til internationale aktører, hjælper Rusland med at tjene penge på sine naturressourcer.
Tråde til Iran
Sanktionerne kommer i forlængelse af de sanktioner, som flere vestlige aktører fra rettet mod den russiske energisektor, ved at fravælge køb af russisk energi.
Tidligere har man set i Iran, at landet som følge af sanktioner med dets energisektor, har omlagt udnyttelsen af landets energiressourcer, så det i stedet bruges til at understøtte serverfarme, som miner kryptovaluta.
Og det er den udvikling, man fra amerikansk side forsøger at undgå ved nu også at udstede sanktioner rettet mod kryptomineselskaber.
Det påpeger David Calisle, der er direktør i blockchain-analysefirmaet Elliptic, overfor det amerikanske medie The Record.
“Tidligere har vi set, at Iran har genereret så meget som 1 mia. dollar ved at udvinde bitcoin – og det amerikanske ministerie er tydeligvis opsat på at forhindre Rusland i at følge Irans spillebog,” siger han til mediet.
Sanktionerne udstedt af det amerikanske finansministerium er rettet specifikt mod det schweiziske holdingselskab, der kontrollerer aktiviteterne i Bitriver og ti andre datterselskaber i virksomheden.
Sanktionerne betyder blandt andet, at Bitriver i fremtiden ikke kan købe udstyr fra USA, som skal bruges til at understøtte de serverfarme, som foretaget kryptominingen.
Stigende kryptohandel
Samtidig skal de nye sanktioner understøtte de økonomiske sanktioner, som de amerikanske myndigheder også har pålagt Rusland, men som delvist har kunnet undgås, hvis handel foregår i kryptovaluta.
Ifølge analysehuset Chainalysis kunne man fra krigens start til 21. marts spore transaktioner med kryptovaluta til en værdi af 62 mio. dollar svarende til 426 mio. kr. sendt fra russiske konti til adresser udenfor Rusland.
Samme data viser, at mængden af kryptovaluta, der sendes af velhavende russiske personer, den 28. februar kort efter invasionen nåede sit højeste niveau i omkring otte måneder.
