Købte du Danske Bank-aktier for fem år siden, tør jeg godt gætte på, at du er mere end almindelig træt af at se på aktieposten i dit depot. For den har kostet dig et kurstab på over 50 pct., så du er endt med en ganske elendig bankinvestering – indtil nu i hvert fald. For endelig sker det, som såvel private som professionelle investorer har købt ind på og ventet på gennem dette årelange investormareridt: Hvidvasksagen er afgjort.

Nu kender vi bankens forventning til bøden. 15,5 mia. kr. melder banken i dag, at man forventer at måtte betale i myndighedsbøder i kølvandet på hvidvasksagen i Estland. Godt nok er det her mange penge, men Danske Bank har pengene. Derfor er det her ingen finansiel katastrofe – måske tværtimod.

Det kan også aflæses på aktien, der stiger 11 pct.

Bomben kan demonteres, så den store tunge dyne trækkes af. Den har tynget aktiekursen siden, sagen begyndte at tage fart i 2017.

Igennem årene har vi her i Børsen interviewet utallige investorer som igen og igen har italesat problemet i aktien: Hvidvasksagen har kostet massivt på både interesse og tillid fra investorer – og værst af alt i et aktieperspektiv: Usikkerhed. Er der noget aktieinvestorer som samlet hele ikke kan fordrage, er det usikkerhed. Det er lig med ukontrollabel risiko.

Magiske kurs 100

Undervejs er aktien faldet så meget, at investorer har ladet sig lokke til i håb om en snarlig afgørelse af sagen. Her et eksempel fra 2019. Her købte investor Lars-Christian Brask op i aktien, da den røg under kurs 100.

“Jeg har holdt øje med den, og jeg synes, den var faldet voldsomt. Kurs 100 er sådan et magisk tal, så da den dykkede under det niveau, tænkte jeg, at nu var risikoen nok begrænset,” sagde Lars-Christian Brask, der har en fortid i storbanker som Merrill Lynch, Carnegie og UBS.

Som investor har han med garanti ikke været alene med det kald. Aktien var da mere end halveret i kurs på to år.

Men Danske Bank har indtil i dag vist sig langt hen af vejen, at være det man i investorsprog kalder en valuetrap. Altså et papir, som lokker med billig prisfastsættelse og gode afkastmuligheder, men som alligevel byder på en lang ørkenvandring, uden at afkastpotentialet forløses.

Her var problemet

I selv samme artikel, som Lars-Christian Brask fortalte om sit aktiekøb, udlagde Sydbanks aktieanalytiker Mikkel-Emil Jensen perspektivet i aktien således:

“Vi ser en meget tydelig rabat til Danske Bank-aktien i forhold til deres konkurrenter. Det skyldes primært usikkerheden om, hvor stor en bøde de vil modtage i kølvandet på hvidvasksagen. Lander bøden til den positive side, kan det sagtens blive en positiv kurstrigger.”

Det citat har godt nok år på bagen, men jeg synes ikke, det er nødvendigt at indhente et nyere. For præcis det, som Mikkel-Emil Jensen tog fat om den august dag i 2019, gælder stadig. Det har været den centrale problemstilling i forhold til Danske Bank-aktien frem til i dag. Nu kan den rabat formentlig udviskes over tid, for usikkerheden er væk.

Men tag et kig på hvordan afkastet for Danske Bank har udviklet i forhold til andre banker sig siden 2017, så blotlægges problemet ud fra investorperspektiv tydeligt. Det her har været en dyr omgang fra trofaste Danske Bank-aktionærer. Aktiekursen er gået fra over kurs 250 til i omegnen af 100, før bødestørrelsen blev meldt ud. Selv medregnet udbyttebetalinger falder aktien helt igennem gulvet målt i forhold til konkurrenternes aktier.

Store tab for investorer

Selv med dagens kurshop til Danske Bank-aktien er den over de seneste fem år halveret i værdi. Det gennemsnitlige årlige afkast lyder på minus 13,1 pct. Til sammenligning har investorer i snit hentet 5,0 pct. i årligt afkast ved at eje ærkerivalen Nordeas aktier. Og for investorer i Sydbank, Jyske Bank og Spar Nord har afkastet været positivt med mellem 2,9 pct. og 6,8 pct. årligt.

Prissætningen på Danske Bank-aktien er imidlertid også en helt anden, end den vi ser på de andre banker. Forud for at bøden var kendt i børsmarkedet, kostede det målt ud fra nøgletallet kurs/indre værdi blot investorer 56 øre at købe sig til en andel af 1 kr. af den bogførte egenkapital via børsmarkedet. Tilsvarende er tallet for de andre nævnte banker på mellem 75 øre og 1,20 kr. pr. egenkapitalkrone.

Stor rabat på aktien

Det illustrerer præcis den rabat, som aktieanalytiker Mikkel-Emil Jensen satte fingeren på. Markedsværdien af Danske Bank er pt. 97 mia. kr. Handlede banken til samme kurs/indre værdi på børsen som Nordeas på 1,9, ville markedsværdien i stedet være i omegnen af 220 mia. kr. En forskel, der er til at tage at føle på.

I regnskaberne har banken allerede reserveret 10 mia. kr. på Finanstilsynets opfordring og har samtidig de seneste to kvartaler tilbageholdt milliardstore udbyttebetalinger, som ellers skulle have været gået ud til aktionærerne. Pengene blev i stedet reserveret til den nu fastlagte bøde.

“Drøftelserne er ikke afsluttet, og bestyrelsen har derfor besluttet, at der ikke vil blive udbetalt udbytte i forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for andet kvartal 2022,” skrev banken i regnskabsmeddelelsen.

Med meldingen om bødestørrelsen kan Danske Bank-aktien nu sættes fri af fortidens dårlige sager, og aktionærerne kan igen se frem til, at udbyttekronerne begynder at rulle på anden side af bødebetalingen. Og lykkes det at genvinde investortillid, kan prissætningen af aktien begynde at nærme sig konkurrenternes.

Danske Bank-aktien koster nu 113 kr.