Bankernes udlån er faldet uafbrudt siden finanskrisen; negative renter har gjort indlån til en underskudsforretning, og branchen har konkurreret indtjeningen på de penge, der bliver lånt ud, i bund.
“Hvor ondt gør Arne-skatten i forhold til de andre ting? I forhold til den påvirkning, der har været fra manglende volumenvækst og pres på marginerne, så er Arne-skatten en dråbe i havet,” siger bankanalytiker i SEB Per Grønborg.
Bankudlånet til private og erhvervskunder er ifølge Nationalbankens tal faldet mere end 25 pct. de sidste ti år. For kunderne har reduceret deres låntagning og har ikke villet være med til at opbygge en ny prisboble på boligmarkedet eller en gældsboble i danskernes privatøkonomi, som det skete dengang, påpeger Per Grønborg.
“Du kan sagtens sige, at man betaler prisen for den uhæmmede vækst under gældsopbygningen op til finanskrisen,” siger analytikeren.
Blevet værre
Bankernes største indtægtskilde, renteindtægterne, er banket ned fra 200 mia. kr. i 2008 til knap 60 mia. kr. i 2019 i takt med faldet i både udlån og rentesatser. Og for at gøre fremtidsudsigterne værre har danskerne i stor stil brugt de ultralave renter til at bytte banklån ud med realkreditlån, som langtfra er lige så indbringende for den finansielle sektor.
Situationen er paradoksalt blevet endnu værre under coronakrisen på grund af regeringens hjælpepakker.
Ifølge Jyske Bank har udskudte skatte- og momsbetalinger alene sendt 80 mia. kr. i ekstra likviditet ud i samfundet, og det har ramt bankerne, vurderer topchef i banken Anders Dam.
“Når der kommer så stor en likviditetsudpumpning, så går det via banksektoren ind som indlån og reduktion af udlån. Det er førstegangseffekten, men det store spørgsmål er, hvordan de vil blive suget tilbage i statskassen,” siger Dam, der ligesom andre banker har oplevet, at erhvervskunderne har brugt henstanden på betalinger til det offentlige til at nedbringe deres kreditter i banken.
“Hvis vi får øget udlån (når moms og skatter skal betales, red. ), så hjælper det på situationen, men vi ved jo heller ikke, hvilke planer man har med styringsrenten, og om man af hensyn til statsgældssituationen kan finde på at sætte styringsrenterne længere ned. Det kan man ikke afvise, og i det hele taget står vi i en meget usikker situation,” siger Dam med henvisning til de rekordlave centralbankrenter, der har sendt indlånsrenterne under nul i de almindelige banker.
Bankerne havde samlet en bundlinje på 26,5 mia. kr. sidste år mod 32,7 mia. kr. i 2007. Men bankernes indtjening er blevet holdt oppe af lånomlægningen og andre engangsindtægter, mens renterne er styrtdykket.
For eksempel konverterede danskerne boliglån for 500 mia. kr. i 2019, så realkreditten sendte 9 mia. kr. retur til bankerne i gebyrer og provision mod 3 mia. kr. i 2007.
Tjenes kun én gang
De penge bliver kun tjent én gang, og oven i minusrenter, lavere udlån og krav, der har fordoblet egenkapitalen mange steder, har sektoren ikke formået at mindske omkostningerne eller antallet af medarbejdere. For selvom man har lukket filialer, er bankerne blevet nødt til at ansætte i andre afdelinger som Compliance, der blandt andet holder øje med hvidvask.
“Indtjeningsskjoldet til at beskytte resultat før skat og kapitaliseringen mod kriser som denne er det laveste, som det har været længe. Hvis vi glemmer alt om den potentielle merskat, har bankerne fortsat et stort behov for at fikse deres forretningsmodel,” påpeger bankanalytiker i ABG Sundal Collier Mads Thinggaard.
Danske Bank, der er markedsleder i Danmark med lige under en tredjedel af markedet, har de sidste 12 måneder forrentet sin egenkapital med 5,5 pct. Det tilsvarende nøgletal for Danmarks mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk, er 73 pct.
